Sådan støtter du bedst personen med type 2-diabetes

Et godt udgangspunkt for at give eller modtage støtte er at have en åben og ærlig dialog om, hvad personen har brug for.

Som pårørende kan du have et indblik i, hvordan det er at leve med diabetes, hvilke bekymringer der er relateret til sygdommen, de praktiske opgaver der hører til og den psykiske belastning, mange oplever. Alligevel vil du aldrig helt kunne sætte dig ind i, hvor omfangsrigt det er at leve med diabetes.

Det er svært at vide, hvordan du bedst støtter dine nærmeste. Et godt udgangspunkt for at give eller at modtage støtte er at have en åben og ærlig dialog om, hvordan og hvornår I ønsker støtte eller ikke ønsker støtte, samt hvad god støtte indebærer for jer hver især. For nogle kan god støtte bestå af tilstedeværelse og anerkendelse, mens det for andre indebærer en mere involverende deltagelse - for eksempel i livsstilsændringer.

Gode råd:

spørg, hvordan/hvornår personen med diabetes ønsker din hjælp – og hvornår han/hun ikke har brug for din støtte
hjælp uden at overtage hele ansvaret
respektér, at det ikke er dit liv eller din sygdom
respektér hans eller hendes grænser
respektér dine egne grænser
lyt og hold igen med de gode råd
spørg – fremfor at gætte – hvad din partner tænker, føler og har brug for
tilgodese dine egne behov
fortæl din partner, hvordan du har det – vær åben om dine tanker og følelser
vær ærlig omkring, når du har brug for tid, omsorg, trøst eller bare at snakke

Det er meget individuelt, hvordan vi ønsker at få støtte, og det er også forskelligt, hvordan vi ønsker at støtte og hjælpe andre. Derudover, kan behovet for støtte også svinge fra dag til dag – nogle gange fra time til time. Derudover kan behovet for støtte ændre sig med årerne. Hvad der kan være hjælpsomt i starten, kan senere føles som kontrol. Det kan derfor være nødvendigt at genforhandle behovet for støtte.

Misforstået omsorg kan føre til sammenstød eller konflikter, som bunder i skuffelse over, at støtten ikke lever op til dit behov, eller at den støtte, du giver, ikke bliver taget godt imod eller lyttet til.

Det er kun dig, der ved, hvilke forventninger du har til dig selv og dine nærmeste. Som pårørende kan det være svært at sætte sig ind i at leve med diabetes døgnet rundt, det er derfor helt ok at sige, hvis der er nogle ting, som du ikke helt forstår, eller har svært ved at sætte dig ind i.

Der findes ingen manual eller guide til, hvordan du bliver en god pårørende. Det handler om samspillet, dialog og forventningsafstemning. Det handler om, at I tør være åbne omkring, hvordan I har det, sige fra, når det går over jeres grænser og melde ud om jeres ønsker samt tage dialogen i fredstid - og ikke når der er opstået en konflikt.

Der er mange forskellige måder at støtte på, som både vil hjælpe og bidrage positivt til jeres liv med diabetes. Tal sammen og spørg hinanden, hvilke forventninger I har til hinanden. Husk at hjælp er mere end løsning - det at være i det sammen, er ofte en stor hjælp.

Flere gode råd

+ -

Når ens nærmeste får en kronisk sygdom, er det naturligt at søge efter information. I dag har vi adgang til uendelige mængder information via internettet. Det er vigtigt, at du holder dig for øje, at den information, du finder på internettet, er generel og beskriver typiske forløb.

Viden om diabetes er vigtig, når du ønsker at støtte og hjælpe. Jo mere du ved om sygdommen, jo mere kan du byde ind med relevante input, indgå i dialog omkring behandling, medicin osv. samt være en ressource hos sundhedspersonalet.

Hvis du søger konkret viden om din pårørendes diabetes, kan du spørge personen selv eller spørge vedkommendes sundhedspersonale. Du kan evt. tage med til konsultationer, hvis det er i orden for den med diabetes.

Mange pårørende oplever, at korrekt og opdateret viden om diabetes gør, at de kan tale med om diabetes, og at deres bekymringer om for eksempel følgesygdomme bliver mindre og mere håndterbare. Modsat oplever andre pårørende, at den øgede viden gør dem mere bekymrede.

+ -

Som pårørende kan det være fristende at give et par gode råd, fordi du så gerne vil hjælpe. Gode råd kan være rigtige fine, og oftest er intentionen fyldt med omsorg og bekymring. Men ofte er råd – vi ikke selv har bedt om – ikke velkomne. Velmenende råd kan blive modtaget med en følelse af kritik, og at vi ikke gør det godt nok. Hvis vi har brug for råd fra andre, vil vi helst selv bede om det.

Men hvis du brænder inde med et godt råd (måske fordi du selv har stået i en lignende situation), så spørg om lov til at komme med forslag.

De fleste mennesker har brug for at mærke, at der er nogen, der lytter og tager dem alvorligt. Når vi lytter, giver vi den anden taletid og plads til refleksion, hvilket kan styrke relationen imellem jer samt give en følelse af at blive set (ikke være alene) og anerkendt. Derudover giver vi, når vi lytter, den anden mulighed for selv at mærke efter og finde løsninger, der passer i netop hans eller hendes situation.
Andres løsninger passer ofte bedst på dem selv.

Husk at anerkende, når det går godt

Diabetes kan i perioder være tung at bære rundt på – især, hvis man løfter opgaven alene. Det kan være en motiverende faktor, hvis du som pårørende italesætter og anerkender, når vedkommende håndterer situationen på en god måde. Det er der forskellige måder at vise på:

Intet er så motiverende som at blive set og anerkendt, når man gør sig umage.