MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Søren 16 år

Søren van Hauen

Takeover den 4. august 2017

Søren er netop vendt hjem fra en længere ferie i Indonesien sammen med hans kæreste og hendes familie, og i morgen vil han bl.a. fortælle om, hvordan det var at være på ferie uden sine forældre.

Alder: 16 år
By: Fløng
Diabetes siden: 2008

Instagram-konto: @sorenvanhauen


 

D. 29 juni drog jeg uden mine trygge rammer ud på en meget lang flyvetur med tæt på ingen flyrejseerfaring. Alt til min diabetes var pakket i flere kufferter(håndbage) både i mine egen og i min kærestes, hvis nu jeg mistede en af dem. Da vi lavede vores første stop i London var sikkerheden i top, men det gav intet problem at bringe nåle, insulin osv. På vores lange tur til Hong Kong, havde jeg bestilt glutenfri mad til mine tre måltider. Jeg var meget positivt overrasket over den behandling og den mad, jeg fik ombord på flyet. Alt skulle dog ikke gå perfekt på flyet, for midt under den lange tur gik min pumpe helt ud, altså den gik bare i sort. Jeg sad i midten mellem to mennesker som lå og sov dybt, og alt lys var slukket på flyet. Det var lidt en kamp at få vækket ham ved siden af mig, men efter nok prik på skuldreren kom han op. Her stod jeg så uden nogen anelse om, hvad der var galt, og bange for at jeg ikke kunne få gang i pumpen igen. Jeg fik hevet min håndbagage ned, og det første jeg gjorde var at sætte et nyt batteri i, som HELDIGVIS satte gang i den igen efter noget (meget lang) tid. Det var en mærkelig situation, da jeg skiftede batteriet inden vi tog afsted. Hmm. Efter vores ankomst i Hong Kong skulle vi igennem et til sikkerhedstjek, og det var så svært at føre sig frem på engelsk. De endte med at tro, det var en pacemaker, jeg havde, og lod mig gå om bag ved alle scannere. Alt i alt var det en god flyvetur, hvor jeg dog skulle have lidt mere insulin, da jeg ikke bevægede mig overhovedet. Vores flyvetur til Jakarta gik helt som smurt. #mitlivmeddiabetes

Et opslag delt af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 4. Aug 2017 kl. 5:28 PDT

Det glutenfrie var en stor udfordring i Jakarta, folk snakkede for det første ikke engelsk, og dem der så gjorde, gjorde det meget begrænset. De kiggede mærkeligt på mig, eller råbte efter kollegaer, som heller ikke forstod mig. Jeg havde så den fantastiske fordel, at min kærestes mor er derfra, og hun taler sproget flydende. Men selv da hun førte sig frem på Indonesisk, forstod de stadigvæk ikke hvad gluten var. Hun blev nødt til at spørge ind til de forskellige ingredienser, hvor hun så vidste om der var gluten i eller ej. Største delen af min kost var ris, men så er det heldigt, at der er så mange forskellige former og retter af ris. Jeg spiste specielt meget af noget der hed nasi goreng dog uden sød soja. nasi goreng er stegt ris med forskellige ting i, efter eget valg. Vi havde også en uge på Bali, som var helt fantastisk mht. Glutenfrie muligheder. Vi var først i Ubud hvor der lå restauranter, med store skilte med ”Glutenfree”. Det var tydeligt at se at efterspørgslen var stor på Bali, da NÆSTEN alle restauranter tilbød glutenfrie muligheder. Det gik igen på Sanur, hvor vi også boede i et stykke tid. De holdte heller ikke igen med sukker i deres drikkevarer, det hele var meget sødt. Det påvirkede jo så også mit blodsukker. De hurtige kulhydrater i kombination af de langsomme kulhydrater fra risen, gjorde det svært fra tid til tid at holde helt styr på mit blodsukker. Dog hjalp det jo meget at I takt med jeg gik meget og lavede mange ting, blev mit blodsukker også mere kontrolbart. #mitlivmeddiabetes

Et opslag delt af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 4. Aug 2017 kl. 8:53 PDT

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes