MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Blodtryk

 

Det er vigtigt at holde øje med dit blodtryk.

 

Diabetes øger risikoen for forhøjet blodtryk. Det er vigtigt, at du holder øje med det, da forhøjet blodtryk giver en øget risiko for hjerte-karsygdomme. 

Hvad er blodtryk?

Blodtrykket fortæller dig, hvor hårdt dit hjerte arbejder for at pumpe blodet med ilt og nærringsstoffer rundt i din krop. Jo højere blodtryk, jo hårdere arbejder dit hjerte.

Det er ikke godt for hjertet at være på overarbejde. Ligesom andre muskler i kroppen vokser, når du træner, vokser hjertemusklen også ved hårdt arbejde. Det gør den tyk og usmidig, og så kan hjertet ikke arbejde nær så effektivt.

De fleste kan ikke mærke, hvis deres blodtryk er forhøjet. Derfor skal du have det målt, hver gang du er til diabeteskontrol hos din læge eller sygeplejerske, så du og behandlerne ved, hvor højt det er. Sammen kan I så tage stilling til, om du skal sættes i behandling – eller have ændret din behandling for at undgå skader som følge af forhøjet blodtryk.

Blodtrykket svinger i løbet af døgnet

Det er normalt, at blodtrykket svinger i løbet af døgnet. Blodtrykket stiger for eksempel i forbindelse med motion. Det kan også stige, hvis du er ophidset eller stresset. Du får derfor det mest præcise resultat, hvis du måler blodtrykket efter at have hvilet i 5-10 minutter.

Måling af blodtrykket

Når du måler blodtrykket, er det blodets tryk mod pulsårens væg, du måler. Jo hurtigere hjertet pumper blod rundt, jo hurtigere strømmer blodet gennem pulsåren, og jo højere bliver blodets tryk mod årens væg.

Blodtryksapparater og manchetstørrelser

Manchetstørrelsen afhænger af omkredsen af din overarm. Den finder du ved at måle omkredsen af overarmen midt mellem albue og skulder.

Blodtryksapparater kan for eksempel købes i Diabetesforeningens webshop eller på apoteket. Spørg evt. din læge eller sygeplejerske, hvad de anbefaler. 

Bemærk: elektroniske blodtryksapparater giver ikke korrekte resultater ved betydende rytmeforstyrrelser – se i øvrigt fejlkilder i manualen til din blodtryksmåler

 

Det systoliske tryk
Du måler blodtrykket ved at sætte en manchet om overarmen. Manchetten er koblet til et blodtryksapparat, som puster den så meget op, at blodet ikke kan løbe igennem pulsåren. Apparatet lukker herefter langsomt luften ud af manchetten. Når manchetten igen bliver så løs, at hjertet kan presse blodet gennem pulsåren, registrerer apparatet pulsen. På dette tidspunkt måler apparatet det systoliske blodtryk - det højeste tryk, apparatet kan måle.

Det diastoliske tryk
Luften siver fortsat ud af manchetten. På et tidspunkt bliver trykket i manchetten så lavt, at apparatet ikke længere kan mærke pulsen. På dette tidspunkt måler apparatet det diastoliske tryk - det laveste tryk, apparatet kan måle.

Blodtryksværdier
Du kan skrive blodtrykket ned således: 120/80 (udtales 120 over 80). 120 er det højeste tal (det systoliske blodtryk) og 80 er det laveste tal (det diastoliske blodtryk).

Hvor bør dit blodtryk ligger, når du har diabetes?
Når du har diabetes, bør dit blodtryk ikke være højere end 130/80 med mindre andet er aftalt med din behandler.

Hvem skal have målt blodtryk?

Du skal have målt dit blodtryk hos lægen/sygeplejersken, hver gang du er til diabeteskonsultation.  

Sådan måler du dit blodtryk derhjemme

For at få en brugbar blodtryksmåling, når du måler dit blodtryk hjemme, er det vigtigt at følge og overholde nedenstående vejledning - med mindre din læge/sygeplejerske har fortalt dig noget andet.

Generelt, når du måler blodtryk:

  • Brug et blodtryksapparat med en manchetstørrelse, der passer korrekt til din arm. Vær opmærksom allerede, når du køber dit blodtryksapparat, at manchetten passer - læs på selve manchetten eller spørg forhandleren til råds.
  • Mål blodtrykket to gange om dagen. Lige før morgenmaden og lige før aftensmaden
  • Ryg ikke i op til 30 minutter, før du måler dit blodtryk. Rygning påvirker dit blodtryk, så det bliver højere.
  • Mål 3 blodtryk hver gang
  • Mål 3 dage i træk

Selve målingen

  • Mål blodtrykket på den arm, din læge har anvist.
  • Hvil 5 minutter i en stol, inden du måler blodtrykket. Sid uforstyrret og afslappet uden korslagte ben i en stol med ryglæn.
  • Bliv siddende i samme stol, mens du laver målingen.  
  • Tal ikke, og bevæg dig ikke under målingen, da det forstyrrer resultatet.
  • Sæt manchetten direkte på armen – der må ikke være tøj mellem manchet og arm.
  • Placer manchetten et par centimeter over albuebøjningen. Luftslangen skal sidde i midten og pege nedad.
  • Sørg for, at manchetten ikke strammer. Du skal let kunne placere en finger mellem manchetten og overarmen.
  • Placer armen på et bord eller et armlæn med håndfladen opad. Sikr dig, at manchetten er i højde med hjertet. Læg eventuelt en pude under armen, så du sidder afslappet.
  • Tænd apparatet og tryk start og afvent at apparatet pumper luft ind i manchetten og lukker luften ud igen.
  • Aflæs de tre tal på skærmen, når målingen er slut. De tre tal angiver: Det høje blodtryk (systolisk), det lave blodtryk (diastolisk) og pulsen.
  • Når du har målt 3 gange og er færdig, slukker apparatet af sig selv efter et par minutter. 

Hvad kan du selv gøre, hvis dit blodtryk er for højt?  

  • Hvis du får medicin mod forhøjet blodtryk, er det vigtigt, at du tager den, som lægen har anvist.
  • Føler du, at du får bivirkninger til medicinen, er det vigtigt, at du taler med din læge om det i stedet for blot at lade være med at tage pillerne.
  • Hver gang du tager et hvæs af en cigaret/pibe eller cigar, trækker blodkarrene sig sammen, hvilket får blodtrykket til at stige. Det er derfor en god idé at kvitte tobakken  
  • Salt holder på væsken i blodårerne, og hjertet kommer derfor på hårdt arbejde. Det er en god idé at spare på saltet – evt. erstatte det med andre smagsforstærkere. Vær også opmærksom på salt i lakridserne.
  • Overvægt belaster hjertet, og får dit blodtryk til at stige. Det kan derfor være en god ide med et vægttab, hvis du vejer for meget.
  • Begræns dit alkoholindtag.
  • Stress kan give forhøjet blodtryk. Hvis du er stresset, er det derfor en god idé, at du taler med din læge om det, så I sammen kan finde ud af, hvad der kan hjælpe dig med at komme i balance igen.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes