MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Charcotfod

En af de sjældne følgesygdomme til diabetes er charcotfod.

Charcotfod (udtales sjarkó – med tryk på sidste stavelse) er en sjælden, men meget alvorlig følgesygdom til diabetes. Ændringer i kredsløbet i foden gør, at der udvaskes kalk fra knoglerne, samtidig med at der sker en betændelsesreaktion i foden.

Ved Charcotfod begynder knoglerne i foden således at smuldre, og foden kan ende med at blive deform. Følgesygdommen ses ofte i sammenhæng med neuropati og for højt langtidsblodsukker.

Symptomerne er hævelse, varme og evt. rødme. Patienterne beskriver ofte, at de føler en ubehagelig mudren, men som regel ingen eller få smerter. På grund af fodens tendens til at blive deform, er risikoen for fodsår stor i forbindelse med Charcotfod.

Charcotfod kan konstateres ved måling af hudens temperatur eller ved at foretage en speciel undersøgelse af knoglen. Charcotfod kræver øjeblikkelig behandling. Behandling sker ved at aflaste foden og enten lægge gips på foden eller anvende en speciel behandlingsstøvle. Operation kan blive nødvendig.

Læs også om gangræn (koldbrand)

Gode råd til at passe godt på dine fødder

Få vores bedste råd til, hvordan du passer godt på dine fødder - hver dag.
Få gode råd om fodpleje

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes