MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Lasse 30 år

Takeover LasseNavn: Lasse Rohde

By: Viborg

Diabetes siden: 2004

Lasse fik konstateret type 1-diabetes en uge inden, han blev student i 2004, hvilket selvfølgelig kom som et stort chok for ham.

Instagram-konto: @rohdelasse


Takeover onsdag den 22. juni 2016

Hej til Jer alle... Mit navn er Lasse og jeg har haft diabetes 1 i 12 år. Jeg har rekorden i Danmark, for det højest målte langtidsblodsukker. Det blev jeg i hvert fald fortalt da jeg blev hasteindlagt i sommeren 2005 Det blev målt til 38,9, hvilket er sådan OK højt, når mit tal den gang, gerne skulle ligge på 5,6! (De gamle tal) Der var fire dage til jeg skulle blive student... Der ventede mig vilde fester, rejsen var bestilt og alt kørte bare i fuld fart I måneden op til min indlæggelse havde jeg det mildest talt elendigt. Hovedpine, træthed, svimmelhed og gigantiske humørsvingninger 24/7. Ugen inden tabte jeg mig så 10 kg - i alt 16 kg på en måned På det tidspunkt var jeg i mit livs form, og dyrkede sport hver dag. Lægen mente at det netop var dét, der havde holdt mig på benene De næste fire uger var jeg indlagt mens alle mine venner fik hue på, holdte latterlige fede fester og tog ud på deres "pilgrimsrejser". Jeg var 18 år og troede mit liv var slut! I min takeover er I velkommen til at stille mig spørgsmål, hvis I skulle brænde inde med sådan nogle PS. Håber ikke for nogen, at min rekord er blevet slået! #mitlivmeddiabetes #diabetestype1 @rohdelasse

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 22. Jun 2016 kl. 2:23 PDT

 

Jeg har meldt mig som kontaktperson, til unge mennesker der lige har fået konstateret diabetes. Jeg har gjort det af den grund, at det præcis var dét jeg selv manglede i 2005. Det er bare ikke det samme at snakke med en person i hvid kittel, som det er at tale med en der har oplevet/oplever det❗️ Jeg var den gang fuldstændig rundtosset, og det eneste jeg hørte, var egentlig bare at man kunne miste både ben og syn. Alligevel ikke de fedeste nyheder at få som 18 årig - eller i hvilken som helst anden alder Man mister jo ingen ting hvis man sørger for at holde sit blodsukker stabilt Men jeg må ha' hørt efter, for jeg har egentlig målt mit mellem 6-10 gange hver dag lige siden Jeg er i mandags blevet testperson for denne måler. Den er virkelig vild- og i stort set alle andre lande, bruger ca. 50% med T1D denne maskine. De har endda brugt den i over halvandet år nu. Kommunerne i DK finder den sjovt nok ikke interessant nok, endnu?!?! Man sætter et klistermærke (der tåler vand/aktiviteter/sport) på størrelse med en femkrone på armen, og kører maskinen forbi.. Og vupti Det fedeste er at den samtidig viser om blodsukkeret er hurtig/langsom stigende, hurtig/langsom nedadgående, eller om det kører ligeud af landevejen. Klistermærket skal man skifte hver anden uge.. Og så måler den gennem 4 cm tøjMan kan i øvrigt måle 500 gange hver dag, hvis man skulle få lyst til det. De må virkelig være langhåret, dem rundt om på kommunerne! #mitlivmeddiabetes #diabetestype1 @rohdelasse

En video slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 22. Jun 2016 kl. 4:00 PDT

 

Jeg elsker gode råvarer og nyder at lave mad Jeg laver stort set alt fra bunden af... Ikke fordi jeg tæller kulhydrater - for så fanatisk er jeg ikke. Har efterhånden fundet ud af hvor meget insulin jeg skal tage, blot ved at tage et kig på min tallerken. Jeg er en hund efter sushi! Der er bare det problem, at det får mit blodsukker til at eksplodere Efterfølgende kan det godt tage mig knap en dag at få reguleret det ordentligt igen. Jeg laver derfor ofte denne form for sushi, hvor jeg bruger grove nudler, laks og diverse grøntsager Det kan pisse mig af at blive taget hensyn til, til fx fødselsdage, bryllupper osv. Selvom jeg ved at det er i en god gerning folk gør det, så gider jeg ikke føle mig anderledes! Hvem gider også få serveret en latterlig frugtskål, når alle andre sidder og kører chokoladekage eller isdesserter i sig? Folk med T1D kan spise og drikke det vi lyster, vi skal bare sørge for at tage tilsvarende insulin @rohdelasse #mitlivmeddiabetes #diabetestype1

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Jun 2016 kl. 1:43 PDT

 

Sådan her ser mit natbord altid ud. Jeg har altid en juice ved sengen. Selv sugerøret ligger klar☝️Hvis jeg sover andre steder lokaliserer jeg også altid hvor der er et køleskab, eller noget med sukkerindhold Der er gange (5-6 på 12 år) jeg har vågnet, badet i sved og et blodsukker på 2-2,5. Det er en af de værste følelser nogensinde. Det kan snildt tage mig 15-20 min at finde hen til køleskabet... Og uden jeg kender Tourette Syndrom særlig godt, så føler jeg det er sådan jeg har det. Min hjerne fungere og jeg kan tænke klart - min krop vil bare ikke høre efter, og den kan ikke styres Det er jo virkelig uhyggeligt, men der er alligevel kommet nogle sjove historier ud af det, dog først efterfølgende Jeg har fx løbet nøgen rundt udenfor og råbt og skreget, rykket skabe ned fra væggen, og danset danse jeg på ingen måde kan forestille mig findes. Alt imens jeg har gjort disse ting har jeg bare kunne høre min stemme råbe inde i hovedet "Hvad fanden laver du Lasse, din kæmpe nød" Hvad med Jer derude... Har I prøvet noget lignende?? @rohdelasse #mitlivmeddiabetes #diabetestype1

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Jun 2016 kl. 6:39 PDT

 

Tak for nu og tak til Jer der har fulgt #mitlivmeddiabetes✌️Det har været lidt grænseoverskridende... Men sådan er der jo så meget Jeg syntes at ligesom mod så mange andre ting, så er den bedste kur humoren. Alt for mange har/får efterhånden T1D, og det rammer ikke længere kun naboen. Det er en usynlig sygdom, som ikke kan ses af andre. Den er faktisk lidt lumsk! Se nu lyst på tingene derude. Og lev for Guds skyld livet Jeg føler mig priviligeret over det ikke var kræft der ramte mig. Jeg fik trods alt kun "verdens sundeste sygdom" Jeg har lært min krop bedre at kende på 12 år, end folk bruger en menneskealder på at finde ud af. Mange endda uden aldrig at finde svaret. Én ting ved jeg, og det er at der ikke er nogen der skal fortælle mig hvad jeg kan, og hvad jeg ikke kan. Det tænder bare noget inde i mig Jeg har cyklet op af Mont Ventoux, hiking på Mont Blanc og levet fint i ødemarken i en uge - uden nogen form for rigtig mad Jeg er overbevist om at kuren til diabetes allerede er fundet, og den inden et årti eller to, ikke længere kan holdes tilbage. Men hvis du havde et firma der tjente milliarder efter milliarder på insulin, ville du så slippe kuren frivilligt..? Næppe! Hvis man lytter til teksten Ud Af Min Krop med The Mind Of 99, så tror jeg den passer på 8 ud af 10 med sukkersyge. Den passer i hvert fald på mig Alt godt. Og nyd sommeren☀️ @rohdelasse

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 23. Jun 2016 kl. 12:29 PDT

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes