MIT DIABETESBLIV MEDLEM

En god konsultation mindsker diabetesstress

Det er altafgørende, at du føler dig hørt og forstået af din diabetesbehandler.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Tidspres er ofte det, der får konsultationerne til at køre skævt ifølge forskningschef Ingrid Willaing, Steno Diabetes Center Copenhagen

Hvis du føler dig hørt og forstået af din diabetesbehandler, så kan du formentlig også fortælle, hvad du synes, er svært ved diabetes. Og det er altafgørende, mener forskningsleder

Ingrid Willaing fra Steno Diabetes Center Copenhagen.

– For så kan man sammen med behandleren tale om, hvad udfordringerne er, og hvordan man i fællesskab måske kan løse dem. Hvis man er tryg ved sin behandler, kan man også fortælle, hvad man selv synes er muligt, og hvad der ikke er muligt for en at gøre, og det er vigtigt, så behandleren kan guide bedst muligt, siger Ingrid Willaing. 

Du skal ikke være mere stresset end andre

Illustrationer: Bob Katzenelson

Tryghed er med til at mindske diabetesstress, og diabetesstress har vist sig at kunne føre til dårlig blodsukkerregulering, fortæller Ingrid Willaing. Er man til gengæld tryg med sin diabetes, kan man formentlig også håndtere de udfordringer, der kommer, uden at blive stresset eller unødigt bekymret. Derfor er der ifølge forskeren en indirekte sammenhæng mellem gode konsultationer og en velreguleret diabetes.

– En god konsultation indebærer en god dialog, og man skal synes, at man bliver behandlet så godt, som man overhovedet kan blive. Man skal vide, hvordan man skal håndtere blodsukkerudsving, hvornår man skal blive urolig og sætte ind, og hvornår man ikke skal være urolig. Man skal føle frihed til at leve et så frit liv som muligt på trods af diabetes. Man skal sove godt om natten og ikke være mere stresset end andre – i hvert fald ikke specifikt på grund af diabetes. Man skal i det hele taget kunne fungere godt i arbejdsliv, hverdagsliv og fritid, og det hjælper den gode konsultation med til, siger Ingrid Willaing.

Mister troen på at kunne håndtere diabetes

Ligeså mange positive følger der kan være af en god konsultation, ligeså mange negative kan der være af en dårlig. Hvis behandleren ikke lytter og ikke tager sig tid til at svare på det, der fylder, kan det hurtigt ende galt.

Konsekvensen kan være, at den, der har diabetes, bliver urolig og ked af det, går med uforrettet sag og ikke har fået svar på de ting, der virkelig bekymrer. I sidste ende kan det betyde, at vedkommende hverken har overskud til eller troen på at kunne håndtere diabetes, siger Ingrid Willaing og fortsætter:

Illustrationer: Bob Katzenelson

 Hvis man som patient ikke får snakket om de ting, der ligger én på sinde, så hører man faktisk heller ikke det vigtige, som behandleren siger.

Ved de dårlige konsultationer er det ofte tidspresset og alle de ting, behandlerne skal nå at sætte flueben ved, som får det hele til at køre skævt. Behandleren evner måske heller ikke at tale i et sprog, som personen med diabetes forstår – og så kan det hele faktisk være næsten lige meget ifølge Ingrid Willaing.

Man kan jo opfinde alt, hvad man vil af medicin, sprøjter og insulinpumper, men hvis patienten ikke forstår, hvorfor medicinen skal tages, tager den forkert eller ikke forstår at bruge pumpen, så gør det jo ingen nytte, og så er det egentlig lidt lige meget med teknologien, for så kommer den ikke til at gøre en særlig stor forskel for patienten, siger Ingrid Willaing. 

Du har diabetesstress, når du synes, at:

  • din diabetes tager for meget af din energi
  • du bekymrer dig voldsomt om følgesygdomme
  • din diabetes styrer dit liv
  • du bekymrer dig om, om du passer din diabetes godt nok
  • du ikke bliver forstået og taget seriøst af dine behandlere
  • du føler dig ensom med din diabetes og mangler opbakning fra dine pårørende

Hvor kan jeg få hjælp?

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes