MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Er diabetes 2 arveligt?

Hvis nogen i din familie har type 2-diabetes, er der øget risiko for andre i familien kan udvikle diabetes.

Diabetes 2 er arveligt.

Er du arveligt disponeret, ligger det altså i dine gener, at du kan udvikle sygdommen. Men ofte er det en livsstil med rigelig mad og stillesiddende arbejde, som er med til at få sygdommen til at bryde ud.

Mange, der får type 2-diabetes, er overvægtige – men ikke alle.

Mød en familie, der har type 2-diabetes i tre generationer

Læs professor Torben Hansen svar på, hvor arvelig type 2-diabetes er

Har én af dine forældre diabetes 2?

Hvis nogen i din familie har type 2-diabetes, er der stor risiko for, at du også har anlæg for sygdommen i dine gener. Du har 40 % risiko for at udvikle type 2-diabetes, hvis du har én forælder med sygdommen.

Har begge dine forældre diabetes 2?

Har begge dine forældre type 2-diabetes er din risiko 80 %.

Hvor stor er risikoen for dine børn?

Har du selv diabetes 2, er der stor risiko for, at dine børn får sygdommen. Her gælder de samme tal, som gælder for dig, hvis en eller begge dine forældre har sygdommen.

Men selv om du ikke har sygdommen, kan dine børn udvikle den, hvis den ligger i dine gener.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes