MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Du må mere, end du tror

20150610_Diabetes _Type 2Kursus OUH16

Sygplejerske Hanne Thygesen oplever, at de fleste får mere ro på omkring deres diabetes, når de har været på kursus, fordi de får aflivet en masse myter om diabetes - for eksempel, at man ikke må spise sukker. Det må man godt.

Har fysisk aktivitet indflydelse på langtidsblodsukkeret? Må man virkelig spise andet end sukkerfrit? Det var nogle af de spørgsmål, der blev diskuteret, da nye med type 2-diabetes mødtes på kursus. De lærte nyt - og blev især klogere på alt det, man godt må med diabetes.

Snakken går lystigt rundt om bordet, mens der knases knækbrød og gulerødder. Der er pause på type 2-diabeteskurset på Odense Universitetshospital, og det er tydeligt, at deltagerne allerede kender hinanden ret godt efter flere dages udveksling af erfaringer.

Godmodige drillerier flyver i luften, og Lisbeth Bech, som er holdets eneste ryger, må indkassere flere kommentarer, da hun lister udenfor. Hun forstår dog sagtens at give igen på de friske bemærkninger.

Lisbeth Bech er en af de otte deltagere med diabetes. Alle er henvist af deres egen læge til diabeteskurset målrettet personer, der for nylig har fået diagnosen type 2-diabetes. Nogle har taget en pårørende med. Livsstil og deltagernes egne erfaringer fra hverdagen er omdrejningspunktet for kurset. Det er helt bevidst, forklarer sygeplejerske Hanne Thygesen.

– I gamle dage troede man nærmest, at type 2-diabetes, som man kaldte gammelmandssukkersyge, var ligegyldigt. Men i dag har vi viden og mulighed for at gøre noget selv og også holde øje med sygdommen på en helt anden måde, siger hun.

Det er også derfor, at et af punkterne på dagens program er en gennemgang af deltagernes egne tal for blandt andet kolesterol, blodtryk, BMI og langtidsblodsukker, som deres læge har registreret i den fynske diabetesdatabase, Dialog.

– Et af kursets mål er at gøre jer til kvalificerede samarbejdspartnere til jeres læge. Når I nu ved lidt mere om, hvor tallene skal ligge for at være tilfredsstillende, håber vi, at I vil dreje på lægens skærm, når I kommer til kontrol, og kigge med på tallene, siger Hanne Thygesen.

Type 2: Kun halvdelen er blevet tilbudt undervisning

47 % er blevet tilbudt et undervisningsforløb udover kontrol hos egen læge eller på sygehuset

20 % svarer, at de ikke synes, de ved nok om diabetes generelt

Så mange svarer, at de mangler viden om:

60 %
Kulhydrattælling

57 %
Psykiske følger af diabetes

44 %
Insulinchok 

37 %
Diabetes og tandsundhed 

30 %
Seksuelle problemer som følge af diabetes 

25 %
Blodsukkerregulering 

23 %
Følgesygdomme til diabetes

Så mange svarer, at de får deres viden fra:

78 %
Diabetesforeningen 

72 %
Egen læge/sygeplejerske 

46 %
Internettet

Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse om patientuddannelse. 676 medlemmer med type 2-diabetes svarede på spørgsmålene i april 2015.

Problemer med øjnene

Læge Ann Helen Madsen fra Endokrinologisk Afdeling på sygehuset gennemgår de fysiologiske aspekter ved diabetes; hvordan sygdommen kan påvirke hele kroppen lige fra øjnene til fødderne.

– Senkomplikationer eller følgesygdomme er det, det hele går ud på, når man kommer til kontrol. Alle tallene, jeres læge kontrollerer, og den medicin, I får, sigter på at undgå, at man får følgesygdomme. Nogle af jer har nok fået konstateret diabetes, fordi I havde følgesygdomme. Det ser vi desværre ofte, fortæller Ann Helen Madsen.

Det synes Anja Scheuer-Larsen, at hun kan genkende: Hun fik konstateret sin diabetes, fordi hun fik problemer med øjnene:

– Jeg kunne faktisk ikke se skærmen på mit arbejde. Det hele var sløret, så det var svært. Jeg havde et blodsukker på 17,2, og først da det blev normaliseret, forsvandt sløringen, fortæller hun.

Underviserne forklarer, at det slørede syn skyldtes det høje blodsukker, men at hun heldigvis ikke har fået varige skader på øjnene og altså ikke har fået en følgesygdom. Kun få, der har diabetes, bliver i dag blinde på grund af deres sygdom, men det er vigtigt, at alle jævnligt får tjekket deres øjne ved øjenlægen.

– Man kan ikke mærke de små forandringer i øjnene, der kan komme ved diabetes, men øjenlægen kan se dem, før det er blevet slemt og gøre noget ved det. Derfor er det vigtigt med kontroller, forklarer Hanne Thygesen.

Diabetes -type -2-kursus

Både Anja Scheuer-Larsen og Tina Pallesen blev opfordret til at tage på kursus af deres praktiserende læge.

Motion virker

Ingen af kursisterne får insulin, og de fleste har kun kendt til diabetes i et halvt års tid. Sygeplejerske Hanne Thygesen gør meget ud af at gennemgå lektierne fra sidste uges første kursusdage, nemlig at måle blodsukker før fysisk aktivitet og sammenligne med en måling bagefter.

– Hjemme hos os har vi den aftale, at når børnene er lagt klokken halv otte, så har vi to hverdagsaftner hver, hvor vi kan komme afsted til fitnesscentret. Vi bliver nødt til at skiftes til at træne, forklarer Anja Scheuer-Larsen.

Alle har oplevet det samme: Blodsukkeret faldt, når de havde været fysisk aktive.

Jesper Vinding målte et blodsukker på 11,4 før en cykeltur på 12 kilometer. Bagefter var blodsukkeret faldet til 4,6. Han vil gerne vide, om langtidsblodsukkeret falder, hvis man dyrker motion dagligt? 

– Ja, der er både en effekt med det samme og en effekt på langtidsblodsukkeret, siger Hanne Thygesen og understreger, at ingen af deltagerne skal være bekymrede for at falde for meget i blodsukker, da ingen af dem får insulin eller de såkaldte SU-præparater (sulfonylurinstof), der kan give lavt blodsukker.

Så længe, man ingen medicin får eller kun får metformin, kan man ikke opleve akut, lavt blodsukker kaldet hypoglykæmi.

Øjne

Læge Ann Helen Madsen fortæller om de øjenforandringer, der kan komme, hvis man har forhøjet blodsukker og blodtryk gennem længere tid.

Blodsukkeret svinger

Målinger er alligevel vigtige, og deltagerne tager alle sammen deres måleapparater frem før frokostpausen for at se, hvilken effekt måltidet har på blodsukkeret.

Lisbeth Bech måler et blodsukker på omkring 6. Efter hun har spist, ligger blodsukkeret på lidt over 9.

Det er i orden, så længe blodsukkeret bare falder igen, får hun at vide.

– Det vidste jeg ikke! Inden kurset troede jeg, at blodsukkeret slet ikke måtte stige – heller ikke, når man har spist. Det er jo rart at finde ud af, at det er helt normalt, og man ikke skal blive urolig.

Sygeplejerske Hanne Thygesen fortæller, at det netop er en af de typiske reaktioner fra deltagerne:

– De fleste tror, de skal på kursus for at få alt det at vide, de ikke må og alt det, de gør forkert. Men ja, blodsukkeret må gerne svinge fra for eksempel 4-10, og nej, man behøver ikke kun vælge de sukkerfri varer, men må gerne spise almindelig sund mad. De fleste tager altså fra kurset med en oplevelse af, at de har fået mere frihed og ro, end før de kom.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes