Bliv Instruktør

Vil du være frivillig instruktør for en motivationsgruppe?

Vil du hjælpe andre med type 2-diabetes? Så er det måske noget for dig at blive frivillig instruktør for en motivationsgruppe.

Bliver du glad ved tanken om et positivt fællesskab omkring sund mad, motion og livet med diabetes?

Motivationsgruppekonceptet handler om at støtte mennesker med type 2-diabetes og deres pårørende i at leve et godt liv med diabetes. Det gør vi i lokale fællesskaber, hvor madlavning og motion går hånd i hånd med gode snakke om livet med type 2-diabetes. 

Vi søger nye frivillige instruktører i 2024 - skal du med?

Kursus modul 1 den 27.-28 april (inkl. overnatning på Brogaarden i Strib)
Kursus modul 2 den 11. maj (dagskursus i Øst på Vindinge Skole)
Kursus modul 2 den 18. maj (dagskursus i Vest på Strib Skole)

Hvad er instruktørens rolle?

Som instruktør er du med til at gøre en reel forskel for mennesker med type 2-diabetes og deres pårørende.

Din personlige erfaring med diabetes kan gøre en enorm forskel. Det kan være din forståelse for sygdommens udfordringer, din evne til at lytte, vejlede, eller dele dine erfaringer med at håndtere sygdommen, der kan gøre en verden til forskel for andre, der kæmper med diagnosen og du kan i et motivationsgruppeforløb hjælpe andre med at navigere i deres hverdag med diabetes - og måske også selv blive klogere på din diabetes.

Som instruktør får du bl.a. mulighed for at:

  • Facilitere inspirerende fysiske aktiviteter, tilpasset til hver enkelt gruppes behov
  • Hjælpe deltagerne med at lave diabetesvenlig mad i praksis og dele opskrifter
  • Skabe et rum for socialt samvær, hvor deltagerne kan udveksle erfaringer og lære af hinandens liv med diabetes
  • At være en del af vores motivationsgrupper betyder, at du er med til at opbygge et stærkt fællesskab, hvor alle kan lære af hinanden, støtte hinanden og vokse sammen. Det er ikke kun givende for dem, du hjælper, men også for dig.

Instruktørerne har ofte selv type 2-diabetes og har oplevet, hvordan fysisk aktivitet og sund mad har haft positiv indflydelse på deres diabetes. Som instruktør er det et plus at have erfaring med at være igangsætter og give andre mod på mere.

Hvad kræves der i rollen som instruktør?

  • Selv have diabetes, eller være nær pårørende
  • Have lyst og tid til at tage et gratis kursus over 3 dage inden for samme år (typisk foråret)
  • Være stabil, åben, imødekommende og respektfuld
  • Have lyst til at lave diabetesvenlig mad og fysiske aktiviteter sammen med andre
  • Være god til at tage initiativer til aktiviteter og at være tovholder på dem.

Du får til gengæld:

  • Et gratis kursus, fordelt over 3 dage hvor du bliver klædt godt på til instruktørrollen
  • Mulighed for at gøre en positiv forskel for en masse mennesker med diabetes inde på livet
  • Et værdifuldt fællesskab og netværk i en stor organisation med mange andre frivillige
  • Mulighed for at lave sund mad og fysiske aktiviteter i fællesskab med andre mennesker med diabetes.

Frivilligt arbejde

Instruktørarbejdet er frivilligt, og du får derfor ikke løn for din indsats. Til gengæld betaler vi kørselsgodtgørelse for dine udgifter til og fra motivationsgruppen. Du får naturligvis også instruktørkurset gratis, samt mulighed for at deltage foreningens Årsmøde og Frivilligdag der giver mulighed for yderligere opkvalificering og netværk.

Spændende! Hvor finder jeg ud af mere?

Hvis du føler, at dette kunne være noget for dig, og du gerne vil bidrage til at skabe et godt liv med diabetes for dig selv og andre, så vil vi meget gerne høre fra dig. Benyt nedenstående formular - så vil du blive kontaktet i løbet af få dage til en opfølgende samtale. Du kan også læse mere om instruktørkurset her.