Ny Med Diabetes

Pas på dig selv som pårørende

Som pårørende er det vigtigt, at du husker dig selv og passer på dig. Både for din egen skyld og din pårørendes skyld.

En god trivsel for dig som er berørt af diabetes, afhænger af mange forskellige faktorer, bl.a. dit selvværd, om du oplever ro i hverdagen og dine relationer til venner, netværk, behandlere og til sundhedsvæsnet.

Det kan til tider være udfordrende at være tæt på et menneske med diabetes – både fysisk og psykisk. Nogle pårørende oplever, at de i perioder giver meget af sig selv uden at få så meget igen. Det kan resultere i udbrændthed og helbredsproblemer.

Det er vigtigt, at du som pårørende har perioder, hvor du får ladet op ved at foretage dig noget, som du godt kan lide, så du fortsat har energi og overskud til at kunne hjælpe og støtte andre.

Mange pårørende vil gerne hjælpe, og det må du selvfølgelig også. Men her gælder der de samme regler som i flyvemaskinen: Du er nødt til at tage iltmasken på først, inden du kan hjælpe andre. Vi ved det godt, og alligevel er det svært i praksis. Det er svært, fordi det er ambivalent at sætte sig selv først, når ens nære relationer har brug for støtte og omsorg. Men ikke desto mindre er det virkelig vigtigt, hvis I fortsat skal være stærke nok til at støtte hinanden.

Husk dig selv

Du kan nemt glemme dig selv og dine behov, når du skal støtte og hjælpe en anden, men det er vigtigt, at du passer på dig selv. Personen med diabetes får det ikke bedre af, at du gør dig så umage, at du bliver slidt op. Hold fast i de ting, som gør dig glad og giver dig energi, og sæt dine egne nødvendige grænser for, hvad du kan bidrage med og stadig har det godt med.

Det kan være svært i en travl hverdag at give sig selv pauser og lade op, men det er nødvendigt, hvis du skal være en god støtte for dine nærmeste.

Det er forskelligt, hvad vi hver især bliver tanket op af. Der er derfor ikke nogen facitliste over, hvad du skal gøre for at passe på dig selv.

Mærk efter, hvad der giver dig energi, humør og overskud og gør det. Det kan være en aften ude med en god ven, en tur i svømmehallen, en gå- eller løbetur i skoven, en god bog, en dag helt alene eller noget helt andet.

Sådan kan du hjælpe dig selv

    Sådan kan du hjælpe dig selv
  • Lyt til dine advarselssignaler

    + -

    Advarselssignaler er tegn på, at du bør stoppe op og passe bedre på dig selv. Kan du sige ja til nogle eller flere af punkterne, bør du stoppe og søge hjælp hos din praktiserende læge.

    • Du føler dig værdiløs
    • Du har det fysisk dårligt (træt, hovedpine, manglende appetit, hjertebanken mv.)
    • Du orker ikke andre mennesker og sociale sammenhænge
    • Du er ligeglad og opgivende
    • Du tror, at den med diabetes ikke kan klare sig i livet uden din hjælp
    • Du er tit vred, og kan pludselig eksplodere
    • Du har svært ved at sove, eller du sover hele tiden
    • Du er ekstra sensitiv
    • Du oplever at selv de mindste krav og opgaver kan være uoverskuelige
  • Hjælp til selvhjælp

    + -

    På den korte bane kan det virke egoistisk, irrelevant og udfordrende at bruge tid og energi på sig selv, når ens nærmeste har det svært, men på den lange bane er det vigtigt, fordi vi ikke har uanede mængder af overskud at give til andre.

    Husk: At passe på sig selv er ikke en færdighed, som alle er født med, det er noget, vi skal øve os på.

    Redskaber til selvhjælp:

    • Sortér i dine opgaver/aktiviteter, så hverdagen bliver overkommelig
    • Gør noget godt for dig selv - hver dag
    • Lær dine egne begrænsninger at kende, og giv dig selv pauser
    • Visualiser, og tænk på iltmasken
    • Acceptér, at du ikke har ubegrænset energi og kræfter
    • Bed om hjælp hos den med diabetes, venner og familie
    • Find ud af, hvordan du bedst lader op og får ny energi
  • I skudlinjen for følelser

    + -

    Mange pårørende risikerer at stå i skudlinjen for mange forskellige følelser. Det kan være følelser som vrede, frustration, bitterhed, sorg eller bekymring, som til tider kan være en vanskelig opgave at lægge øre til.

    Find ud af, hvad du synes, at der er i orden og ikke i orden, og fortæl det til din pårørende med diabetes. Måske er det nødvendigt, at personen med diabetes snakker med en professionel eksempelvis en læge, sygeplejerske eller en psykolog. En anden mulighed er at snakke med en anden person med diabetes, som kan forstå de omtalte frustrationer.

  • Få luft

    + -

    Det er naturligt, hvis du har brug for et sted eller en ventil, hvor du kan fortælle om din bekymring, vrede eller frustration. Mange har glæde af at tale med andre pårørende, som selv står i samme situation. Både for at få luft, have fokus på dine bekymringer og frustrationer og for at høre andres input og erfaringer. Du kan også tale med en udefrakommende person, det kan være en god ven, psykolog, præst eller egen læge.

    Når du er tæt på et menneske med diabetes, vil det påvirke dit liv. Selvom det ikke er dig, der er syg, er det vigtigt, at du engang imellem får lov til at fortælle, hvordan du har det med det hele. Overvej, om det er din partner med diabetes, som lægger ører til din vrede og frustration. Det kan være svært at skille frustrationen over diabetes og frustration over jeres relation ad. Måske en tredjepart er en bedre løsning?

  • Skab dig et netværk

    + -

    Det kan være befriende, opløftende og rart at tale med andre pårørende, som enten står i samme situation, eller som selv har stået med de samme udfordringer. Men hvor kan du finde nogen at tale med? Diabetesforeningen har en række tilbud, hvor du kan møde andre pårørende.

    Læs mere om tilbud til pårørende