MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Fodbold: "Fodbold tager trætheden"

Fodboldtræningen giver Erling Rask det psykiske overskud, som hans type 2-diabetes stjæler fra ham. Ifølge videnskaben er der flere grunde til at give netop fodbolden en chance, hvis man vil have motion til at blive en naturlig del af hverdagen.

Foto: Claus Bjørn Larsen

Artiklen er skrevet af Sara Hartmann Sivertsen, og er bragt i medlemsbladet september 2013.

Jakkesættene er skiftet ud med T-shirts, shorts, tennissokker og kondisko. Der bliver kæmpet, råbt og svedt. Pulsen er høj, for der er ingen pauser, da den lille fodboldbane er lukket inde bag net og bander, så bolden på intet tidspunkt kommer ud af spil.

Det er fyraften, og 55-årige Erling Rask spiller fodbold med en gruppe mænd, der alle har type 2-diabetes.

- Jeg kan mærke en markant forskel op til to til tre dage efter fodboldtræningen. Jeg bliver bedre til at håndtere konflikter med mine børn og komplicerede problemstilligner med mine medarbejdere i dagligdagen. Diabetes giver træthed og manglende overskud. Og det råder fodbolden bod på. Jeg kan simpelthen rumme meget mere, fortæller Erling Rask fra Dragør, der er administrerende direktør i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Flere studier viser da også, at regelmæssig fysisk aktivitet har en positiv effekt på en række psykologiske aspekter:

- Motion giver bedre humør og mindsker følelser som angst og depression, fortæller Anne-Marie Elbe, der er lektor ved Institut for Idræt og Ernæring og forsker i sportspsykologi.

Samhørighed

Ud over at alle spillerne på Erling Rasks fodboldhold har type 2-diabetes, har de også det tilfælles, at de har været med i et studie, hvor det blev undersøgt, hvordan det påvirkede en gruppe mænd med type 2-diabetes at spille fodbold én time to gange om ugen i seks måneder.

Forskerne fra Københavns Universitet slap fodboldstudiet for et år siden, men Erling Rask og de andre deltagere mødes på eget initiativ fortsat hver tirsdag klokken 17 for at spille.

Det kommer ikke bag på forskerne.

- Når man spiller foldbold, er man afhængig af hinanden – både på banen og når det gælder om at møde op. Man skal for eksempel være et vist antal for, at det er sjovt. Der opstår hurtigt en samhørighed blandt spillerne, og der er plads til sjove kommentarer og leg. Andre motionsformer som løb eller styrketræning er mere rationelle og målrettede, men ikke nødvendigvis sjove, siger Laila Ottesen, lektor og ph.d. ved Institut for Idræt og Ernæring, som har forsket i fodbold og sociale relationer i mere end 25 år.

- Diabetes giver træthed og manglende overskud. Det råder fodbolden bod på. Jeg kan rumme meget mere, siger Erling Rask. Foto: Claus Bjørn Larsen

En positiv spiral

De fysiske forbedringer var heller ikke til at tage fejl af. De af deltagerne, der fik insulin, gik ned i dosis. Langtidsblodsukkeret blev sænket fra 7,4-6,9 procent, og deltagernes hjertefunktion blev forbedret, så det svarede til at være ti år yngre. Derudover sænkede fodboldtræningen blodtrykket med 8 mmHg, hvilket svarer til effekten af én blodtryksænkende pille. Og konditallet blev gennemsnitligt 12 procent bedre.

Sådan gør du, hvis du også vil spille fodbold

Er du blevet nysgerrig? Så er fodbold-fitness måske noget for dig. Det er motionsfodbold på mindre baner - og det er bestemt ikke et krav, at du har spillet fodbold før.

Flere end 120 fodboldklubber har startet det såkaldte fodbold-fitness. Du kan læse om konceptet og finde den nærmeste klub på www.dbu.dk/fitness.

Er der ikke en klub i dit lokalområde, så kontakt Kenneth Grønlund Rasmussen fra DBU, tlf. 43 26 54 12 eller keg@dbu.dk - og hør om mulighederne.

- Vi kunne se de positive effekter efter bare 12 ugers fodboldtræning, fortæller læge og ph.d.-studerende Jakob Friis Schmidt, der sammen med cand.scient. Thomas Rostgaard Andersen står bag studiet, og tilføjer:

- Du bliver ikke rask, men du nedsætter din risiko for en lang række følgesygdomme. Det er en positiv spiral. Når du kommer i bedre fysisk form, er det ikke så uoverskueligt at tage cyklen ned at handle eller trapperne i stedet for elevatoren. Du begynder at røre dig mere, og så bliver forbedringerne endnu bedre.

Godt for hele holdet

En af fordelene ved fodbold er ifølge Jakob Friis Schmidt, at den selvoplevede belastningsgrad, altså hvor hårdt det føles, er meget lavere end ved eksempelvis løbetræning. Det kan Erling Rask bekræfte:

- Du løber efter en bold, du løber ikke bare. Hvis du mangler et skridt for at nå bolden, giver du dig lidt ekstra. Du løber – selvom du ikke har luft. Det ville du aldrig gøre på et løbebånd. Hvis du laver noget godt, er det godt for hele holdet. Det er meget motiverende. 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes