MIT DIABETESBLIV MEDLEM

"Jeg satser på at holde det høje tempo"

Hans Henrik Damgaard har travlt i sit arbejdsliv, men tager sig tid til at træne tre morgener hver uge. 15 år med type 2-diabetes har gjort ham bekymret for følgesygdomme.

Af Michael Korsbæk, journalist hos Diabetesforeningen.
Foto: Martin Dam Kristensen og Claus Bjørn Larsen.
Artiklen er fra medlemsbladet maj 2015.

For fire år siden tog Hans Henrik Damgaard fra Aabenraa en afgørende beslutning: Der skal være tid til at dyrke motion med sved på panden flere gange om ugen. Det var nødvendigt, mente den nu 56-årige forretningsmand, for efter en årrække med type 2-diabetes var bevidstheden om risikoen for følgesygdomme blevet mere presserende:

– Jo ældre, jeg bliver, jo mere fylder følgesygdommene i mine tanker. Derfor har jeg taget en beslutning om, at jeg vil gøre, hvad jeg kan for at udskyde dem eller helt undgå dem, fortæller Hans Henrik.

Hans _Henrik _arbejde2

Hans Henriks arbejdsdag som forsikringsmægler slutter typisk først ved 19-tiden.

Plads i kalenderen 

Som selvstændig forsikringsmægler med drift af et ejendomsselskab ved siden af og flere bestyrelsesposter er der ikke umiddelbart plads til motion i den travle kalender. Hans Henriks arbejdsdage slutter typisk ikke før klokken 19 og flere aftener om ugen bruges på møder, ikke mindst formandsposten i SønderjyskE damehåndbold.

Type 2-diabetes giver træthed

  • 68 % måler aldrig blodsukker på arbejdet
  • 30 % er trætte efter en arbejdsdag og mener, det skyldes diabetes
  • 11 % synes, diabetes påvirker varetagelsen af opgaver
  • 12 % tror ikke, at de kan arbejde på lige fod med andre frem til folkepensionen
  • 11 % ønsker at kunne arbejde på andre vilkår på grund af diabetes

Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse om diabetes og arbejdsliv, februar 2015. Tallene bygger på 262 svar fra erhvervsaktive med type 2-diabetes.

Men motionen er der gjort plads til i kalenderen mandag, onsdag og fredag morgen, før kontortiden begynder:

– Jeg skal have uopsættelige møder, før jeg aflyser, og det er meget sjældent. Faktisk er jeg blevet helt afhængig af det. Jeg har stillesiddende arbejde med mange møder, så hvis jeg ikke trænede, ville jeg slet ikke bevæge mig nok i løbet af en dag, siger han.

Det bliver til godt en time hver gang med 8-10 kilometers løb, styrketræning og nogle gange cykling i fitnesscentret tæt på kontoret. Den hårde træning er blevet en uundværlig del af hverdagen for ham. Ikke blot fordi det nedsætter risikoen for følgesygdomme, men også fordi det giver mere energi:

– Jeg tager ikke hensyn til min diabetes i forhold til arbejdet, men jeg oplever til tider, at jeg er træt, når jeg kommer hjem. Om det er alderen, de mange arbejdstimer eller min diabetes er svært at vide. Men jeg er opmærksom på det, og det er også en grund til, at motion er vigtigt for mig. Det giver et godt energiboost, siger han.

Lettere at leve sundt

Hans _Henrik _løber

Hans Henrik er blevet helt afhængig af
sin motion og aflyser kun sjældent. 

Hans Henrik fik type 2-diabetes kort efter, han var fyldt 40 år. Diagnosen kom helt uventet, da han fik taget en blodprøve hos sin læge i en anden anledning. Efterfølgende fandt han ud af, at mange i hans familie på hans fars side har diabetes.

– Det var en ubehagelig besked, og den gav anledning til store omvæltninger. Først og fremmest med kosten. Jeg begyndte
at gå til diætist og lagde kosten totalt om. Jeg havde aldrig spekuleret på maden før, og jeg dyrkede heller ikke motion, siger han.

Kostomlægningen gav hurtigt resultat, og Hans Henrik tabte 10-12 kilo, selv om han ikke var meget overvægtig før. Diagnosen satte tankerne i gang, og stadig i dag er det en udfordring at få sund mad i hverdagen.

– Det er også svært at få måltiderne delt ud over dagen frem for få, større hovedmåltider, siger han.

Heldigvis er det blevet lettere med årene at leve sundt, mens man er på arbejde, synes Hans Henrik. På buffeter er der i dag for eksempel oftere sunde salater og groft brød, end der var for 15 år siden. 

Hans Henrik klarer sig stadig med tabletter og måler ikke blodsukker i løbet af en arbejdsdag. Kontrollerne hos lægen bliver passet, og øjenlægen besøges én gang om året. Indtil videre har der ikke vist sig følger af diabetes, og han forventer at holde tempoet både med arbejdsliv og med bestyrelsesposter indtil pensionsalderen.

– Hvis jeg bliver ved med at have energien og fysikken til det, så bliver jeg ved. Det håber jeg, at jeg kan, siger han.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes