MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Mette 20 år

Mette Takeover

Navn: Mette Skau Madsen

By: Snejbjerg

Diabetes siden: 2005

Mette blev student i sommeren 2015 og skal starte på Oure Højskole med sejlads som linjefag i april 2016

Instagram-konto: @mette_skau 


Takeover onsdag den 23. marts 2016

 

Da jeg, for snart 10 år siden fik beskeden om, at jeg havde diabetes, var det ikke helt nyt for os i familien. Min far er også type 1 diabetiker og har haft sygdommen siden 1977. Det har helt sikkert været en stor hjælp for mig. For jeg kunne jo se, at man sagtens kunne leve med sygdommen, selvom vi ikke snakkede om det derhjemme har det altid været en del af vores hverdag. At jeg fik diabetes har helt sikkert også været en øjenåbner for min far. Nu er vores fælles sygdom blevet en større del af hverdagen, og vi har en god sparringspartner i hinanden, når vi skal bedømme hvor mange kulhydrater der egentligt er i en gammeldags isvaffel med 2 kugler og guf #mitlivmeddiabetes @mette_skau

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Mar 2016 kl. 1:50 PDT

 

Jeg starter som sagt på @oureskolerne her til april og jeg glæder mig helt vildt. Jeg skal gå på sejlerlinjen i 3 mdr. sammen med 15 andre på min alder. Som sagt er jeg gået tilbage på pen i en periode, af ren sker praktiske grunde. Vores linje skal på sejltur rundt i Danmark og her ville jeg nødig skulle have skiftegrej med. I hverdagen ville pumpen være en hjælp, men ikke mere end jeg selv kan klare med pen. Jeg kunne se lidt flere fordele med pen og derfor har jeg valgt denne løsning i samarbejde med min diabetessygeplejekse. Man kan uden tvivl klare et skoleophold med pumpe, hvilken jeg selv har prøvet, da jeg gik på @oelgodefterskole og var pumpebruger. Min familie har altid sejlet og hver sommer sejler vi rundt i de danske farvande og nyder vores smukke natur. Jeg glæder mig til at starte på Oure og møde en masse nye og spændende mennesker - og prøve mig selv og mine grænser af ⛵☀ #mitlivmeddiabetes #kursmod @mette_skau

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Mar 2016 kl. 3:16 PDT

 

For 2 et halv år siden fik jeg lavet denne lille, men dog betydningsfulde tatovering af det internationale diabetes logo (så vidt jeg ved) og det danske logo. Fordi jeg fik diabetes i så ung en alder, er det blevet en hel normal del af min hverdag. I starten kunne jeg ikke lide at måle ovre i skolen og al opmærksomheden omkring sygdommen irriterede mig en del, men jeg fandt hurtigt ud af at det ikke kunne gå. Det er vigtigt at have styr på sit bs - tanken om evt. følgesygdomme gør, at jeg gerne vil have tjek på det. Jo jeg spiser kager og slik og tager også til fester, men så længe jeg tager insulinen som jeg skal og regulerer hvis det bliver for højt så skal det hele nok gå. Derfor fik jeg lavet tatoveringen, som en lille reminder om at jeg har en sygdom, som jeg skal have styr på , men så længe der er det, går det hele som det skal. Min tatovering er også en god ice breaker. Jeg hader selv at tage initiativ til at sige jeg har diabetes, men folk spørger til fuglen og så er det lidt nemmere. #mitlivmeddiabetes @mette_skau

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Mar 2016 kl. 5:05 PDT

 

 

Jeg har siden august arbejdet mindst 30 timer om ugen i en børnehave/førskole og fritidshjem som pædagogmedhjælper samtidig med, at jeg har arbejdet ca 10 timer om ugen i Meny Herning. 2 jobs som jeg begge er glade for at have og et par jobs, hvor stress niveau og evne til at holde hovedet koldt tit og ofte kommer på prøve. Da jeg havde pumpen satte jeg altid mit basal insulin ned når jeg var på arbejde i Meny, da erfaring siger mig, at selvom der ikke har været super drøn på, påvirker det stadig mit blodsukker i en nedadgående retning. Heldigvis står der en kasse bland selv snolder under kassen i Meny. Den er en god back up de dage hvor det går ekstra stærkt! #mitlivmeddiabetes @mette_skau

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Mar 2016 kl. 9:31 PDT

 

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes