MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetesrådgiverne

I Diabetesforeningen hjælper vi dig, der på den ene eller anden måde er berørt af diabetes. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål og give dig nogle redskaber til ikke bare at "leve med" diabetes - men til at leve godt med diabetes.

Ring 63 12 14 16 eller skriv i formularen nedenfor 

Hvad rådgiver vi om?

Diabetesrådgiverne har flere fagpersoner og frivillige tilknyttet. Du har mulighed for at stille spørgsmål til:

  • Diætisten: Kan blandt andet hjælpe med spørgsmål til opskrifter, vægttab, sødemidler samt andre spørgsmål om mad og diabetes.
  • Socialrådgiveren: Kan blandt andet hjælpe med spørgsmål i forhold til ansøgning af hjælpemidler, merudgifter og til hvordan man navigerer i det offentlige system. Vi kan også besvare spørgsmål, hvis du oplever problemer i arbejdslivet.
  • Diabetessygeplejersken: Kan blandt andet hjælpe med sundhedsfaglige spørgsmål samt hjælpe med en bedre forståelse af, nogle af de ting du har fået af vide på ambulatoriet eller lignende.
  • Motionskonsulenten: Kan blandt andet hjælpe med praktiske udfordringer i forhold til fysisk aktivitet, samt rådgive om muligheder for at få mere motion ind i hverdagen.
  • Børne- og ungekonsulenten: Kan blandt andet hjælpe med spørgsmål om samarbejde og støtte i skole og daginstitution samt rådgive om muligheder og udfordringer i et ungdomsliv med diabetes. 
  • Frivilligrådgivere: Kender til livet med diabetes, og de udfordringer det kan føre med sig. De frivillige rådgivere kan derfor hjælpe med mange af de problemer, som man støder på i hverdagen med diabetes.
  • Læge, Psykolog og Fodterapeut: Vi samarbejder med eksterne rådgivere i form af læge, psykolog og fodterapeut. Vi sender dit spørgsmål til dem og indhenter deres svar. Denne type rådgivning er derfor udelukkende skriftlig.
  • Sexologer: Du kan stille spørgsmål til dem om sex og samliv. Vi sender dit spørgsmål til dem og så kontakter de dig pr. telefon eller mail. Der er tale om en forsøgsordning i perioden frem til og med februar 2020.
  • Hjælp til studerende: Mange studerende kontakter os med spørgsmål om diabetes. Du kan finde svar på mange af din spørgsmål ved at søge på hjemmesiden, eller på vores studieside med nyttige links. Finder du ikke svar på dit spørgsmål er du velkommen til at kontakte os via nedenstående web-formular.

Uanset om du ringer eller skriver til os, hjælper vi dig videre. Den første kontakt er altid med en fagperson, der kan hjælpe dig med at afdække din problematik, og sørge for at du kommer til at tale eller skrive med den rette specialist eller frivillige rådgiver.

Åbningstider på telefonen

Mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-15

Skriv til Diabetesrådgiverne

Stil spørgsmål via formularen nedenfor eller send et brev til Diabetesforeningen, Stationsparken 24-26, st., 2600 Glostrup. Mrk. Diabetesrådgiverne.

Ofte stillede spørgsmål

Her kan du læse de spørgsmål, som Diabetesrådgiverne ofte modtager.
Læs ofte stillede spørgsmål

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes