MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Tre apps til dig, der vil opbygge gode vaner

Vil du gerne lægge om i din livsstil? Vi har fundet tre gratis apps, der kan hjælpe dig med at holde motivationen oppe, når du vil lægge gamle vaner på hylden og opbygge nye vaner med f.eks. god mad og motion. Og husk på, at selv en lille ændring kan have stor indvirkning på din diabetes. 

Way of Life

Er en dansk udviklet app, der med sin let tilgængelige brugerflade gør det nemt at opbygge nye gode vaner eller bryde gamle dårlige vaner. Over tid viser appen dig grafer over forbedringerne i din livsstil. Appen er gratis og kan bruges både til Android og iPhone.

Læs mere om Way of Life

Coach.me

Denne app kan, ligesom Way of Life, bruges som en selvstændig app hvor du monitorer dine vaner, eller du kan vælge at koble en ægte coach på, som hjælper dig på vej. Appen er gratis, men en coach koster et månedligt gebyr. Den fås til både Android og iPhone.

Læs mere om Coach.me

Habitica

Habitica er for dig der kan lide at spille. Appen hjælper dig med at forbedre ting i virkeligheden ved at gøre opgaver til en “leg”. Når du løser opgaverne, belønnes du i spillet for udførslen. Jo bedre du er til at udføre opgaven, jo mere kommer du frem i spillet. Habitica er gratis og kan bruges både til Android og iPhone.

Læs mere om Habitica

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes