MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Kæresten

Sofie Takeover PårørendeNavn: Sofie Marland

Alder: 24 år

By: Århus

Relation til diabetes: Sofie er kæreste med Jonas, der har haft diabetes i syv år. Se Jonas' takeover her.

Instagram-konto: @sofiemarland


Takeover onsdag den 12. oktober 2016

Jeg starter tidligt på min overtagelse jeg hedder Sofie, jeg er 24 år, sygeplejerske og på 4. år kærester med @broejonas, der har haft type 1 diabetes i 7 år. Det næste døgns tid vil jeg berette om vores hverdag med to fuldtidsjobs, træning, venner, familie, praktikaliteter - og diabetes. Fra mit synspunkt. Lige præcis denne onsdag har jeg aftenvagt, hvilket betyder, at vi faktisk kun ses i nat og at Jonas sover, når jeg kommer hjem i morgen, så nogle billeder vil være fra andre dage, men det skal jeg nok fortælle ved hvert opslag et godt lille eksempel på når diabetes fylder noget: Jonas kom hjem fra 2 timers træning og jeg var så småt på vej i seng, og han skulle også sove, og jeg kunne ikke finde ro, før jeg havde spurgt, om blodsukker var ok. Normalt "tjekker" jeg ikke, men han har ikke spillet floorball noget tid (men primært løbet), og vi havde spist tidligt, og jeg kunne mærke, det fyldte for mig. Vi er heldigvis gode til at være åbne om det, og at det er ok, at jeg spørger. Og Jonas fortæller også, hvis noget er skævt.. det føler vi forebygger mange bekymringer her ❣️ #mitlivmeddiabetes @sofiemarland

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 11. Okt 2016 kl. 3:16 PDT

 

Godmorgen! da Jonas og jeg lærte hinanden at kende, startede jeg kort efter på sygeplejestudiet (og han på pædagogstudiet). I starten kunne det godt være en udfordring, da det for mig var, og er, svært helt generelt at lade være at bekymre mig om mennesker vi fandt dog med tiden en god balance. Jeg har fx fået lov at øve injektioner (før han fik pumpe) og blodsukkermåling på Jonas, og jeg har efterhånden to "personligheder" ift diabetes den ene er sygeplejersken Sofie der er på job på geriatrisk afdeling på @auhdk, og hvor rammerne for et blodsukker tit er noget bredere end det min kæreste kan lide (fordi patienterne er syge, ældre mennesker og ofte har insulinbehandlet type 2). Og hvor en blodsukkermåling indebærer et kæmpe maskineri og insulin gives efter skema og så er der kæresten Sofie, der efterhånden sjældent bemærker bs-måling, men til gengæld godt ved, at Jonas ikke er tilfreds med det vi er tilfredse med på job. Og som altid har juice eller andet til lavt bs - også når Jonas ikke er med og sjovt nok kan jeg også godt på job tale om div senfølger, mens vi herhjemme faktisk ikke berører emnet, og jeg tænker også sjældent på det. Jonas er velreguleret, og har haft diabetes i få år, men indimellem så får jeg lige en mavepuster af frygt. Jeg ser dagligt alvorligt syge mennesker, og det kan ikke undgå at påvirke mig helt generelt, men jeg er god til at lade det blive i kitlen :) #mitlivmeddiabetes #sygeplejerske #pårørende

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 12:31 PDT

 

Som opfølgning på tidligere omkring, at vi taler åbent om bekymringer om Jonas' blodsukker: nogle fandt at det måtte være irriterende. Jeg tror, det her viser godt, hvor naturligt det er for os jeg var sammen med en veninde, og havde ikke lige set min telefon, og alligevel har Jonas selv brug for/lyst til at skrive det. Jeg tror det er sådan en tryghedsting, hvis nu der sker noget - jeg skriver også til Jonas hvis jeg går et uhyggeligt sted alene så ved nogen hvor jeg var hvis jeg er væk, og det er nok det samme: nogen ved han var lav, hvis nu han ikke kommer hjem fx. Han har aldrig haft et insulinchok, og det er faktisk det, jeg har det værst med ved aften- og nattevagter.. hvis nu det skulle ske, og han er alene. Man har jo ikke besøg hver dag. Og på job kan hans kollegaer reagere.. jeg skubber tanken væk, og det er endnu ikke sket, og Jonas mærker rigtig godt sine lave og høje (og måler ofte), men indimellem prikker frygten lidt til mig. For det er nemlig nok det, der er hele kernen i de her pårørendetakeovers: det er den med diabetes, der får det skidt, skal stikke, prikke, gå til kontroller, tælle kulhydrater og skrige over at det nogle gange bare ikke VIL. Men frygten, angsten og fremtiden - den har vi pårørende også. Det bliver nogle med diabetes vanvittigt provokerede over, og jeg kan jo ikke sige, at vi føler ddt helt så stærkt, men det er et faktum, at diabetes også fylder i mit liv; praktisk og følelsesmæssigt. Og det er er valg, jeg er helt ok med, jeg elsker Jonas. Men ligeså træt og ked af det Jonas kan være, ligeså træt af det og bange kan jeg være. Men så samler vi hinanden op igen, og kører videre - og de allerfleste dage er det bare en naturlig del :) #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 12:43 PDT

 

Det her lille citat af Signe Lindkvist joker vi meget med herhjemme. For det er spot on på mig. Jeg føler meget, stort og hele tiden, og jeg er trænet i (pga mit job) at mærke, føle, vurdere og engagere mig hele tiden. Og altid sætte andre forrest. Og det kræver stor træning indimellem at trække stikket og sige til Jonas og andre, at jeg ikke altid kan rumme mere, men har brug for at være alene. Sjovt nok forstår folk det oftest godt vi har mange venner og bekendte med diabetes (+ et par familiemedlemmer på begge sider). Jonas har været formand i ungegruppen i region nord, og er stadig engageret i Diabetesforeningen, og har mange venner og bekendte derigennem, og flere er også blevet mine venner. Derudover har jeg en veninde (jeg desværre ser for sjældent), der har diabetes. Vi er jo venner med dem pga deres personlighed, men jeg føler også, at det for os giver mening at have et stærkt fællesskab med andre i samme situation. Og jeg har allerede overvejet om der til vores bryllup skal være en juicebar - haha en af vores fælles bedste veninder har diabetes og er sygeplejerske. Hun er på mange måder en kombi af Jonas og mig, og vi kan nå langt omkring i sundhedsvæsenet (hvilket hendes kæreste måske nogen gange synes er lidt kedeligt ). For nogle giver sygdomsfællesskaber ikke mening; det gør det fx ikke for mig ift en sygdom, jeg har. Men for os ift diabetes har det givet rigtig god mening for os begge. Jeg har også oprettet en pårørendegruppe på Facebook som I er velkomne i #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 2:32 PDT

 

Jeg har brugt formiddagen på at slappe af og lave de her romkugler til mine kollegaer; snart skal jeg til juleplansmøde og så i aftenvagt. Jonas spiser nok frokost i børnehaven lige nu - i en dagvagt ville jeg være ved at give patienterne frokost og det leder mig til at tale om mad. Herhjemme spiser vi ikke såkaldt diabeteskost. Vi er begge overvægtige og i gang med at tabe os, og derfor spiser vi sundt og kaloriereduceret, men det er pga vægten. Og vi har en "hyggedag" om ugen med plads til slik eller lignende. Nogle gange falder vi af hesten i kortere eller længere tid, men så er det op igen. Vi har lige strammet op igen efter en lidt slap periode - det var at få hverdagen på skinner med to fuldtidsjob men det kører godt nu de her romkugler skal jeg ikke selv have af; det er bare til mine kollegaer. Vi kan se, at når vi lever fornuftigt giver det bonus på både vægt og diabetes vi spiser efter sensemetoden, og det fungerer faktisk godt. Sukkerfri produkter bruger vi lidt af; light saft og sodavand og så indimellem lidt gajoler. Ellers ikke rigtigt, da vi i stedet prøver at vænne os lidt fra det søde i hverdagen :) men ingen skal snuppe vores Pepsi Max #mitlivmeddiabetes

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 3:14 PDT

 

 

 

 

Til venstre aftenen i dag, til højre aftenen i går - som så mange andre i dag står den på MANGE skridt, omsorg for andre, komplekse beslutninger, uniform, medicin og at sidde ned for at dokumentere. I går havde jeg dagvagt, og der hyggede vi inden Jonas skulle til floorball. Mange aftener før/efter træning (eller hvis vi ikke skal træne) hygger vi på sofaen, nogle gange med tv sammen, men ofte stener jeg iPad eller læser en bog, mens Jonas spiller Xbox med to venner online, hvor de snakker sammen. Det ender ofte med lidt småsnak med os alle 4 vi er tit trætte - vi er begge stadig ret nye i vores jobs og med træning, praktiske ting, venner og familie og diabetes oveni har vi brug for at stene. Og vi er gode til at være sammen hver for sig.. ❤️ indimellem slukker vi alting og taler - om bryllup, diabetes, job og ferie. Men ofte nyder vi afkobling men hinanden og elektronik - og at gå tidligt i seng #mitlivmeddiabetes #sygeplejerske

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 12:25 PDT

 

Så er det sidste billede fra mig i dag :-) det har været helt vildt sjovt nu er vagten slut, og jeg er på vej hjem i seng til ham på billedet ❤️ i morgen er endnu en dag med diabetes både job og privat - og med alt det andet. Selvom det indimellem er hårdt, og jeg håber, at vores fremtidige børn ikke arver sygdommen, så har det at være jonas' kæreste (og ven med mange andre med diabetes) også givet mig stor empati, viden og omsorg, og jeg ved, at jeg vil håndtere det der kommer til os godt. Jeg elsker Jonas - i medgang og modgang. Og det er meget heldigt, for det bekræfter vi om 1,5 års tid diabetes er alt i alt en lille del af hvem vi er som par og individer, men en del, der udvikler os hver dag. Godnat derude - pas på hinanden og jer selv ❣️❤️ #mitlivmeddiabetes #sygeplejerske

Et billede slået op af Diabetesforeningen (@diabetesforeningen) den 12. Okt 2016 kl. 2:44 PDT

 

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes