MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Sådan virker kulhydrater på din krop

Her på siden finder du grundlæggende information om kulhydraters rolle i kroppen.

Hvad gør kroppen med kulhydraterne, når vi spiser?

Kulhydrater nedbrydes i mund og mavesæk, fra stivelse og andre sammensatte kulhydrater til helt små molekyler kaldet monosakkarider. Monosakkarider kender vi også som glukose, fruktose og galaktose. Monosakkarider er grundstenene til alle kulhydrater.

Glukose sendes fra tarmen over i blodbanen, hvor de transporteres videre til kroppens celler ved hjælp af insulin. Det er en helt naturlig proces, at blodsukkeret stiger efter et måltid, og det tager 1½-2 timer, før al kulhydrat er optaget fra blodbanen.

Hvis der ikke er tilstrækkelig insulin tilgængelig, eller hvis der sendes mere glukose til blodbanen end cellerne kan nå at optage, vil blodsukkeret fortsætte med at stige indtil al kulhydrat fra maden er sendt over i blodbanen.

Hvorfor har kroppen brug for kulhydrater?

Kulhydrater er en af kostens grundlæggende bestanddele, sammen med protein og fedt. Kulhydrater er det næringsstof, vi får mest energi fra i vores kost og er kroppens foretrukne brændstof. De er derfor meget vigtige for, at kroppen fungerer optimalt. Derudover bidrager mad og drikkevarer med et naturligt højt indhold af kulhydrat også med andre vigtige næringsstoffer, som eks. vitaminer og mineraler.

I vores celler omdannes glukose til energi. Hjernen er storforbruger af glukose, og har et dagligt behov på ca. 130 g for at fungere optimalt. De Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA), anbefaler, at kulhydrat udgør 45-60 % af energien i kosten.

Det er ikke meningen at hvert måltid du spiser, skal opfylde den anbefalede energifordeling – det er ment som en vurdering af den gennemsnitlige kost, set over en uge.

Overskydende kulhydrat lagres som reserve i muskler og lever. De frigives igen til blodbanen, når du får lavt blodsukker, når der går lang tid mellem måltider (f.eks. når du sover) eller når du dyrker motion og er fysisk aktiv.

Nyere forskning viser, at der ikke findes et ideelt indtag af energi fra kulhydrat, for personer med type 2 diabetes. Det vigtigste er at vælge fødevarer af høj kvalitet, og at vælge fuldkorn og kostfibre, når du vælger kulhydratrige fødevarer.

Flere slags kulhydrater

Kulhydrater opdeles i tre kategorier: sukkerarter, stivelse og kostfibre. Sukkerarter og stivelse påvirker dit blodsukker, hvorimod kostfibre ikke gør.

Sukkerarter, som eks. sukker, honning og mælkesukker, kalder vi også for de simple kulhydrater. De består af 2 monosakkarider bundet sammen. De simple kulhydrater findes f.eks. i bordsukker, slik, kager, honning, sirup og mælk.

Disakkarid

Hvor findes de?

 Maltose

Malt, søde kartofler, melasse-sirup

 Sukrose

Bordsukker, sirup

 Laktose

Mælk og mælkeprodukter

 

Stivelse, som f.eks. er i brød, kartofler, ris, gryn og pasta, kalder vi de komplekse kulhydrater. Komplekse kulhydrater består ofte af lange grene af monosakkarider, som kroppen skal nedbryde, før de kan optages.

Kostfibre er en anden slags kulhydrater, der ikke bliver nedbrudt og optaget til blodbanen. I stedet passerer de næsten ufordøjet videre til tyktarmen, hvor de bl.a. gavner tarmsundheden.

Kostfibre påvirker, isoleret set, ikke dit blodsukker – men de findes i fødevarer med andre kulhydrater, der påvirker blodsukkeret. Det er f.eks. gryn og fuldkornsprodukter, bælgfrugter og grove grøntsager, som kål og broccoli.

Fødevarer der er rige på kostfibre forsinker mavetømningshastigheden og den tid det tager maden at komme gennem tarmen. Det resulterer i en forsinket og mindre markant blodsukkerstigning efter et måltid, og kan holde dig mæt i længere tid.

Nogle kulhydrater er hurtigere end andre

Tidligere havde man den opfattelse, at kun de helt simple kulhydrater, som f.eks. bordsukker, blev optaget hurtigt og gav hurtig blodstigning. I dag ved vi, at også fødevarer med visse typer af stivelse, optages hurtigt og har samme påvirkning af blodsukkeret. Det gælder f.eks. stivelse fra hvidt franskbrød, grahamsbrød og kartofler.

Kulhydratholdige fødevarer opstillet efter hvor hurtigt kulhydraterne får blodsukkeret til at stige.
Hver af de viste portioner indeholder 10 g kulhydrat. Produkterne er vist i den rækkefølge, at de første giver den hurtigste stigning i blodsukkeret, mens rugbrød og tørrede bælgfrugter giver den langsomste stigning.

Der er også andre faktorer der påvirker blodsukkerstigningen:

  • Hvordan fødevaren er fremstillet, forarbejdet og tilberedt
  • Indholdet af kostfibre i fødevaren
  • Måltidets øvrige sammensætning
  • Måltidets indhold af fedt

Hvis du f.eks. spiser et måltid med et højt indhold af både kulhydrater og fedt, kan blodsukkerstigningen forsinkes, idet fedt hæmmer mavens tømningshastighed.

Det er mængden, der bestemmer blodsukkerstigningen

Uanset om du spiser hurtige eller langsomme kulhydrater, er det mængderne af kulhydrat i et måltid, der afgør hvor meget dit blodsukker stiger. Jo mere stivelse, sukker, frugt, mælk og lignende du spiser til et måltid, jo mere vil dit blodsukker stige. Derfor er det vigtigt at fordele mængden af kulhydrater ud på alle dagens måltider.

skiver af brød på en tallerken illustrerer, at jo mere brød man spiser, des mere vil blodsukkeret tilsvarende stige
Mængden af kulhydrat afgør, hvor meget dit blodsukker vil stige efter et måltid.

 

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om kulhydrattælling, beregning af kulhydrat-insulinratio mm. i pjecen:

Kulhydrattælling - Sådan tæller du kulhydrater og justerer blodglukose

Brug vores app som et værktøj til at tælle kulhydrater. Der er over 300 forskellige produkter i appen, og du kan også tilføje dine egne produkter.

Hent vores app til kulhydrattælling

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes