MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Camilla 24 år

CamillaNavn: Camilla Jensen

By: Haderslev

Diabetes siden: 2006

Camilla er alenemor til Huxi, som er fra november 2014

Instagram-konto: @diabetes_mor

 

Takeover onsdag den 24. februar 2016

Godmorgen allesammen Velkommen til min dag her på siden, som jeg har glædet mig rigtig meget til ☺️ Mit navn er som sagt Camilla. Jeg er 24 år og bor i Haderslev i Sønderjylland. Her bor jeg alene sammen med min fantastiske søn Huxi, som I med garanti kommer til at høre meget mere om i løbet af dagen Min diabetes (type 1) erhvervede jeg mig i 2006. Som 15-årig var den en stor forandring i hverdagen, som før diagnosen stod på byture og en meget uregelmæssig døgnrytme. Dette stoppede dog hurtigt, da blodsukkermålinger, stik, novorapid og levemir, lynhurtigt blev en stor del af min hverdag. Jeg havde dengang en kæmpe hjælp i min mor, der selv har diabetes og derfor havde alverdens brugbar viden og ikke mindst forståelsen for sygdommen. Hun lærte mig meget hurtigt, at "diabetes ikke er en sygdom, men en livsstil", hvilket jeg har levet efter lige siden. Jeg har altid spist som alle andre, været meget åben omkring min diabetes og mine langtidsprøver har altid ligget i den gode ende. Min mor har uden tvivl været årsagen til, jeg blev skånet for psykiske frustrationer omkring det at få en livsvarig diagnose, og hun har altid fungeret som min "højre hånd", hvis noget til tider har været svært. Mine drømme om at blive mor startede kort efter, jeg fik konstateret sukkersyge ☺️ Allerede dengang fyldte mor-drømmen meget i min hverdag, og at jeg nu 10 år senere står med min dejlige søn, er det bedste der nogensinde er hændt mig! Igennem min graviditet gik det op for mig, at mange diabetikere frygter for at blive gravide med deres sygdom. Det gjorde mig utrolig ked af det og jeg håber, at jeg kan få vendt bare en smule på de bekymringer ved mit næste indlæg omkring min graviditet ⭐️ I ønskes en fantastisk formiddag - vi læses ved @diabetes_mor #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Feb 2016 kl. 10:20 PST

 

I begyndelsen af 2014 tog min daværende kæreste og jeg, som jeg har kendt i 9 år, beslutningen om at nu ville vi være forældre. Det gik så stærkt fra jeg stoppede på p-piller og til jeg var gravid, at jeg ikke nåede at informere lægerne på OUH om, at vi nu havde taget den endelige beslutning. Jeg havde ingen bekymringer omkring min langtidsprøve, da jeg vidste, at den lå fint (cirka 50 mmol) og allerede på få uger lå jeg med et HbA1c på ca.42. Nu får jeg det til at lyde "så let som en leg", men når man er så opsat på at skulle være mor og man først ser de to streger på testen, så sker der altså noget psykisk, der får én til at kæmpe ekstra for at opnå flotte blodsukre (sådan var det i hvert fald for mig ) For mit vedkommende var det meget naturligt at måle mange blodsukre i løbet af dagen (8-9 gange), da det giver mig en tryghed og gør at jeg hurtig kan reagere på et evt stigende eller faldende bs. Den taktik bruger jeg stadig og jeg er slet ikke i tvivl om, at det er det der altid har hjulpet mig til et pænt langtidsblodsukker. For mig som "Sønderjyde" foregår al graviditet/diabetes på OUH og jeg har derfor valgt, at jeg også bliver fulgt derovre til alle mine kontroller, da jeg også er utrolig glad for at komme der. Allerede fra første graviditetskontrol følte jeg mig utrolig tryg og i de bedste hænder af dygtige læger, sygeplejersker, diætister og ikke mindst verdens sødeste jordemoder, som gjorde køreturene det hele værd Jeg mindes kun min graviditet med diabetes som en fantastisk tid. Samarbejdet med OUH gjorde mig helt rolig, og de mange kontroller og scanninger gjorde, at jeg ikke var i tvivl om, at der var styr på det hele. Mit insulinforbrug blev øget til over det dobbelte, og i uge 37+2 blev der bestilt tid til igangsættelse, da min lille dreng på daværende tidspunkt blev skønnet til ca.3800 gram. En lang og sej fødsel med kunstige veer blev overstået, og ud kom Huxi, sund og rask, fordelt på 50 cm og 3880 gram Vi læses ved i næste indlæg, som vil omhandle min hverdag som alenemor, der nemt giver sved på panden Kontakt mig endelig ved spørgsmål (mail i profil) #mitlivmeddiabetes @diabetes_mor

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 1:09 PST

 

Kort tid efter fødslen tog vi beslutningen om at gå hver til sit, og af mange årsager blev jeg alenemor Dette var den hårdeste beslutning nogensinde og nu begyndte min krop for alvor at kunne mærke presset af at være blevet mor. Huxi var kolikbarn og jeg fik stort set ingen sammenhængende søvn før han var ca. 6 måneder gammel. Jeg tænker ofte på, hvordan pokker jeg stadig kan være i live ovenpå den ubeskrivelig hårde periode med et ulykkeligt barn, som jeg måtte trave rundt med i barnevogn kl.4 om natten for at prøve at få til at sove, og hverken fik ordentlig mad eller havde kontrol over mine blodsukre. Da min dreng blev de 6 måneder, og min krop MINDST var blevet 6 måneder ældre og mit langtidsblodsukker var steget til en ca. 60 mmol, fik jeg en snak med lægerne på OUH omkring det at være alenemor med diabetes. Vi blev for det første enige om, at jeg var nødt til at lette presset på mig selv ved at sende min søn i vuggestue noget før, hvilket jeg gjorde, da han var 6-7 måneder og uden den beslutning, tror jeg uden tvivl, min krop var gået helt død. Jeg fik ladet batterierne en smule op ved at få Huxi passet nogle timer om dagen, men det var stadig svært for mig at få tjekket blodsukker, gennemtænke insulinenheder til måltiderne og få stukket mig, når jeg hver eneste dag jo stod alene med en lille dreng, der hele tiden krævede sin mors opmærksomhed (og konstant gav sved på panden ). Derudover synes jeg, at min livskvalitet blev forringet, da jeg ikke længere kunne tage mine løbeture og dyrke motion, uden det skulle være 100% planlagt, som jeg førhen havde gjort dagligt, eller gå lange ture med barnevognen, da det hver eneste gang endte ud i lavt blodsukker og derefter en karruseltur af blodsukre fordi jeg ikke fik spist rigtigt og taget korrekt insulin. Derfor skrev vi mig op til insulinpumpe, som jeg var så heldig at få i november 2015, hvilket mit næste indlæg vil handle om ☺️ Vi læses ved Kontakt mig endelig ved spørgsmål (mail i profil) @diabetes_mor #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 3:26 PST

 

Allerede i de første år af min diabeteshistorie, afprøvede jeg livet med insulinpumpe. Dengang så jeg dog flere ulemper end fordele ved pumpen - specielt følelsen af, at min sygdom blev mere "synliggjort", fyldte rigtig meget for mig, og jeg valgte derfor at aflevere pumpen tilbage. ❌ Nu er jeg blevet 10 år ældre og går ikke forfærdelig meget op i, at min diabetes er blevet mere "synlig" med plastret på maven og selve pumpen, som jeg har hængende i en stofpose i siden af bh'en (som ingen bemærker). Idag vægter jeg langt højere alle de positive ting og alt det der er blevet nemmere for mig ved at få insulinpumpe. Det der især hjælper mig i min hverdag er: færre stik (kun hver 3. dag + insulinopfyldning). hjælp til udregning af enheder ud fra kulhydrater + korrektionshjælp. med få tryk på fjernbetjeningen er det hele klaret - uden kontakt med pumpen. op/ned-indstilling af basalraten ved aktivitet, også på mit arbejde som SSH-elev (ned) eller ved sygdom (op). mindre planlægning af måltider vs. aktivitet mere stabile blodsukre. Faktisk har jeg svært ved at nævne nogle negative ting. Min Accu-Chek Aviva Insight er utrolig hurtig blevet min bedste ven og tro følgesvend i en presset hverdag, og den giver mig alle de friheder og den øgede livskvalitet, jeg håbede på at opnå som pumpebruger Jeg gør rigtig stor brug af Kulhydrat app'en, lavet af Diabetesforeningen, hvor jeg lynhurtigt kan finde antallet af kulhydrater i de forskellige fødevarer Vi læses ved i næste indlæg, som vil omhandle mere omkring min hverdag som alene/diabetesmor @diabetes_mor #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 5:36 PST

 

I min hverdag som alenemor, prioriterer jeg mit overskud til Huxi meget højt. Udefra ser det måske ud som om, jeg er en kvinde med meget overskud, men min diabetes (og stresstendens) på trods af fine langtidsprøve, kan godt give mig dage eller perioder med lavere overskud. Pumpen hjælper mig som sagt rigtig meget til at opretholde et stabilt blodsukker, men jeg har i min lidt stressede hverdag valgt at måtte prioritere, hvad jeg kan gøre for at få mere overskud til min søn. Derfor har jeg fået rengøringspige, der en gang om ugen kommer og gør hele min lejlighed ren, så jeg ikke længere skal presse rengøring ind i min i forvejen pressede uge. I mens hun gør rent, bruger jeg tiden sammen med Huxi, hvor vi går til mor-barn gymnastik (videoen er et af vores tricks derfra ) og får nogle fantastiske timer sammen på en aktiv måde, og blandt andre, mens jeg ikke skal skænke rengøringen en tanke. Derudover elsker vi at tage i legeland, på biblioteket, svømmehal osv., når tiden og overskuddet lige er der ☺️ Der er ikke noget i hele verden, jeg nyder mere end kvalitetstid med Huxi Huxi er også utrolig heldig at have nogle fantastiske bedsteforældre, som til hver en tid tager over og passer ham et par dage. Dette har jeg af ren og skær "overlevelse" måtte gøre brug af allerede fra begyndelsen for at få min egen hverdag og diabetes til at hænge sammen. Nogle har svært ved at få sine børn passet så ofte, men jeg har valgt at se det som en "win-win" for både mit helbred og overskud til uddannelse, og ikke mindst for bedsteforældrene, der nyder utrolig godt af at se ham så ofte. Samtidig har det givet mig en meget selvstændig dreng, der fungerer rigtig godt blandt mange mennesker, er sund og rask, og idag bliver genkendt på sit evige smil og højlydte lalle-grin @diabetes_mor #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

En video slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 8:51 PST

 

Som sagt tidligere, kan min diabetes og jeg både have gode og dårlige dage - præcis som alle andre også kan. Som diabetiker inkluderer hverdagen altså bare flere tanker og overvejelser end andre, og sukkersygen og kroppen vil altså bare ikke altid det samme. Jeg har netop haft en lidt vanskelig opstart i praktik som SSH-elev, da jeg pludselig gik fra at være stillesiddende skoleelev, til at være aktiv, 37 timer om ugen på et plejehjem, hvor jeg går ca. 7000-8000 skridt dagligt. Her skete der en markant ændring af mit insulinbehov, der pludselig faldt drastisk og netop her har jeg fantastisk gavn af min pumpe Hver morgen når min arbejdsdag starter kl.7, nedsætter jeg min basalrate til 60%, og jeg får derfor 40% mindre basalinsulin i de timer jeg er på arbejdet. På denne måde slipper jeg for lave blodsukre, og når jeg så har fri, kører basalen igen på 100%, hvilket passer fint med mine eftermiddage og aftner herhjemme. I sådanne situationer, hvor hverdagen pludselig ændres, er diabetes ingen dans på roser. Jeg skal virkelig tænke mig om hver gang jeg skal spise på arbejdet, at jeg ikke får taget for meget insulin til måltiderne, og når jeg så atter sidder på skolebænken om 3 måneder, så skal basalraten jo skrues op igen Udover at jeg ikke vælger at se min diabetes som en sygdom, men nærmere en livsstil (med lidt ekstra regnearbejde ), så husker jeg altid mig selv på, hvis der er dumme dage, hvor glad jeg egentlig er over at have min diabetes i forhold til f.eks. alle de uretfærdige kræftformer, som alt for mange kæmper med i deres hverdag Ved siden af andres uretfærdige situationer, er jeg faktisk dybt taknemmelig over min sukkersyge @diabetes_mor #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 12:29 PST

 

Huxi og jeg takker med dette fjollebillede af for idag ☺️ Det har været en fornøjelse at dele udpluk af vores hverdag med jer, og jeg håber I har fået lidt ud af det Det er super dejligt at se, at både diabetikere såvel som ikke-diabetikere har "synes godt om" opslagene og derfor jo må have fulgt med i løbet af dagen Livet som alenemor OG diabetesmor giver sved på panden, men jeg vil afsluttenevis understrege, at jeg på ingen måde vil bytte min morrolle for noget i hele verden! Valget om at blive alenemor var bestemt ikke et drømmescenarie, men blev en realitet, og for pokker hvor er vi kvinder bare meget stærkere end vi selv går og tror! Jeg havde aldrig forestillet mig selv som alenemor - for "hvordan kan de dog klare det?" ..men her står jeg nu - på den anden side, med den mest veltrivende dreng på 15 måneder og øver mig i at rose mig selv for at være kommet så langt Endnu engang tusind tak til @diabetesforeningen for at lade mig fortælle om vores lille hverdag - nu vil jeg overlade roret til næste spændende diabetesfortæller af vores alles lille "diabetesfamilie" I skal stadig være velkomne til at sende mig spørgsmål - det gør mig så glad Jeg vil gå igang med at besvare alle spørgsmål fra dagen nu Hjertelig tak for denne gang og på gensyn på @diabetes_mor - hvis det lyster, I er mere end velkomne Rigtig god aften til jer #mitlivmeddiabetes #diabetes #sukkersyge #alenemor #morlivet #livetsommor #insulinpumpe #insulin #diabetesmor #diabetiker #diabetestype1 #diabetesforeningen

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 24. Feb 2016 kl. 12:56 PST

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes