MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Nordic Diabetic Foot Task Force (NDFTF)

Diabetesforeningen er repræsenteret i den danske arbejdsgruppe under Nordic Diabetic Foot Task Force.

NDFTF er et tværfagligt netværk for nationale og internationale sundhedsprofessionelle klinikere og andre med ansvar for at fremme en systematisk implementering af evidensbaseret praksis for forebyggelse og behandling af diabetiske fodsår.

Formålet med den danske arbejdsgruppe er at indlede og yde støtte til adskillelige nationale aktiviteter der skal sætte fokus på problemer med at implementere de anbefalede guidelines i den aktuelle kliniske praksis. Det organisatoriske set-up er mange steder i landet ikke gearet til at kunne tilbyde den nødvendige behandling, der skal til for at sikre gode behandlingsforløb.

Arbejdsgruppens opgaver er at:

  • Definere en strategi og aktiviteter målrettet lokal implementering af nationale guidelines
  • Søge offentlig støtte til lokale projekter og initiativer

Samarbejdspartnere

Diabetesforeningen indgår i et samarbejde med Danske Fodterapeuter samt specialister fra sårhelingscentre og andre specialafdelinger i de fem regioner.

Læs mere: Nordic Diabetic Foot Task Force

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes