MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Mød Flemming, der har type 2-diabetes

Vi har stillet fem spørgsmål til Flemming Smedegaard, som fik konstateret type 2-diabetes i maj 2016. 

Hvordan fandt du ud af, at du har type 2-diabetes?

Jeg fik et stort skinnebenssår, som ikke ville hele, og som viste sig at være forårsaget af veneproblemer. I den forbindelse blev der taget et par blodprøver, som viste et alt for højt blodsukker.

Billede mangler

Navn: Flemming Smedegaard

Alder: 58

Job: Studieleder og lektor på Syddansk Universitet i Odense

Familie: Gift - ingen børn

Fritid: Meget foreningsaktiv. Har været på historiske og kulturelle rejser i hele verden samt været på en del vandreferier. Herudover meget interesseret i museer, litteratur, teater, film mv.

Fik konstateret type 2-diabetes: Maj 2016

Pårørende med diabetes (type 1 eller 2): Der er diabetikere i min kones familie

Hvilke tanker gjorde du dig, da du fik konstateret type 2-diabetes?

Jeg var vidende om de gener og følgesygdomme, det kan føre med sig at have diabetes 2. Min første tanke var derfor, at jeg hurtigst muligt måtte foretage de nødvendige omlægninger af min livsstil for at få blodsukkeret ned i normalområdet.  

Hvordan har det påvirket din hverdag, at du nu har diabetes?

Fra den dag, jeg fik konstateret diabetes, har det været nul kage, nul slik og nul cola for mit vedkommende – for at nævne nogle af de ting, som jeg har indtaget min del af gennem årene. Herefter gennemgik jeg alle de madprodukter, jeg normalt spiser, og fandt i en række tilfælde alternativer med intet eller lavere sukkerindhold, og det har jeg så købt siden. Herudover er det blevet til mindre kartofler, pasta, kød mv. og betydeligt mere grønt. Mine kolleger driller mig med, at min frokosttallerken radikalt har ændret farve. Det skal også lige tilføjes, at jeg var begyndt en væsentlig livsstilsændring allerede før, jeg fik konstateret diabetes, idet jeg i september 2015 holdt op med at ryge efter 43 år.

Belønningen for livsstilsændringen kom efter kun ca. 2 måneder, idet det var lykkes mig på to måneder at få bragt mit langtidsblodsukker ned fra 72 til 50 (det skal helst ikke være over 48). Nu er mit næste mål at blive fri for at skulle tage den medicin (metformin), som jeg har taget, siden jeg fik konstateret diabetes.

Jeg har været overrasket over, hvor relativt let det har været for mig at justere livsstilen, og jeg savner ikke noget. Da jeg for nogle få dage siden smagte et lille stykke fødselsdagsbrunsviger, tænkte jeg, at det egentlig ikke smagte særlig godt, og at det var underligt, at jeg engang så godt havde kunnet lide det. På samme måde, som da jeg for nylig smagte en tår cola – det smagte heller ikke særlig godt.

Jeg er den udad reagerende type, så når jeg deltager i møder, og der kun er kage på bordet, så brokker jeg mig højlydt og holder en lille sundhedsprædiken for de tilstedeværende. Næste gang vi mødes i samme kreds, så har der sneget sig et frugtfad ind på bordet. 

Hvilken rolle spiller dine pårørende i forhold til din håndtering af diabetes?

Det har naturligvis været vigtigt for mig, at min kone har bakket mig 100% op, hvilket hun har gjort i denne sag og i alle livets øvrige forhold gennem de sidste 35 år. Jeg har herudover valgt at være 100% åben om sygdommen og livsstilsomlægningen over for alle kolleger, venner osv. samt har skrevet om det på min facebookprofil nogle gange. Det gør automatisk, at der er rigtig mange, der bakker mig op, og fortæller, at det er sejt, at jeg har truffet de valg, jeg har. Det føles rigtig rart med andres aktive opbakning. Det gør det hele meget lettere. Det har nærmest væltet ind med erfaringer, opskrifter og kontakter og forslag, som mit store netværk forventer, at jeg vil kunne have glæde af. Det er glædeligt, at der er flere, der kontakter mig, end jeg kan nå at udnytte af alle deres gode forslag og råd.

Hvilke tanker gør du dig om fremtiden i forhold til din diabetes?

Jeg er meget glad for livet og vil gøre, hvad jeg kan for at leve så længe som muligt. Til langt op i 50 års alderen har jeg været en af dem, der har betragtet mig selv som nærmest udødelig, og som en, der har det meste af livet foran mig endnu. Konstateringen af diabetes 2 har fået mig til at standse og op indse, at det ikke er tilfældet – og slet ikke, hvis jeg ikke fik strammet op om min livsstil. Så min drivkraft i livsændringsprocessen har været min stålsatte vilje i forhold til at ville have et rigtigt langt og godt liv. 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes