MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Hvad er diabetes 2?

Type 2-diabetes er den mest udbredte diabetestype i Danmark og udgør ca. 80 % af det samlede antal diabetikere. Tidligere blev den kaldt gammelmandssukkersyge, da den primært ramte ældre. I dag er betegnelsen misvisende, da type 2-diabetes også rammer yngre personer.

Den mad, du spiser, omsættes til energi i kroppen. Det sker, når kroppen nedbryder maden til bl.a. sukkerstoffer, som optages i blodet (sukkerstoffer er nedbrudte kulhydrater og altså ikke kun det sukker, du spiser).

Insulin hjælper med at få sukkerstofferne fra blodbanen og ind i cellerne, hvor de fungerer som ”brændstof”.

Hos type 2-diabetikere formår kroppen ikke at udnytte insulinet så godt som ellers, og den producerer måske heller ikke nok insulin. Det betyder, at sukkerstofferne forbliver i blodbanen og giver forhøjet blodsukker i stedet for at blive til energi.

Hvad sker der i kroppen, når man har type 2-diabetes?

Klik på billedet, for at se det i stor udgave.

 

Læs om

Symptomer på diabetes 2

Diagnose af diabetes 2

Behandling af diabetes 2

Årsager til diabetes 2

Forebyggelse af diabetes 2

Fremtiden og diabetes 2

Diabetes 2 i tal

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes