Page 25

Diabetes_maj_2017

Diabetes nr. 2 2017 | 25 | – Jeg har eget firma, og jeg synes, at hvis jeg kan administrere det, må jeg også kunne administrere mit eget liv og helbred på en fornuftig måde, siger Søren Bram. Sådan træner Søren Søren er netop begyndt at træne kun tre i stedet for fem gange om ugen, da hans seneste langtidsblodsukker (HbA1c) lå helt nede på 39 mmol/mol (5,7 %). – Så må vi se, om tallet bliver ved med at være ligeså godt. Ellers må jeg skrue op igen. Han træner altid mellem kl. 19-21. To gange om ugen styrketræner han én time ved at lave armbøjninger og løfte vægte eller kettlebells. Dertil en times kredsløbstræning i form af roning, løb, spinning eller cykling. Èn gang om ugen træner han kredsløbstræning en enkelt time. Han følger et særligt program hver gang. Søren om træning: “Lad vær med at pive. Du har ikke valget mellem at træne eller ej. Du skal bare træne”. så holdt jeg op med at bekymre mig. Jeg blev helt vildt glad for, at han tog det hele så alvorligt. Malenes fortjeneste Netop Malenes bekymringer og hendes opbakning betyder, at Søren faktisk kan gennemføre en sundere livsstil. Det er han ikke et sekund i tvivl om. – Da jeg fik diabetes, så jeg for første gang Malene blive oprigtigt bange, og jeg tænkte, at det er ikke okay. Hvis jeg skal tidligt herfra, skal det ikke være, fordi jeg har diabetes, og fordi jeg skulle æde chokolade. I det hele taget er det Malenes fortjeneste, at Søren både kom i gang med de bedre vaner, og at han fortsætter. – Uden Malene havde jeg ikke kunnet gøre det her så godt og havde heller ikke stræbt efter det på samme måde. Så havde jeg bare taget medicinen og tænkt, at det var det. Det var nemlig den besked, han fik fra sin praktiserende læge, og det er ærgerligt, synes han. – Hvis min læge for flere år siden havde sagt til mig: “Søren, du er fed. Hvis du fortsætter, får du sukkersyge eller noget andet, så jeg vil kraftigt råde dig til at spænde hjelmen godt og grundigt”. Så tror jeg, at jeg havde gjort det. Man skal være bange, så gør man noget. Frygt er motiverende – frygt motiverer i hvert fald mig. Og så skal lægen også sige, at der skal bankes godt igennem med motionen, for at det rykker. Det der med, at lidt motion er bedre end ingenting – gu er det ej. Man skal jo løbe 20 kilometer for at forbrænde en pizza! Tak for kaffe, så kan jeg godt undvære pizzaen. Stoppede med sukker Da Søren fik at vide, han havde type 2-diabetes, holdt han op med at spise sukker. I stedet stod den nu på light-sodavand og light-marmalade og -chokolade. – Men jeg tabte mig ikke rigtigt. Han vejede dengang 113 kilo. I dag vejer han 83. På Malenes initiativ sprang Søren til, da han kunne Søren er glad for sit træningsur af mærket Polar V800. Det registrerer alt fra søvn, aktiv tid, hvor meget Søren har brug for at træne resten af dagen, hvor mange kalorier han har forbrændt, og hvor meget ineffektiv tid han har haft. – Det er mest, når jeg holder i kø på motorvejen!


Diabetes_maj_2017
To see the actual publication please follow the link above