Page 23

Diabetes_maj_2017

Søren Bram kan slet ikke lide at træne. Faktisk hader han det af et godt hjerte. Alligevel gør han det, for han er bange for at miste sine tæer, blive blind og ikke mindst bange for at blive impotent på grund af type 2-diabetes. HANS KONES OPBAKNING OG HENDES ANGST FOR AT MISTE HAM ER MED TIL AT HOLDE HAM PÅ SPORET. Diabetes har besøgt den tidligere deltager i DR-udsendelserne U-Turn for at høre, hvordan han formår at blive ved med at leve sundt, efter TV-kameraerne holdt op med at rulle. Om Søren 35 år. Bor med sin kone Malene og deres tre børn ved Haslev ■ Selvstændig elinstallatør ■ Fik type 2-diabetes i 2014 ■ Var med i TV-programmet U-Turn på DR1 sammen med fem andre deltagere med type 2-diabetes. Udsendelserne med sundhedscoachen Chris MacDonald i spidsen fulgte deltagerne i et helt år, hvor de trænede intensivt og lærte nye spise- og sovevaner for at se, om deres diabetes kunne blive så godt reguleret, at de kunne undvære deres medicin. Søren slap sin medicin under U-Turn ■ Ved programmets start fik Søren to metforminpiller dagligt. Det er nu mere end et år siden, at TV-optagelserne sluttede, og han får stadig ingen medicin. Tekst: Helen H. Heidemann Foto: Tomas Bertelsen Diabetes nr. 2 2017 | 23 | Søren Bram og hans familie bor ude på landet ved Haslev på Midtsjælland. Her er der god plads ude som inde, og det er nødvendigt, når man som Søren både har en romaskine, en benpresser, en crosstrainer, en spinningcykel, kettlebells, vægte og en racercykel – foruden de mange gamle biler og motorcykler, som han elsker at skrue på. Men alle de mange træningsmaskiner til trods kan Søren faktisk slet ikke lide at træne. – Jeg er stadig irriteret over, at jeg bliver nødt til det, siger han. – I starten var jeg rigtig, rigtig SUR over at skulle bruge tid på det. Det er blevet bedre, men det er kun fordi, Malene (Sørens kone, red.) sagde, at hun ikke kunne holde ud at være sammen med mig, at jeg blev mere afklaret i mit hoved omkring det: Jeg må bare acceptere det. Træning er med mig, indtil den dag jeg skal i hullet. Søren fik konstateret type 2-diabetes i 2014 – og blev “pissebange”. – Jeg synes, det er en skræmmende sygdom, hvor man først oplever problemer lang tid efter, man har fået den. Det er en rigtig sniger, og da det gik op for mig, at følgesygdommene stort set er alt, hvad du kan forestille dig, blev jeg virkelig nervøs. Jeg vidste, man kunne miste sine tæer og blive blind, men at man også kan få hjerteproblemer og miste potensen – ja, det kom i den grad bag på mig. Jeg var jo kun 32, da jeg fik diabetes, så jeg spekulerede på, at hvis jeg ikke gik mere drastisk til værks, så havde jeg måske ikke særlig mange gode år at se Søren Bram (tredje til venstre) var en af de seks deltagere med type 2-diabetes i TV-programmet U-Turn med Chris MacDonald.


Diabetes_maj_2017
To see the actual publication please follow the link above