MIT DIABETESBLIV MEDLEM

De frivillige rådgivere

De frivillige rådgivere består af et erfarent netværk, der alle har type 1 -og/eller type 2-diabetes tæt inde på livet. Her er ingen spørgsmål for store eller for små. Diabetesrådgivernes frivillige rådgivere sidder klar til at hjælpe dig med råd og støtte fra deres egne erfaringer med diabetes.

Når du har diabetes tæt inde på livet, kan det være rart at tale med andre der forstår den situation du står i. Vores frivillige rådgivere er eksperter i livet med diabetes og har enten selv diabetes eller er pårørende. Med afsæt i egne erfaringer taler de åbent med dig om de store og små udfordringer, du møder i livet med diabetes.

Ring 63 12 14 16

Kontakt Diabetesrådgiverne på 63121416 eller skriv i kontaktformularen og bliv sat i kontakt med en af vores 9 frivillige rådgivere, der har erfaringer indenfor netop det emne du ønsker at tale om. Telefonerne er åbne mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 9-15. Samtalerne kan foregå anonymt.

Hvad kan de frivillige rådgivere hjælpe med?

Her er nogle af de emner, vi har talt med andre om i tidens løb. Men husk at det er dig der bestemmer – intet emne er for stort eller for småt!

  • At være nydiagnosticeret med diabetes
  • At være forældre til børn med diabetes
  • Børns opstart i institutionen og samarbejdet dertil
  • At være ung og have diabetes
  • At kunne leve godt med sin diabetes
  • Stress og depression
  • Følelsen af at være alene med sin diabetes
  • Forberedelse til lægebesøg
  • Problemer i parforholdet
  • Pårørende der er påvirket af deres samlevers eller barns diabetes
  • Angst for at udvikle følgesygdomme
  • Fordomme
  • Graviditetsdiabetes

Vil du selv hjælpe andre med diabetes?

De frivillige diabetesrådgivere er aktive medlemmer i Diabetesforeningen, som brænder for at gøre en forskel. Hvis du kunne tænke dig at blive en del af de frivillige rådgivere, så læs mere her.
Læs mere om de frivillige rådgivere

Holger giver gode råd videre

Diabetesforeningen har otte frivillige rådgivere, og 43-årige Holger Lund er en af dem. I telefonen deler han ud af sine egne erfaringer med type 1-diabetes og som far til en datter, der også har diabetes.
Læs Holgers historie

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes