MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Stavgang: "Jeg hader motion"

Motion var et nødvendigt onde for Jytte Japa, da hun som type 2-diabetiker begyndte at gå stavgang for fem år siden. Nu kan hun ikke undvære det, selv om hun dybest ikke kan fordrage at dyrke sport.

Foto: Nils Lund Pedersen

Artiklen er skrevet af Helen H. Heidemann, og er bragt i medlemsbladet februar 2012.

Vor herre bevares, tænkte Jytte Japa første gang, hun var ude at gå stavgang. Det her bliver aldrig til noget. Det er forfærdeligt, det er fjollet, og så gør det oven i købet også ondt.

Jytte, der er førtidspensionist og 59 år, har haft type 2-diabetes i 12 år, og hun døjer også med gigt.

- Motion gør ondt, men efterhånden er jeg blevet trænet, så jeg kan gøre det. I starten kunne jeg gå 100 meter, måske 200 meter med lidt held. I dag går jeg indimellem ti kilometer uden problemer og har endelig opnået at få det der kick, som alle, der er glade for motion, taler om. Men det tog altså sin tid! I dag er jeg til gengæld ærgerlig, hvis vores gåtur ikke bliver til noget. Så bliver man sådan helt øv, og sådan havde jeg det bestemt ikke til at starte med.

- I starten var det bare rædselsfyldt. Jeg var tung og træt og havde voldsomt ondt.

Hun begyndte at gå stavgang efter at have deltaget i et af Diabetesforeningens kurser for motivationsgruppeinstruktører. Nogle af deltagerne i en af de senere motivationsgrupper er dem, hun stadig går stavgang med to gange om ugen.

- Det eneste, der motiverede mig i starten, var, at det var nødvendigt – for jeg hader motion. Men jeg ved jo godt, at blodsukkeret falder, når man dyrker motion, og det havde jeg brug for. Det har også virket. Og så har jeg fået et meget bedre velbefindende. Man har det jo ikke godt, når ens blodsukker ikke ligger, hvor det skal. Man bliver træt. Trætheden er det værste, ubehag og træthed.

Det skal være sjovt

I dag er Jytte selv instruktør i Diabetesforeningens motivationsgruppe i Odense. Her er hendes filosofi, at motion skal være sjov. Hun og en anden instruktør har for eksempel taget initiativ til, at deltagerne i motivationsgrupperne får gratis undervisning i linedans en enkelt gang, så de kan snuse til en helt anderledes motionsform.

- Det er supersjovt, men jeg begik selv den fejl i sin tid at melde mig til et hold for øvede. Det var ikke så godt. Så står man der og føler sig som en idiot, når man ikke kan følge med.

Jytte går også i motionscenter – meget mod sin vilje.

- Jeg gør det for at komme nogle rygproblemer til livs, men det er dødkedeligt. Det er det virkelig. Derfor har jeg fået lokket en bekendt med. Så håber jeg, det bliver sjovere, og noget jeg også med tiden kan få et kick ud af. Men lige nu tvivler jeg!

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes