MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Ellen 25 år

By: Odense

Diabetes siden: 2017

Ellen er ny med type 1-diabetes. Hendes far fik konstateret type 1-diabetes som 23-årig, så hun troede ellers, at hun gik fri. Følg en dag i Ellens nye liv med diabetes.

Instagram-konto: @meandmydeadpancreas


Takeover mandag den 2. oktober 2017

Aftenens destination har været ingen ringere end: Bilka Min kærestes cykel er efterhånden ved at stå af, og Bilka kører 50 %-tilbud på nogle cykler i denne uge (tip hermed givet videre), så vi tog derud for lige at besigtige cyklerne. Men det er egentlig slet ikke det, jeg vil skrive om. Jeg vil hellere skrive lidt om, hvor vigtigt det er at have en person tæt på, der forstår og giver plads - både til smil og grin, men også til tårer. ❤️ De sidste par uger har været lidt hårde for mig. Jeg er kommet til det punkt, hvor det er gået op for mig, at diabetes bliver min forever følgesvend. Jeg kan ikke lige holde fri en weekend (fra diabetes, at forstå), og i alt jeg gør, er diabetes med. Som et lille spøgelse der dansende lige maser sig ind i billedet. Den erkendelse er hård, og det har tæret på mit humør. Jeg har ikke været verdens bedste kæreste, men det har ham her heldigvis. Han har faktisk selv haft kræft, og jeg ved ikke, om det er den indsigt, eller om det bare er hans store empati, der gør, at han altid vil lytte og prøve at forstå. Og det er så mega-vigtigt for mig: At han kan rumme mig, både smilende og ked af det. Jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at han bare er der for mig. Hele tiden - altid. ❤️ Derudover “bruger” jeg også mine forældres råd og skuldre. Min mor er sygeplejerske, så hun har en faglig indsigt, der af og til kan hjælpe mig, hvis jeg har spørgsmål. Med min far kan jeg snakke om livet som diabetiker: Hvordan gør du, når...? Har du også prøvet at...? Hvem er vigtig for jer i jeres liv som diabetiker? #mitlivmeddiabetes #etgodtnetværk #familie #dendejligstekæreste

Et opslag delt af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 2. Okt 2017 kl. 11:34 PDT

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes