MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Christina 20 år

Christina TakeoverNavn: Christina Riis

By: Randers

Diabetes siden: 2000

Det var en stor omvæltning for Chrstina at flytte hjemmefra. Hør hvordan hun tackler uddannelse, fritid og det at stå på egne ben.

Instagram-konto: @christinabriis


Takeover onsdag den 29. juni 2016

Hej og godmorgen alle sammen Så er det blevet min tur til at have en takeover dag her på siden. Jeg hedder Christina og jeg fik konstateret Diabetes da jeg var fire år gammel, hvilket vil sige at jeg har haft det i 16 år Jeg er lige nu ved at gøre mig klar til at komme i skole (har desværre først sommerferie om et par uger) Morgenmaden består af det samme hver dag, når jeg skal i skole, så jeg tager de samme antal kulhydrater inden jeg skal i skole, så jeg ved at mit blodsukker ikke bliver for højt eller for lavt, så jeg bedre kan koncentrere mig imens jeg er i skole Før i tiden har jeg aldrig været god til at fortælle dem jeg har gået i klasse med at jeg har diabetes, da jeg har været ide for at man troede at jeg sagde det fordi jeg søgte opmærksomhed eller at jeg blærede mig. Jeg syntes skam ikke at der er noget at blære sig om tvært imod, men jeg vil gerne have opmærksomhed, hvis jeg nu skulle falde om eller lignede. Jeg har dog fortalt det til hele min klasse den her gang, og der er fuld respekt for det, og de vil gerne hjælpe hvis der nu skulle ske noget. #mitlivmeddiabetes #diabetes #pau #sosuranders #havengoddag #type1 @christinabriis

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 28. Jun 2016 kl. 9:46 PDT

 

Jeg fik min første insulinpumpe da jeg var 12 år gammel, som snart er ved at være 8 år siden. Jeg var meget nervøs da jeg hørte om den nål der skulle skydes i og at der vil være tilkoblet en slange. Jeg har altid været bange for nåle og at prøve nye ting, men da jeg så fik prøvet pumpen ville jeg aldrig af med den igen. Dog ville jeg ikke selv skyde den i da jeg ikke var så vild med den klik lyd der kom, så jeg fik min far til at skyde den i. Jeg begynde selv at skyde den fordi jeg skulle på studie tur til Berlin med min folkeskole klasse, så jeg ville selv lære at gøre det, og lige siden har jeg selv gjort det. Sidste år fik jeg så en ny insulinpumpe, fordi den anden jeg havde stoppede med at reagere når jeg trykkede på knapperne. Den gik i stykker lige i det at jeg skiftede pumpe, så jeg skulle hurtigt kontakte sygehuset. Der gik dog rimelig langtid før jeg kom i kontakt med dem, så jeg var på pen indtil jeg fik en ny. Jeg fik så en mindre model, som passede bedre til den mængde insulin jeg får ind for de tre dage #mitlivmeddiabetes #diabetes #type1 #insulinpumpe @christinabriis

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 29. Jun 2016 kl. 4:18 PDT

 

Som sagt tidligere i dag, så fik jeg konstateret sukkersyge da jeg var 4 år gammel. Utroligt nok kan jeg huske mange ting fra dengang, men nogle ting har jeg også fået fortalt. Det jeg har fået fortalt var at da jeg lå indlagt og jeg lå og sov, holde jeg mig for ørerne hvergang jeg kunne høre at sygeplejerskerne kom kørerne med de vogne med blodprøver. Jeg holde mig for ørerne fordi jeg kunne ikke når der blev taget blodprøver fra ørerne. Det jeg så selv husker var, da vi kom hjem fra hospitalet og skulle have insulin, skulle jeg holdes for ørerne og lukke mine øjne, fordi jeg ikke kunne lide når mine forældre skulle stikke mig, og fordi jeg ikke kunne lide lyden fra penen når det blev skudt ind i benet. Jeg har aldrig helt været glad for de lyde der kom fra de forskellige ting, men nu er jeg begyndt at lukke lydene ude, dog kan jeg jo selvfølgelig stadig høre dem. #mitlivmeddiabetes #type1 #diabetes #gamledage #lillemig @christinabriis

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 29. Jun 2016 kl. 6:41 PDT

 

Nu har jeg snart boet uden mine forældre i et år, og dem gang jeg flyttede havde jeg aldrig rigtig tænkt over hvor meget de egentlig hjalp mig. De hjælper mig skam stadig, f.eks når det er at insulinen koster 1000kr og når man er på SU er det ret svært at betale for det. Men det er skam ikke det eneste mine forældre har hjulpet mig med! De har jo ændret deres livsstil fuldstændig om på grund af mig, og jeg kan ikke være mere taknemlig! ❤️ Dog har jeg bare ikke været helt retfærdig over for dem desværre... Man har jo hørt at man kan få følgesygdomme, og jeg har altid tænkt "det sker aldrig for mig"... Ja det blev sagt lidt for hurtigt, fordi for snart 2 år siden fik jeg en voldsom mavepine og tog derfor hjem fra skole. Jeg nåede lige at træde ind af døren hvor jeg så kunne mærke at jeg skulle kaste op, hvilket jeg gjorde utallige gange... Jeg tænkte bare at jeg var blevet syg, men da min mor kom hjem fra arbejde sagde hun at det helt sikkert var syreforgiftning! Det viste sig så at det var det der var galt... Jeg havde virkelig ikke ret godt og jeg var overbevist om at jeg skulle dø. Men mine forældre fik mig på højkant igen og jeg var selv med til det. Jeg stod og skulle på studie tur med min klasse og som den eneste drak jeg ikke alkohol, fordi jeg ikke ville på hospitalet eller sendes hjem. Så på den tur spiste jeg mad med meget lidt kulhydrater og holde mig fra sukker, med mindre at mit blodsukker var lavt. Og jeg vil holde mit løfte overfor min familie og kæreste at det aldrig vil ske igen, for det gjorde jo også dem rigtig bange #mitlivmeddiabetes #type1 #diabetes @christinabriis

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 29. Jun 2016 kl. 9:11 PDT

 

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes