MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Stolegymnastik: "Her træner vi i fred"

Type 2-diabetes kan være svær at leve med, når man ikke er vant til at motionere eller ved, hvordan man skal spise sundt. Hos Café Nora i København kan kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, der har diabetes, få hjælp.

Kvinderne træner med tørklæder i dag, hvor de skal fotograferes. Ellers er Café Nora et sted kun for kvinder, hvor de kan træne uden.

Artiklen er skrevet af Mette Wallach, og er bragt i medlemsbladet maj 2015. Fotos af Sara Galbiati.

Etnisk inspireret musik strømmer ud fra en lille computer på en taburet. Vi er i fitnesslokalet hos Café Nora, der er et værested i Mjølnerparken på Nørrebro i København for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Fem kvinder er i gang med fitnesstræning.

Hårdt ramt af diabetes

Forekomsten af type 2-diabetes blandt etniske minoriteter er langt højere end blandt etniske danskere.

Det seneste større studie “Etniske minoriteters sundhed” er fra 2008 og viste en forekomst af type 2-diabetes for de større ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark på 12-18 procent.

I den danske befolkning som helhed er det i dag cirka 5,7 procent, der har diabetes. Type 2-diabetes udgør cirka 80 procent af diabetestilfældene.

– Stræk og bøj, instruerer træneren Karin Schwartz, der er psykomotorisk terapeut med lang erfaring inden for træning af ikke-danske kvinder.

Kvinderne står i en rundkreds og opvarmer alle kroppens led. Amina Sattar på 67 år fra Pakistan er nødt til at sætte sig ned nogle gange, men for det meste er hun lige så aktiv som de andre lidt yngre kvinder. Nakker rulles rundt, håndled bøjes, ben og arme strækkes – og vigtigst af alt: Der grines.

Mange af de kvinder, som kommer i Café Nora, har type 2-diabetes og er ikke vant til at træne. Almindelige fitnesscentre har ikke holdtræning kun for kvinder, og for de kvinder, der bærer tørklæde, er det derfor svært at finde steder at dyrke motion sammen med andre. På Café Nora kan de muslimske kvinder til gengæld tage deres tørklæde af og være dem selv. Mænd har nemlig ingen adgang.

Da Diabetes besøger kvinderne, har de træningstøj på, men tager deres normale tøj og tørklæder udenpå. Så kan fotografen i dagens anledning tage billeder.

Find et sted at træne

Langt de fleste kommuner har forbyggelses-og træningscentre, som kan hjælpe dig videre. 

– I den islamiske kultur skal man have tørklæde på, hvis der er mænd til stede. Når jeg er et sted uden mænd, tager jeg mit tørklæde af med det samme. Det kan jeg bedst lide, siger Safia Abde på 42 år fra Somalia.

Pruster og stønner

Fitnesslokalet ligger i kælderen under Lejerbos lokaler i Mjølnerparken, og kvinderne skal i gang med styrketræning. Håndvægte bliver løftet over hovedet, foran brystet og bag ryggen. Kvinderne pruster og stønner. De bruger også træningsmaskinerne. Karin Schwartz har sammensat et personligt træningsprogram til alle kvinderne med særlige hensyn til deres individuelle behov.

En skridttæller er et godt redskab for Sfoora Amini, der har tabt sig, efter hun er begyndt at tælle skridt og træne.

Amina Sattar giver sig i kast med løbebåndet. Bagefter skal hun træne sin ryg, fortæller hun.

Selv om det ikke ser hårdt ud, så giver det kvinderne sved på panden.

– Godt arbejde, opmuntrer Karin Schwartz.

Ved dagens styrkepas griber alle om deres håndvægte, som har ligget og ventet under stolene.

– Nu skal vi arbejde med muskler, siger træneren og viser, at det er balder og lår, kvinderne nu skal træne.

– Hvor mange mangler vi, råber hun, mens de er i gang med en øvelse for lår og mave. De sidder på den yderste del af stolen og trækker benene op. Alle tæller ned fra ti. Kvinderne sveder, og at dømme ud fra deres ansigtsudtryk og hidsige vejrtrækning er det timens hårdeste øvelse.

– Hvordan har vi det?, spørger træneren.

 Hårdt, svarer Kowsa Hassan på 41 år fra Somalia.

– Sulten, svarer Kaneez Akhtar på 59 år fra Pakistan.

– Det er godt, at I træner og bliver sultne. Det betyder, at I har arbejdet, siger Karin Schwartz.

Mange af kvinderne er uvant med at træne. Stolegymnastik er et godt sted at starte.

TIP: Flere af Diabetesforeningens materialer fås på arabisk, tyrkisk, somali, urdu og engelsk. 

Download gratis materiale på fremmedsprog på diabetes.dk

Portrætter af fire af kvinderne fra Café Nora

Sfoora -AminiSfoora Amini, 60 år

Går til danskundervisning og er frivillig hos Radio Karen. Afghansk baggrund. Har haft type 2-diabetes i 14 år. Får metformin.

– Jeg gik til lægen, fordi jeg følte mig sløv og utilpas. Lægen fortalte, at jeg havde diabetes, og at jeg skulle stoppe med at spise sukker. Men det er svært, for jeg elsker chokolade. Jeg skulle vænne mig til at spise anderledes. Nu spiser jeg fisk,
kylling og grøntsager.


Amina -Sattar Amina Sattar, 67 år

Pensionist, har pakistansk baggrund. Har haft type 2-diabetes i 18 år. Får metformin og insulin.

– Jeg blev sendt ned til Café Nora fra Forebyggelsescenter Nørrebro, fordi jeg har diabetes. Efter jeg er begyndt at træne, føler jeg mig lettere, og min læge siger, at det går bedre med mit helbred. Jeg går til træning to gange om ugen, og jeg går også i kvindecafé for at være social og blive bedre til dansk.


Bilqis -BegumBilqis Begum, 65 år

Pensionist, pakistansk baggrund. Har haft type 2-diabetes i 14 år. Får metformin.

– Jeg har både hjerteproblemer, problemer med blodtrykket og diabetes. Min læge sagde, at jeg skulle begynde at motionere, og så fandt jeg selv frem til Café Nora.
Det er ikke altid, at jeg har fået det bedre, men nogle gange hjælper det at træne.


Kaneez -AkhtarKaneez Akhtar, 59 år

Hjemmegående husmor, pakistansk baggrund. Har haft type 2-diabetes i tre år. Får metformin.

– Da jeg fik at vide, at jeg havde diabetes, blev jeg meget ked af det. Min læge sagde, at jeg skulle træne, og derfor går jeg til stolegymnastik og fitness hos Café Nora.
Jeg har trænet i et år nu, og her lærer vi også om sund mad. Jeg føler mig mere frisk. Det går også bedre med min diabetes, siger min læge.


 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes