Page 26

Diabetes_maj_2017

| TEMA | – Vores børn har jo en 40 procent øget risiko for at få type 2-diabetes, når Søren har det, men nu vokser de op med sund mad og ser deres far dyrke en masse motion, så de forhåbentlig selv får de gode vaner, siger Malene om deres tre børn, Ditlev (6), Ester (4) og Marta (1). Malene er blevet så engageret i familiens sundhed, at hun har startet bloggen farveltilsukker.dk I gamle dage spiste jeg tit otte kanelsnegle på vej ind til København eller otte Rittersport på vej hjem | 26 | Diabetes nr. 2 2017 Søren om mad ■ “Skru ned for alle former for brød. Først da jeg stoppede med at spise rugbrød, tabte jeg mig for alvor, og mit blodsukker blev også bedre”. ■ “Nogle gange skal man bare parkere det med at variere sin mad og spise det samme uge efter uge”. ■ “Min mor er konditor og siger, jeg skal spise lidt, men godt, men hør nu her: Det kan jeg ikke. Når folk forsøger at proppe kage ned i halsen på mig, siger jeg, at jeg er ligesom en narkoman: Jeg kan ikke stoppe, når jeg først får begyndt. Så forstår de det og lader mig være i fred”. komme med i DR1s program U-Turn, hvor han og fem andre med type 2-diabetes i et år underlagde sig sundhedscoachen Chris MacDonalds træningsprogram, nye mad- og sovevaner. Da U-Turn begyndte, måtte Søren indse, at der ikke rigtigt var tid til at knokle med biler og motorcykler i fritiden. – Rigtig længe troede jeg, at jeg stadig kunne det hele: stadig leve mit gamle liv, men også det nye. Det kunne jeg ikke. Jeg blev nødt til at prioritere, og det har betydet, at jeg kun sjældent dyrker mine hobbyer i dag, og det er jeg ked af. Søren har en elinstallationsvirksomhed med base i København, så alene transporten frem og tilbage er tre timer dagligt. – I gamle dage spiste jeg tit otte kanelsnegle på vej ind til København eller otte Rittersport på vej hjem. Om aftenen drak vi sodavand, spiste chokolade og den der to liters flødeis fra Aldi. Det er ikke løgn! Ingen i min familie har type 2-diabetes, og jeg er overbevist om, at jeg har fået diabetes, fordi jeg har spist for meget sukker og fedt. – I dag er det jo sådan, at jeg kan blive helt glad ved at se en rest bønnesalat i køleskabet, som jeg kan spise foran fjernsynet om aftenen, og hvis der kommer et par cashewnødder ovenpå, så er det jo næsten ligeså godt som is! Smerter og halsbrand er væk De nye spisevaner og motionen bar frugt meget hurtigt og ikke kun i form af et bedre blodsukker og vægttab. – Før havde jeg det stort set ad helvede til hele tiden. Jeg havde ondt i ryggen, tit ondt i hovedet, stort set altid ondt i maven, jeg havde sure opstød og halsbrand, ondt i skulderen og sov dårligt. Og så var jeg i dårligt humør og irriteret på grund af smerterne. Mine sure opstød var væk efter kun fire dage uden sukker, rygsmerterne var væk efter to måneder. Jeg har det SÅ godt! Og det ikke bare føles godt at være sund og slank. – Jeg har det bare så meget bedre med mig selv, at jeg nærmest ikke er til at skyde igennem. Jeg ser jo godt ud!


Diabetes_maj_2017
To see the actual publication please follow the link above