Nytår
Nytårsaften er en klassisk festaften, hvor vi samles med familie eller venner og fejrer årets sidste dag. Vi byder på lækre opskrifter og gode råd om drikkevarer og nytårssnacks.
Nytårsaften er en klassisk festaften, hvor vi samles med familie eller venner og fejrer årets sidste dag. Vi byder på lækre opskrifter og gode råd om drikkevarer og nytårssnacks.
Her får du håndfuld tips til nytårssnacks og drikkevarer på dagen, og nederst finder du opskrifter til en festlig nytårsmenu med fisk til forret eller hovedret, fuldkornsbrød, grøntsagstilbehør, og dessert med lidt mindre sukker. Og så er der også et par opskrifter med alternativer til traditionelle snacks, nemlig grød- og rodfrugtchips.
Du kan også få inspiration til endnu flere nytårsretter i vores opskrifter.
Klik her og få inspiration til nytårsmenuen
De fleste chips er lavet af kartofler, og har derfor et højt indhold af kulhydrat, der giver stigning i blodsukkeret.
Fedt- og energiindholdet er generelt højt i chips og snacks, men der kan være stor variation. Det er derfor en god idé at læse deklarationen på produktet. Du kan med fordel vælge chips med lavt indhold af fedt.
Som alternativ til chips kan du vælge nødder og mandler – helst usaltede. De indeholder også en del fedt, men overvejende det sunde fedt.
Der er tit meget at vælge imellem, og hvis du gerne vil spare på kalorierne, kan du fx udpege det allerhelst vil smage og lav en lille, men god, portion til dig selv.
Det er vigtigt at få tilstrækkeligt med væske i løbet af dagen, gerne 1-1½ l.
Når du drikker andet end vand, anbefaler vi dig at vælge drikkevarer uden eller med et lavt indhold af kulhydrat. Det kan være danskvand eller light sodavand. Hvis du foretrækker læskedrik eller saft uden tilsat sukker, så vælg produkter med højst 1 g kulhydrat pr. dl færdigblandet drik.
Hvis du vil drikke alkohol, er det primære råd at holde dig inden for Sundhedsstyrelsens anbefalinger for voksne over 18 år om indtagelse af alkohol: højst 10 genstande om ugen og højst 4 genstande på en dag.
Drikkevarer, der indeholder alkohol, giver sjældent for lavt blodsukker hos mennesker med type 2-diabetes. Får du piller med sulfonylurin eller tager du insulin til at sænke dit blodsukker, kan du dog få lavt blodsukker af at drikke alkohol. Tal med din læge, hvis du er i tvivl.
Nogle drikke indeholder både alkohol og sukker (kulhydrat). Det er f.eks. Somersby Cider, Smirnoff Ice, Bacardi Breezer og sød dessertvin. De kan give højt blodsukker, og det kan derfor være en god idé at begrænse, hvor meget du drikker af dem.
Du kan finde oplysninger om indholdet af energi, alkohol og kulhydrat i forskellige alkoholiske drikke, samt alkoholfri øl i oversigten herunder:
Hent oversigt over næringsindhold i alkoholiske drikke (pdf)