MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Frygt motiverer mig"

Søren Bram kan slet ikke lide at træne. Faktisk hader han det af et godt hjerte. Alligevel gør han det, for han er bange for at miste sine tæer, blive blind og ikke mindst bange for at blive impotent på grund af type 2-diabetes. Hans kones opbakning og hendes angst for at miste ham er med til at holde ham på sporet. Diabetes har besøgt den tidligere deltager i DR-udsendelserne U-Turn for at høre, hvordan han formår at blive ved med at leve sundt, efter TV-kameraerne holdt op med at rulle.

Tekst: Helen H. Heidemann
Foto: Tomas Bertelsen

Søren Bram og hans familie bor ude på landet ved Haslev på Midtsjælland. Her er der god plads ude som inde, og det er nødvendigt, når man som Søren både har en romaskine, en benpresser, en crosstrainer, en spinningcykel, kettlebells, vægte og en racercykel – foruden de mange gamle biler og motorcykler, som han elsker at skrue på. 

Om Søren

  • 35 år. Bor med sin kone Malene og deres tre børn ved Haslev. Selvstændig elinstallatør.
  • Fik type 2-diabetes i 2014.
  • Var med i TV-programmet U-Turn på DR1 sammen med fem andre deltagere med type 2-diabetes. Udsendelserne med sundhedscoachen Chris MacDonald i spidsen fulgte deltagerne i et helt år, hvor de trænede intensivt og lærte nye spise- og sovevaner for at se, om deres diabetes kunne blive så godt reguleret, at de kunne undvære deres medicin. Søren slap sin medicin under U-Turn.
  • Ved programmets start fik Søren to metforminpiller dagligt. Det er nu mere end et år siden, at TV-optagelserne sluttede, og han får stadig ingen medicin.

Men alle de mange træningsmaskiner til trods kan Søren faktisk slet ikke lide at træne.

– Jeg er stadig irriteret over, at jeg bliver nødt til det, siger han.

– I starten var jeg rigtig, rigtig SUR over at skulle bruge tid på det. Det er blevet bedre, men det er kun fordi, Malene (Sørens kone, red.) sagde, at hun ikke kunne holde ud at være sammen med mig, at jeg blev mere afklaret i mit hoved omkring det: Jeg må bare acceptere det. Træning er med mig, indtil den dag jeg skal i hullet.

Søren fik konstateret type 2-diabetes i 2014 – og blev “pissebange”.

– Jeg synes, det er en skræmmende sygdom, hvor man først oplever problemer lang tid efter, man har fået den. Det er en rigtig sniger, og da det gik op for mig, at følgesygdommene stort set er alt, hvad du kan forestille dig, blev jeg virkelig nervøs. Jeg vidste, man kunne miste sine tæer og blive blind, men at man også kan få hjerteproblemer og miste potensen – ja, det kom i den grad bag på mig. Jeg var jo kun 32, da jeg fik diabetes, så jeg spekulerede på, at hvis jeg ikke gik mere drastisk til værks, så havde jeg måske ikke særlig mange gode år at se frem til. At man kan få problemer med potensen, rystede mig virkelig. Meget kan jeg klare, men DET skal jeg ikke til at slås med. Jeg læste om potensproblemerne i medlemsbladet og tænkte bare SHIT!

Det samme tænkte Malene.

– Jeg har jo altid troet, at vi skulle blive gamle sammen, og pludselig så jeg for mig, at Søren måske manglede et ben, når han blev 60, og at han ville blive impotent – og at jeg måske skulle passe ham 10-15 år, og han så pludselig ikke var der mere, siger hun, men som var lettet, da hun fandt ud, at Søren målrettet gik i gang med at finde ud af, hvad han skulle gøre.

– Da han reagerede, som han gjorde, så holdt jeg op med at bekymre mig. Jeg blev helt vildt glad for, at han tog det hele så alvorligt.

Malenes fortjeneste

Netop Malenes bekymringer og hendes opbakning betyder, at Søren faktisk kan gennemføre en sundere livsstil. Det er han ikke et sekund i tvivl om.

– Da jeg fik diabetes, så jeg for første gang Malene blive oprigtigt bange, og jeg tænkte, at det er ikke okay. Hvis jeg skal tidligt herfra, skal det ikke være, fordi jeg har diabetes, og fordi jeg skulle æde chokolade.

I det hele taget er det Malenes fortjeneste, at Søren både kom i gang med de bedre vaner, og at han fortsætter. 

Sådan træner Søren

Søren er netop begyndt at træne kun tre i stedet for fem gange om ugen, da hans seneste langtidsblodsukker (HbA1c) lå helt nede på 39 mmol/mol (5,7 %).
– Så må vi se, om tallet bliver ved med at være ligeså godt. Ellers må jeg skrue op igen.
Han træner altid mellem kl. 19-21. To gange om ugen styrketræner han én time ved at lave armbøjninger og løfte vægte eller kettlebells. Dertil en times kredsløbstræning i form af roning, løb, spinning eller cykling. Èn gang om ugen træner han kredsløbstræning en enkelt time. Han følger et særligt program hver gang.

Søren om træning:
“Lad vær med at pive. Du har ikke valget mellem at træne eller ej. Du skal bare træne”.

– Uden Malene havde jeg ikke kunnet gøre det her så godt og havde heller ikke stræbt efter det på samme måde. Så havde jeg bare taget medicinen og tænkt, at det var det.

Det var nemlig den besked, han fik fra sin praktiserende læge, og det er ærgerligt, synes han.

– Hvis min læge for flere år siden havde sagt til mig: “Søren, du er fed. Hvis du fortsætter, får du sukkersyge eller noget andet, så jeg vil kraftigt råde dig til at spænde hjelmen godt og grundigt”. Så tror jeg, at jeg havde gjort det. Man skal være bange, så gør man noget. Frygt er motiverende – frygt motiverer i hvert fald mig. Og så skal lægen også sige, at der skal bankes godt igennem med motionen, for at det rykker. Det der med, at lidt motion er bedre end ingenting – gu er det ej. Man skal jo løbe 20 kilometer for at forbrænde en pizza! Tak for kaffe, så kan jeg godt undvære pizzaen.

Stoppede med sukker

Da Søren fik at vide, han havde type 2-diabetes, holdt han op med at spise sukker. I stedet stod den nu på light-sodavand og light-marmalade og -chokolade.

– Men jeg tabte mig ikke rigtigt.

Han vejede dengang 113 kilo. I dag vejer han 83.

På Malenes initiativ sprang Søren til, da han kunne komme med i DR1s program U-Turn, hvor han og fem andre med type 2-diabetes i et år underlagde sig sundhedscoachen Chris MacDonalds træningsprogram, nye mad- og sovevaner.

Da U-Turn begyndte, måtte Søren indse, at der ikke rigtigt var tid til at knokle med biler og motorcykler i fritiden.

– Rigtig længe troede jeg, at jeg stadig kunne det hele: stadig leve mit gamle liv, men også det nye. Det kunne jeg ikke. Jeg blev nødt til at prioritere, og det har betydet, at jeg kun sjældent dyrker mine hobbies i dag, og det er jeg ked af.

Søren har et elektrikerfirma med base i København, så alene transporten frem og tilbage er tre timer dagligt.

–      I gamle dage spiste jeg tit otte kanelsnegle på vej ind til København eller otte Rittersport på vej hjem. Om aftenen drak vi sodavand, spiste chokolade og den der to liters flødeis fra Aldi. Det er ikke løgn! Ingen i min familie har type 2-diabetes, og jeg er overbevist om, at jeg har fået diabetes, fordi jeg har spist for meget sukker og for meget fedt.

– I dag er det jo sådan, at jeg kan blive helt glad ved at se en rest bønnesalat i køleskabet, som jeg kan spise foran fjernsynet om aftenen, og hvis der kommer et par cashewnødder ovenpå, så er det jo næsten ligeså godt som is! 

– Vores børn har jo en 40 procent øget risiko for at få type 2-diabetes, når Søren har det, men nu vokser de op med sund mad og ser deres far dyrke en masse motion, så de forhåbentlig selv får de gode vaner, siger Malene om deres tre børn, Ditlev (6), Ester (4) og Marta (1). Malene er blevet så engageret i familiens sundhed, at hun har startet bloggen farveltilsukker.dk

Smerter og halsbrand er væk

De nye spisevaner og motionen bar frugt meget hurtigt og ikke kun i form af et bedre blodsukker og vægttab.

– Før havde jeg det stort set ad helvede til hele tiden. Jeg havde ondt i ryggen, tit ondt i hovedet, stort set altid ondt i maven, jeg havde sure opstød og halsbrand, ondt i skulderen og sov dårligt. Og så var jeg i dårligt humør og irriteret på grund af smerterne. Mine sure opstød var væk efter kun fire dage uden sukker, rygsmerterne var væk efter to måneder. Jeg har det SÅ godt!

Og det ikke bare føles godt at være sund og slank.

– Jeg har det bare så meget bedre med mig selv, at jeg nærmest ikke er til at skyde igennem. Jeg ser jo godt ud!

Sådan spiser Søren

Morgen: 3-4 dl A38 med 2 dl mysli (en havregrynsblading med rug og quinoa). Om sommeren kan han godt lide koldskålscrunchen fra Rema1000, som han blander op med havregrynsblandingen. Dertil en banan.
Formiddag: 10 store gulerødder eller tre små poser skrællede. Alternativt en pose med snackpebre eller en spand små cherrytomater.
Frokost: Rester fra aftensmåltidet, som kan være salat med stegte grøntsager plus 1-2 dl pasta eller bulgur, fire frikadeller eller kylling. Hvis der ikke er til madpakken, køber han en færdigsalat, gerne med kylling.
Eftermiddag: 2 æbler, flere gulerødder, måske lidt nødder – men ikke for mange, da de indeholder mange kalorier.
Aften: Helt almindelig aftensmad, som børnene kan lide: lasagne, frikadeller eller pasta-kødsovs suppleret med salat/råkost masser af grøntsager stegt på panden. Kan være spidskål, hvidkål, broccoli. Nogle gange er det frosne grøntsager stegt på panden. 

Søren om mad:
• “Skru ned for alle former for brød. Først da jeg stoppede med at spise rugbrød, tabte jeg mig for alvor, og mit blodsukker blev også bedre”.
• “Nogle gange skal man bare parkere det med at variere sin mad og spise det samme uge efter uge.”
• “Min mor er konditor og siger, jeg skal spise lidt, men godt, men hør nu her: Det kan jeg ikke. Når folk forsøger at proppe kage ned i halsen på mig, siger jeg, at jeg er ligesom en narkoman: Jeg kan ikke stoppe, når jeg først får begyndt. Så forstår de det og lader mig være i fred.”

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes