Kontanthjælp

Kan jeg få kontanthjælp?

For at få hjælpen er det en betingelse, at:

• Du har været ude for ændringer i dine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør
• At ændringerne bevirker, at du ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til din eller din families forsørgelse

Din kommune vurderer din mulighed for hjælp ud fra din og din samlever/ægtefælles indtægts– og formueforhold. Det betyder, at en eventuel formue og indtægtsmuligheder skal være udnyttet, før du kan få hjælpen.

Visitationssamtale

Når du søger om hjælp, skal kommunen indkalde dig til en visitationssamtale, hvor de vurderer, om du er:

• Uddannelsesparat
• Jobparat
• Aktivitetsparat

Unge under 30 år uden en uddannelse

Er du under 30 år, og har du ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse, skal du tage en uddannelse:

Er du uddannelsesparat...
... vil du få uddannelseshjælp, som svarer til SU.

Er du ikke-uddannelsesparat... 
...visiteres du til kategorien aktivitetsparat med det mål at gøre dig uddannelsesparat. Som aktivitetsparat har du mulighed for at få et aktivitetstillæg oven i uddannelseshjælpen.

Unge under 30 år med en uddannelse

Er du jobparat - og under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse...
...vil du få kontanthjælp

Er du ikke jobparat (eksempelvis pga. sygdom)...
...visiteres du til kategorien aktivitetsparat. Målet er at gøre dig jobparat. Som aktivitetsparat har du mulighed for at få et aktivitetstillæg oven i kontanthjælpen.

Personer over 30 år

Er du over 30 år vil du uanset dit uddannelsesniveau få kontanthjælp, hvad enten du vurderes som jobparat eller aktivitetsparat. Kontanthjælpsmodtagere over 30 år har ikke mulighed for at få aktivitetstillæg.

Hvad betyder begreberne i visiteringen?

Unge under 30 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse:

Uddannelsesparat
Unge under 30 år som umiddelbart eller inden for 1 år vil kunne påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår.

Aktivitetsparat
Unge under 30 år som ikke er uddannelsesparate, eksempelvis pga. sygdom, sociale eller faglige problemstillinger. Den unge har behov for hjælp og støtte i længere tid end 1 år, inden han kan påbegynde en uddannelse på ordinære vilkår.

Personer under 30 år som har en erhvervskompetencegivende uddannelse samt personer over 30 år uanset uddannelsesniveau:

Jobparat
Personer som vurderes, at kunne komme i arbejde indenfor en kortere periode.

Aktivitetsparat
Personer som vurderes ikke at kunne komme i arbejde indenfor en kortere periode, eksempelvis pga. sygdom, sociale eller faglige problemstillinger.

Kontanthjælpsloft

Får du boligstøtte eller særlig støtte ud over din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse? Så kan kontanthjælpsloftet betyde, at du får mindre udbetalt.

Her kan du se en kort film [01:32] om, hvad kontanthjælpsloftet går ud på, og hvad det kan betyde for dig:

NB! Kontanthjælpsloftet har kun betydning for dig, hvis du får særlig støtte eller boligstøtte.

Din kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse vil forblive den samme - men du vil få mindre i særlig støtte eller boligstøtte, hvis din samlede støtte er over grænsen.

Grænsen for, hvad du samlet set kan få, afhænger blandt andet af din alder, om du er forsørger, gift/samlevende eller enlig.

Læs mere om kontanthjælpsloftet

225-timersreglen

Hvis du har modtaget kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i sammenlagt 1 år i løbet af de sidste 3 år, skal du fremover arbejde mindst 225 timer om året for at undgå, at din ydelse bliver sat ned eller bortfalder. 

Hvordan reglen virker for dig, afhænger af din situation - herunder om du er gift/forsørger, og hvilken ydelse, du modtager.

Læs mere om 225-timersreglen for ægtepar

Læs mere om 225-timersreglen for ugifte

Sådan får du igen ret til hele din ydelse

Når du har arbejdet mindst 225 timer inden for de seneste 12 måneder, får du igen ret til almindelig kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. Der er dog følgende krav til de 225 timer:

• Alle timerne skal ligge efter, at din ydelse er bortfaldet/sat ned.
• Timerne skal være ordinært, ustøttet arbejde. Virksomhedspraktik og løntilskud tæller altså ikke med.

Kan du få mere end 12 måneder til at opfylde 225-timersreglen?

Perioden kan forlænges, hvis du ikke har kunnet udnytte dine arbejdsmuligheder (f.eks. på grund af graviditet, uddannelse, værnepligt eller sygdom)

Kan du blive fritaget for kravet om 225 timers arbejde?

Du skal ikke opfylde kravet om 225 timers arbejde, hvis:

• Jobcenteret vurderer, at din arbejdsevne er så begrænset, at du ikke kan arbejde 225 inden for 12 måneder.
• Jobcentret er ved at vurdere, om du er på vej i ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
• Du er under forrevalidering