MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Saltpartnerskabet

Saltspartnerskabet er et partnerskab mellem fødevareindustrien, interesseorganisationer og myndigheder, som arbejder for at skrue ned for saltforbruget hos producenterne, i kantiner, på restauranter og derhjemme.

Mission

Målet for saltpartnerskabet er, at der sker en reduktion på 3g salt af befolkningens gennemsnitlige daglige saltindtag, svarende til ½ teskefuld salt. Målsætningen er, at kvinder i 2018 har et saltindtag på gennemsnitligt 5g dagligt og mænd et saltindtag på 7g dagligt. Denne ændring vil kunne lede til 1000 færre hjerte-kardødsfald om året.

Indsats

Saltpartnerskabet udfører en række aktiviteter, der skal have til følge at opnå målet:

  • Reduktion af saltindholdet i færdigpakkede fødevarer
  • Oplysning til borgerne om salt og sundhed
  • Oplysning til mad- og sundhedsprofessionelle
  • Mærkning af fødevarernes indhold af salt, herunder Nøglehulsmærkning
  • Reduktion af saltindholdet i kantinemad og i udespisningsbranchen generelt
  • Monitorering af indsatsen
  • Deltagelse i EU´s fortsatte drøftelser om reformulering af produkternes saltindhold.

Samarbejdspartnere

Saltpartnerskabet består af en række sundhedsorganisationer og erhvervspartnere: Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Hjernesagen, Kræftens Bekæmpelse, Kost- og Ernæringsforbundet, Fødevarestyrelsen, Lagkagehuset, LIDL, Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Dansk Hypertensionsselskab, DI Fødevarer, DSK, Landbrug og Fødevarer, Dansk Erhverv, HORESTA, Forbrugerrådet TÆNK, COOP, DSK, Dansk Supermarked og Bager- og Konditormestre i Danmark

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes