MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Servering

Det er ikke kun, hvad du spiser, der betyder noget, men i høj grad også, hvor meget du spiser. 

Slanketallerkenmodellen

Hvis du vil ned i vægt, kan du med fordel bruge slanketallerkenmodellen, når du spiser varm mad.
Fyld halvdelen af tallerkenen med grøntsager, rå eller tilberedte. Den anden halvdel er primært til kartofler, ris, pasta eller brød, men det er også her, du lægger kød, fjerkræ, fisk eller bælgfrugter. Spis gerne mager sovs eller mager dressing til.

Hvis du ikke vil tabe i vægt, kan grøntsagerne fylde mindre på tallerkenen. For at få dækket dit kaloriebehov, kan du f.eks. spise flere kartofler, fuldkornsbrød, fuldkornspasta eller ris og mere fjerkræ, fisk, bælgfrugter eller evt. mere kød. Du kan også spise mere fedt, især af det sunde fedt fra planter.

Kold mad

Din frokost kan for eksempel bestå af rugbrød med eller uden fedtstof, magert pålæg med højst 10 % fedt, fiskepålæg, fede fisk som makrel eller laks, æg, humus eller grøntsags spreads.
Suppler gerne med grøntsager.

Fedtstof på brød

Når du smører fedtstof på dit brød, får du mindre fedt ved at vælge minarine med højst 40 % fedt og skrabe fedtstoffet på brødet. Alternativt kan du undlade at smøre noget på. F.eks. er smørbart pålæg som leverpostej, smøreost m.m. smørelse i sig selv.

Hvis du skal tage på i vægt, kan du med fordel smøre plantemagarine på dit brød.

På billedet herunder ses hvor meget fedtstof, der bruges på en dag, når du smører 2 skiver grovbrød og 2 skiver rugbrød med forskellig mængde fedtstof.

På en uge bliver det til henholdsvis ca. 125 g, 250 g og 375 g.

Fedtstof _paa _broed

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes