MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg vidste ikke, hvor syg jeg var"

Steen Pautsch fik en blodprop som 53-årig. Senere fik han en depression, fik konstateret type 2-diabetes, neuropati og søvnapnø. Alligevel synes han, det går meget godt. Medicinen betyder formentlig, at han ikke skal frygte en ny blodprop – og så bliver han glad, når han synger i kor.

Steen (i midten) får energi og livsglæde, når han synger i Det Grafiske Kor på Amager.

En lun sommermorgen i 2003 gik Steen Pautsch sin sædvanlige tur med hunden Charlie, inden han skulle på arbejde. Den dengang 53-årige litograf kunne dog tydeligt mærke, at et eller andet slet ikke var, som det skulle være, og sådan havde det egentlig været længe.

– Til sidst kunne jeg næsten ikke slæbe mig af sted. Jeg kunne ikke gå, for jeg kunne ikke få luft.
Med sig i lommen på gåturene i Grøndalsparken ved Vanløse i København havde Steen nogle nitroglycerintabletter, som hans læge havde udstyret ham med, hvis han skulle få smerter i brystet. Pillerne kan hjælpe med at udvide blodkarrene, og det skulle vise sig, at Steen ville få brug for pillerne – men først om natten. 

Tidslinje Steen Pautsch

2003: Blodprop og firedobbelt bypassoperation

2005: Depression og antidepressiv medicin

2006: Lægerne konstaterer type 2-diabetes

2014: Neuropati (nervebetændelse)

2015: Søvnapnø

2016: Kikkertundersøgelse af hjertet

– Om natten fik jeg fem tilfælde af hjertekramper henover brystet. Det gjorde ondt. Jeg måtte tage nitroglycerintabletter under tungen, men røg jo så alligevel en tur til lægen, fortæller Steen Pautsch.

Det var uvirkeligt

Lægen vurderede, at der ikke var et akut problem, men otte dage senere blev Steen ramt af en blodprop i hjertet. Han var hjemme og pludselig blokerede hjertet, så han ikke kunne få luft. Han havde trykken for brystet, og det strålede ud i venstre arm. Men det var ikke noget, der fik Steen til at gå i panik eller til at tro, at han var ved at dø.

– Jeg tænkte faktisk ikke noget. Jeg tænkte ikke, jeg kunne dø af det, siger Steen lettere forbløffet i dag. På Bispebjerg Hospital konstaterede lægerne, at han kun havde 20 procents blodgennemløb i årerne mod det normale på 90 procent.

– 20 procent, det er ingenting, så min risiko for at dø var meget stor, hvis der kom en stor blodprop. Men det kunne jeg overhovedet ikke forholde mig til på det tidspunkt. Det var uvirkeligt, for jeg vidste ikke, hvor syg jeg var, fortæller Steen.

Halvdelen får type 2-diabetes

Bypassoperation

Bypass betyder omkørsel, og ved operationen syer man en ny blodåre på kranspulsåren, så blodet bliver ført uden om det sted, hvor det har svært ved at komme igennem.
Steen fik foretaget fire af den slags operationer. Lægerne brugte blodkar fra hans ben, som de opererede ind i hans hjerte.

I dag er Steen 66 år gammel og kalder den polske læge Mario, der for 13 år siden gav ham en firedobbelt bypassoperation, for “Super Mario”. 

– Han har været super dygtig, og jeg er dybt taknemmelig, fordi han har lavet det her rørværk i hjertet på mig. Det er derfor, jeg kalder ham det, for ham tegneseriefiguren Super Mario er jo også blikkenslager, siger Steen og griner.

Da Steen fik en blodprop og blev opereret, havde han endnu ikke fået konstateret type 2-diabetes, og han blev heller ikke testet for diabetes, da han var indlagt. Tre år efter blodproppen fik han konstateret type 2-diabetes og blev dermed en del af den statistik, der viser, at halvdelen af dem, der får en blodprop, ender med at få type 2-diabetes.

– Jeg vidste jo godt, at min far havde type 2-diabetes, og at det er delvist arveligt, men jeg spekulerede i bund og grund ikke over det. På det tidspunkt gjorde jeg ikke rigtig noget, men levede jo bare helt normalt. Det vil sige, jeg spiste alt, hvad jeg overhovedet kunne komme i nærheden af. Jeg tænkte overhovedet ikke på, hvad der var sundt, og hvad der ikke var sundt, fortæller Steen.

Dødsens farligt

Efter bypassoperationen kom Steen som hjertepatient på et tre måneders rehabiliteringskursus med fokus på kost og motion, men til trods for spinning og bænkpres i fitnesscentret kom diabetes alligevel snigende. Et par år efter blodproppen fik han til sin egen overraskelse også en depression og blev ordineret antidepressiv medicin af sin læge.

– Depressionen kom som lyn fra en klar himmel. Jeg sad og smågræd og havde ikke lyst til noget som helst. Det gik jo lige pludselig op for mig, hvor farligt det egentlig havde været for mig på det tidspunkt. Det var jo altså dødsens farligt, siger Steen.

Psykolog syntes han dog ikke, han havde brug for, for som han siger:

– Min kone og jeg vi snakker som vandfald og alt muligt ryger igennem luften i løbet af en aften. Så bare det at snakke med hende hjalp.

I dag har Steen og konen Mette skrevet testamente. Bare for at være på den sikre side.

Bliver glad af at synge

Selvom Steen træner flittigt og spiser sundt, døjer han nu også med neuropati (nervebetændelse) og en slem omgang søvnapnø. Begge er følgesygdomme til diabetes. Alligevel ser han lyst på tilværelsen.

– Jeg har det egentlig rigtig godt, siger han optimistisk og taler begejstret om et seksugers diabeteskursus på Center for Diabetes i Københavns Kommune, han har været på for et halvt års tid siden.

– Lærerne lavede fis med os, og vi grinede, og det gjorde, at vi fik et fantastisk sammenhold. Så det hjælper at blive sat sammen med nogen, der er i samme situation. I dag er Steen pensionist, men en særdeles aktiv én af slagsen, og det, mener han, er vigtigt, når man har så meget forskelligt at døje med.

– Skab et godt netværk og hav kontakt med andre mennesker. Noget af det bedste, jeg foretager mig, er, at jeg synger i kor. Kom ud og syng og få luft i kroppen lige meget, hvor syg du er. Jeg bliver glad af at synge, og når jeg kører hjem, så er jeg helt høj, hvis det er gået godt. Det er simpelthen alfa og omega at dyrke nogle aktiviteter, fortæller Steen.

"Det går sgu meget godt"

Steen var ellers ved at få bange anelser, da han for nogle måneder siden begyndte at blive stakåndet og hyperventilere. Han blev kortvarigt indlagt på Rigshospitalet, hvor de foretog en kikkertundersøgelse af hans hjerte. Heldigvis var der ikke noget at komme efter.

– De gik op og kiggede på ham Marios operation, og de sagde, det var én af de flotteste operationer, de længe havde set. Alle de fire årer, jeg fik dengang, er helt frie, så der er ingen blodprop overhovedet. Selvom han gerne vil af med sine diabetespiller (metformin), sørger Steen for at tage pillerne – også dem for hans blodtryk og kolesterol.

– Sandsynligheden for, at jeg får en blodprop igen, er ikke så stor, når bare jeg tager min medicin, og efter mit sidste tjek på Rigshospitalet, har jeg det sådan, at “det går sgu meget godt”.

Teksten er skrevet af Helge Frandsen,og er bragt i medlemsbladet februar 2017.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes