MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Step

Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder.

Hent vejledning til stepøvelser

Du kan købe en stepbænk i vores netbutik

Du kan som alternativ bruge et trappetrin.

Effekten fra øvelserne kommer ved, at du går op og ned ad bænken, dvs. løfter hele din kropsvægt 15-25 cm mange gange i træk - alt efter valg af øvelse.

Fordele ved brug af stepbænk

  • Få pulsen op på en simpel måde og træn din kondition
  • Styrker primært dine muskler i ben og balder
  • Lav belastning på leddene
  • Træner din balance
  • Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin.

Indstilling af stepbænken

Stepøvelser -7Du kan indstille højden af stepbænken i 3 niveauer – 15 cm, 20 cm og 25 cm efter øvelsesvalg og dit udgangspunkt. Jo højere platform jo hårdere vil øvelsen være.

Skift til anden stephøjde:

 Stepøvelser -1

Vend steppen rundt og stil den ene fod på stepbænken. Tag fat i det mørkegrå element, og hiv til så den klikkes af. Placer elementerne i den ønskede højde.

Tip
Start med at have stepbænken så lav som muligt – især hvis du har lidt problemer med dine knæ. Når du er fortrolig med steptræningen, er det en rigtig god idé at sætte bænken op i kortere eller længere tid, så du igen bliver udfordret på kondition, styrke og balance. 

Før du går i gang

  • Vælg træningssko eller sko, som sidder godt fast på din fod.
  • Sørg for at der er god plads omkring bænken, så du ikke træder baglæns eller sidelæns ned på noget.
  • Tag noget behageligt tøj på.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes