Page 60

Diabetes_maj_2017

Det bliver fedt at møde andre forældre Ellen på fire år har haft type 1-diabetes i et års tid. Hendes forældre har allerede gjort sig mange erfaringer, men glæder sig til at møde ligesindede på ét af Diabetesforeningens børnefamiliekurser, som landsindsamlingens overskud sikrer penge til. | 60 | Diabetes nr. 2 2017 Familien Westenbæk ser lidt klatøjede ud, da de lukker op til en snak om deres datters diabetes en tidlig onsdag formiddag. Det har været en urolig aften og nat, hvor fireårige Ellens blodsukker blev målt til over 33, og hendes nyerhvervede insulinpumpe har opført sig helt forkert: – Så står man der midt i ossobucoen en helt almindelig tirsdag aften og lillebror græder, og vi ved ikke, hvad der foregår, fortæller Ellens mor, Anna Thyra, der dog igennem en snak med sygehuset fandt ud, at det bare drejede sig om et indstik, der ikke sad helt, som det skulle. Det ser heldigvis ikke ud til, at Ellens nattesøvn er blevet forstyrret i samme omfang som hendes forældres, som hun drøner rundt og leger med sin ti måneder gamle lillebror. Diabetes er ikke noget, hun har synderligt meget lyst til at snakke om, men hun er ret glad for den taske, som én af hendes fars kolleger har syet til hendes insulinpumpe: En strålende lillafarvet stoftaske med en My Little Pony påtrykt er lige sagen, når det gælder om at få en fireårig til at acceptere et fremmedelement som en insulinpumpe. – Sådan en lille ting betyder, at Ellen er blevet glad for at have pumpen og faktisk synes, den er en lille smule smart, siger Klaus. Stikker i tæerne om natten Ellen var ellers ikke meget for pumpen i første omgang. Det hjalp dog, da hun på sygehuset kunne se, hvordan nogle lidt ældre drenge med type 1-diabetes ikke havde noget problem med at bruge den. Derfor glæder Klaus og Anna Thyra sig til, de skal på ét af Diabetesforeningens børnefamiliekurser. – Det bliver fedt for Ellen at komme ud og møde nogle andre, der har de samme vilkår som hende, siger Klaus, men er enig med Anna Thyra i, at de ser ligeså meget frem til selv at møde ligesindede forældre: – Der er altid nogen, der har prøvet noget, som man selv går og bakser med, eller som man ikke engang har tænkt på, man kunne gøre anderledes, siger Anna Thyra. – Jeg glæder mig også til at give noget af vores viden videre. Vi stikker konsekvent Ellen i tæerne om natten for ikke at skabe for meget arvæv på fingrene. Det er der vist ikke særlig mange, der gør. Folk bliver overrasket, når vi siger, vi benytter tæerne om natten, så hun kan få creme på fingrene og få gendannet den bløde hud, fortæller Klaus. Tekst: Helge Coroli Frandsen Foto: Thomas Petri Fireårige Ellen er ansigtet på Diabetesforeningens plakat, som du kan se på højre side. Plakaten reklamerer for landsindsamlingen Støt Børn med Diabetes søndag den 11. juni. Ellen bor med sin lillebror og mor og far, Anna Thyra og Klaus Westenbæk, i Valby i København. | FRA DIABETESFORENINGEN |


Diabetes_maj_2017
To see the actual publication please follow the link above