MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Tilberedning

Det er ikke alene vigtigt, hvad du spiser, men også, hvordan du tilbereder din mad. Derfor giver Diabetesforeningens diætister dig her nogle gode råd til madlavningen, når du:

Steger

Bager

Laver sovs og dressing

Fedtstof i madlavningen

Generelt er det sundest at anvende fedtstof fra planter frem for dyrisk fedt. Hvis du vil tabe i vægt, er det desuden vigtigt, at du sparer på mængden af fedtstof, når du tilbereder maden.

Du kan vælge en enhed pr. hovedmåltid af følgende, der svarer til ca. 8-10 g fedt og ca. 350 kJ/ 85 kcal:

  • 2 tsk. olivenolie, rapsolie, flydende margarine
  • 2 tsk. plantemargarine
  • ½ dl madlavningsfløde med højst 12 %
  • ¾ dl fraiche 9 %
  • ½ dl creme fraiche 18 %
  • ¼ dl piskefløde 38 %
  • 20 g nødder eller mandler
  • ¼ - ½ avocado (ca. 50 g)
  • 15-20 grønne oliven eller ca. 6 sorte oliven

Hvis du vil tabe i vægt, kan du halvere portionen.

Sovs og dressing

Du kan lave varm sovs af fedtfri sky, fond, suppe, bouillon, kartoffel- eller grøntsagsvand. Jævn sovsen med sovsejævner, hvedemel eller majsstivelse udrørt i mælk eller vand.

Du kan lave kold sovs og dressing af magert syrnet mælkeprodukt, dvs. med højst 0,7 g fedt pr. 100 g, f.eks. fromage frais, skyr o.lign. Du kan lade mælkeproduktet dryppe af i et kaffefilter, hvis du ønsker en fastere konsistens. De fleste smagsgivere kan tilsættes f.eks. sennep, tomatpuré, chilisauce, krydderurter og tørrede krydderier.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes