MIT DIABETESBLIV MEDLEM

International Diabetes Federation

International Diabetes Federation (IDF) er en verdensomspændende sammenslutning af mere end 200 diabetesforeninger fra 160 forskellige lande. Alle disse diabetesforeninger samler deres kræfter for at forbedre levevilkårene for diabetikere overalt i verden.

IDF’s fokus

IDF vil styrke diabetessagen ved at skabe opmærksomhed på verdensplan omkring diabetes og promovere både pleje og forebyggelse. Samtidig prioriterer IDF også forskning højt med forhåbninger om en dag at kunne helbrede de forskellige typer diabetes.

Dansk interesse

Selvom diabetes er det samme overalt, er der forskellige behov og problemstillinger i forskellige verdensdele. Derfor er IDF’s omfattende organisation delt op i regioner, hvor de interessante for Diabetesforeningen i Danmark er IDF/Europe og det nordiske samarbejde.

IDF/Europe samarbejder aktivt med både FN og WHO. Gennem samarbejdet har diabetessagen bl.a. fået sin egen officielle FN-mærkedag; Verdens Diabetes Dag, som blev fejret verden over for første gang d. 14. november 2007.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes