MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Mælk, syrnede mælkeprodukter og ost

Mælk og syrnede mælkeprodukter indeholder mælkesukker, der giver stigning i blodsukkeret. Indholdet af mælkesukker er nogenlunde ens i alle produkter uden tilsat sukker. Mælkeprodukter indeholder ca. 5 g kulhydrat pr. 100 g.

Da fedtet i mælk og syrnede mælkeprodukter overvejende er mættet fedt, dvs. usundt fedt, anbefaler Fødevarestyrelsen i de officielle kostråd, at man spiser/drikker 1/4 - 1/2 l af de magre produkter. For at undgå en høj blodsukkerstigning er det en god idé at fordele mængden over dagen.

Vælg:

  • Mælk med højst 0,7 g fedt pr. 100 g (skummetmælk eller minimælk)
  • Syrnede mælkeprodukter med højst 1,5 g fedt samt højst 4 g tilsat sukker eller højst 8 g sukkerarter pr. 100 g
  • Vælg ost med højst 17 g fedt pr. 100 g (30+)

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes