MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Ditte 23 år

Ditte TakeoverNavn: Ditte Lorentzen

By: Herning

Diabetes siden: 2004

Ditte er for nyligt overgået til pumpe, hvilket har været en stor omvæltning for hende

Instagram-konto: @dittelorentzen


Takeover onsdag den 18. maj 2016

Godmorgen Instagram. Jeg har fornøjelsen af, at give jer et indblik i mit liv som diabetikere. Det første jeg vil introducerer jer for, er mit uddannelsessted. Pædagog seminariet i ikast. Det er min drøm at blive pædagog, men det har det ikke altid været. I 2004 da jeg blev diagnosticeret med diabetes, var jeg omringet af fantastiske sygeplejersker. Deres behandling og tilgang var præget af faglighed, humor og accept, deres tilgang har gjort, at jeg aldrig har følt mig syg eller haft behov for at gøre opråb og råbe "hvorfor mig" og bogstaveligttalt skide på det hele. Efter mit møde med disse sygeplejersker, fik jeg en drøm om at være som dem, at have den samme betydning for et andet menneske. Derfor jagtede jeg drømmen som sygeplejeske, og kom i ottende klasse i praktik som sygeplejerske. Der måtte jeg så erkende, at jeg er blodforskrækket (pånær mit eget blod - heldigvis ) jeg begyndte herefter og overveje min muligheder, og valget faldt på pædagog. Som er det helt rigtige for mig. #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 17. Maj 2016 kl. 11:25 PDT

 

Så er jeg kommet hjem fra skole. Det er rigtigt sjældent at jeg har en eftermiddag for mig selv. Typisk arbejder jeg eller laver aftaler med venner og familie. Så idag skal det fejres med en sandwich. En af de helt store omvæltninger for mig, ved at gå fra pen til pumpe, er kulhydrattælling. Jeg har haft diabetes i knap 12 år, og har kørt rigtigt meget på rutinen. Jeg kiggede på min mad, og omregnede det i enheder insulin. Pumpen tvinger mig til, at fortæller den hvor mange kulhydrater jeg indtager, så den kan udregne mit insulinbehov. Jeg er ved at have lært kulhydratindholdet i de meste gængse madvarer som jeg indtager i løbet af en dag. Men når jeg bevæger mig ud i noget nyt, som foreksempel denne sandwich, er vægten en god hjælp. Når jeg er ude at spise eller ikke har mulighed for at veje min mad, anvender jeg diverse apps som f.eks. @diabetesforeningens. Jeg må indrømme at jeg kan se en væsentlig forskel på mine blodsukre fra før og efter kulhydrattællingen. Jeg "rammer" mere præcist ifht. Enheder. #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 18. Maj 2016 kl. 4:07 PDT

 

For cirka 2 år siden, begyndte min diabeteslæge at nævne pumpen i forbindelse med mine kontrolbesøg. Jeg måler mange blodsukre 12-15 om dagen, og havde et problem med at regulere for meget. Han mente at pumpen kunne hjælpe på det, og at jeg derved kunne få noget ud af mine målinger. Jeg har altid sagt, at jeg ikke vil have pumpe. Jeg havde de vildeste forestillinger om, hvad den kunne gøre ved ens egen opfattelse - men også hvad omverdenen ville tænke omkring den. Jeg har tidligere idag nævnt, at jeg aldrig har følt mig syg af min sygdom. Diabetes er jo en "skjult" sygdom, så hvis man får tilkoblet et infusionssæt og slange, var jeg overbevist om, at jeg ville føle mig syg. Den tankegang har været grunden til, at jeg ikke har fået min pumpe tidligere. Idag er jeg nået til en erkendelse, hvor jeg vægter mit helbred højest. Jeg er bevidst om, at det er pumpen der er bedst for mig og min krop. Og helt ærligt? Jeg føler mig ikke det mindste syg. Tværtimod nyder jeg, kun at skulle stikke mig i maven hveranden til hver tredje dag jeg har i løbet af min korte tid som pumpebruger erfaret, at når jeg "gemmer" min pumpe i bh'en eller på låret, er der ingen andre end mig selv der lægger mærke til den. (Nogle gange, glemmer jeg helt den er der ) #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 18. Maj 2016 kl. 7:53 PDT

 

Beklager det knapt så charmerende billede, i får det rent og råt I dagens anledning har jeg købt mig en trøffel. Jeg oplever ofte folk spørge "må du godt spise det der?" Jeg har fuld forståelse for, at de undre sig. Men jeg kan alligvel ikke lade være med at blive en smule irriteret og sukke engang. Diabetesbehandling er blevet så effektiv og regulerbar at man idag kan leve efter de normale kostråd (som sidst jeg tjekkede, ikke forbød sukker ) Jeg svarer altid høfligt når folk spørger, fordi det i bund og grund bunder i uvidenhed men også nysgerrighed og omsorg. Jeg bryder mig ikke om, at der bliver taget hensyn til mig når jeg kommer på besøg. Da jeg var barn og kom på besøg diverse steder, var der blevet knoklet i køkkenet for at tilberede diabetes mad specielt til mad. Og hvor er det dog dejligt, at folk yder den omsorg at tænke på mig. Men som de fleste andre diabetikere vil jeg bare gerne have det samme som de andre. Idag bliver der ikke tilberedt specielt diabetesmad når jeg kommer på besøg. Dog er der altid indkøbt light sodavand til mig, og det sætter jeg pris på. #manervelpepsimaxafhængig #måmangodtspisesukker? #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 18. Maj 2016 kl. 10:50 PDT

 

 

Nu vil jeg takke af for den her gang. Det har været sjovt og lærerigt at poste billeder fra min hverdag, jeg håber i har kunne bruge det til noget. Jeg vil slutte af med at give et "råd" som jeg fornyligt fik af min diabetessygeplejerske. Så diabetikere: Det er okay, at sige til og fra for, hvornår i har lyst til at snakke om jeres diabetes. Det er ikke altid jeg har lyst til at svare på spørgsmål eller snakke om min diabetes, hvorimod andre dage, fortæller jeg glædeligt. Selvfølgelig skal der snakkes om diabetes, generelt er det vigtigt at snakke om tingene. Men ligesom alt muligt andet, er der perioder hvor man har lyst til at snakke om det mere end andre.. Det kan nogle gange virke lidt fornærmende når man afviser. Men sådan er det nu engang. Vi lever med diabetes 24 timer i døgnet, 365 dage om året. Vi får aldrig en pause. Dette vil jeg slutte af med. Så godnat kære med- diabetikere og andre ikke-diabetikere det har været hyggeligt. I er velkomne til at følge mig på min private profil @dittelorentzen. ❤️❤️ #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 18. Maj 2016 kl. 2:21 PDT

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes