Page 40

Diabetes_maj_2017

| FØLG EN FORSKER | A | 40 | Diabetes nr. 2 2017 Kirurger på Hvidovre Hospital er i gang med at udføre en gastrisk sleeve-operation. Indgrebet, der tager 50-60 minutter, foregår i fuld narkose og bliver lavet som en kikkertoperation. Læge og ph.d. Kirstine N. Bojsen-Møller og bioanalytiker Alis Andersen (til højre i billedet) hjælper Maria Saur Svane med at holde styr på de mange blodprøver. kaldet GLP-1 og GIP begge udskillelsen af insulin. Den evne er nedsat hos patienter med type 2-diabetes, men en overvægtsoperation øger frigivelsen af GLP-1 fra tarmen, så patienten begynder at producere mere insulin. Vi ved ikke, om det kun er det forhøjede niveau af GLP-1 efter operationen, der forbedrer sukkerstofskiftet, eller om det skyldes en øget følsomhed for både GLP-1 og GIP samtidig. Det er det, vi skal finde ud af i vores forsøg, forklarer Maria Saur Svane. Behandling uden operation I forsøget bliver Stefan Meislers blodsukker hævet til et kunstigt højt niveau for at presse hans bugspytkirtel til at producere mest muligt insulin. Herefter bliver der sprøjtet enten GLP-1, GIP eller saltvand ind i hans krop. De næste to timer holdes blodsukkeret stabilt med et sukkerdrop, og der bliver hvert femte minut taget blodprøver. En senere analyse af prøverne kan så afgøre, hvor meget insulin Stefan Meisler kan producere, og hvordan de to tarmhormoner påvirker insulinproduktionen før og efter operationen. – Ved at blive klogere på fysiologien bag overvægtskirurgi kan vi måske udvikle ny behandling både til overvægtige og mennesker med type 2-diabetes uden at skulle operere dem. Hvis man for eksempel kunne skræddersy maden til mennesker med type 2-diabetes, så deres kroppe selv sikrer den helt rigtige egenproduktion af hormoner, der kan styre appetit og insulinproduktionen, ville det klart være et drømmescenarie, fortæller Maria Saur Svane. Operation er medicin overlegen Effekten af fedmeoperationer er nemlig ikke til at komme udenom. De har vist sig at være meget mere effektive end medicinsk behandling kombineret med livsstilsændringer, når det gælder langtidsblodsukker og vægttab. Samtidig nedsættes risikoen for at få en blodprop og dø tidligt. 50-80 procent af alle opererede har ikke længere behov for at få medicin for type 2-diabetes fem år efter operationen, viser internationale studier. Operationen resulterer også i et varigt gennemsnit- DE TO OPERATIONER De to typiske former for fedmeoperationer er gastrisk bypass og gastrisk sleeve. Ved gastrisk bypass-operation ledes maden uden om størstedelen af maven til den midterste del af tyndtarmen. Ved en gastrisk sleeve-operation omdannes mavesækken til et rør, der betyder, at maden når hurtigere ned i tyndtarmen. ■ I 2015 fik 580 patienter foretaget en fedmeoperation i Danmark. 24 procent havde type 2-diabetes. ■ Omkring 14.000 personer har gennem tiden fået foretaget en overvægtsoperation i Danmark. ■ Hvidovre Hospital foretog sidste år 70 gastrisk bypass- operationer og 66 gastrisk sleeve-operationer. Kilder: Dansk Fedmekirurgi Register og Hvidovre Hospital B


Diabetes_maj_2017
To see the actual publication please follow the link above