MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Diabetesudfordring kræver samarbejde

Den kommende nationale handleplan for diabetes, Diabetesplan II, er en unik mulighed for at samle alle kræfter i en fælles indsats i kampen mod diabetes. Diabetesforeningen ønsker at være katalysator for et styrket samarbejde mellem alle parter i processen, skriver adm. direktør Henrik Nedergaard og diabetesfaglig direktør Kristian Johnsen.

Billede mangler

Af: Henrik Nedergaard, administrerende direktør i Diabetesforeningen

Billede mangler

Af: Kristian Johnsen, diabetesfaglig direktør i Diabetesforeningen

Denne artikel er skrevet til fagfolk. Første gang publiceret i Behandlerbladet, maj 2017 

Type 2-diabetes er den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark med en forekomst på ca. 290.000(1). Dertil kommer ca. 200.000, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes, samt op mod 750.000 med prædiabetes.

Diabetes koster i gennemsnit 5-10 leveår(2) og et stort fald i livskvalitet for den enkelte. Den samlede omkostning for samfundet er på 32 milliarder kroner om året – en omkostning, som må forventes at stige markant(3).

Vi står altså med et omfattende menneskeligt og samfundsmæssigt problem, som kræver handling. Derfor er vi i Diabetesforeningen stolte af, at foreningens mangeårige pres for at få en ny national handleplan endelig har båret frugt og nu skaber en unik mulighed for en samlet og koordineret indsats.

Hvis de 65 millioner kroner, som er afsat i den nye handleplan, for alvor skal give diabetesområdet et varigt løft, kræver det imidlertid, at alle parter er klar til at sætte sig selv i spil og arbejde sammen på nye måder med diabetikeren i centrum. I Diabetesforeningen ser vi os selv som en central spiller og katalysator i forsøget på at få det samarbejde til at lykkes og er i tæt kontakt med Sundhedsministeriet om processen.

Nedenfor en kort oversigt over Diabetesforeningens ønsker til en ny plan.

Tidlig opsporing

Diabetesforeningen ser tidlig opsporing som et helt centralt indsatsområde,idet tidlig opsporing og behandling nedsætter for tidlig død og risikoen for nedsat livskvalitet forårsaget af hjertekar- sygdom(4). Diabetesforeningen tilbyder en let gennemførlig videnskabelig test(5), som udpeger de risikogrupper, som bør gå til nærmere kontrol hos deres læge. Testen bruges bl.a. i almen praksis, i kommuner og på arbejdspladser som et effektivt screeningsværktøj (læs side 22-28).

Diabetesforeningen og PLO har udarbejdet et fælles udspil til bedre diabetesbehandling (læs side 56), hvor et centralt punkt er, at der bør indføres systemer til at udpege risikogrupper og afsættes ressourcer til at gøre en særlig indsats for tidlig opsporing.

Sammenhængende behandling

Et sammenhængende behandlingsforløb af høj og ensartet kvalitet er helt afgørende for en god prognose. Studier viser, at der i dag er stor forskel på, i hvor høj grad de praktiserende læger følger de anbefalede retningslinjer for behandlingsindsatsen(6), ligesom der er stor forskel på både udbud og kvaliteten af tilbud kommuner og hospitaler imellem.

Uafhængigt af arbejdet med den nationale handleplan har alle landets fem regioner indgået et samarbejde med Novo Nordisk Fonden om etablering af Steno Diabetes Centre med det mål at løfte den samlede diabetes-indsats på tværs af kommuner, regioner og sektorer. Med både en national handleplan og en donation på op mod otte milliarder kroner fra Novo Nordisk Fonden er der al mulig grund til optimisme. Forudsætningen er dog, at der er en fælles retning hos samtlige aktører, og at denne retning har fokus på en høj og ensartet kvalitet i både primær- og sekundærsektoren, herunder problemer ved sektorovergange.

På et mere overordnet plan mener Diabetesforeningen, at såvel den politiske som den administrative ledelse skal forstærkes og forbedres. Konkret vil Diabetesforeningen meget gerne bidrage til arbejdet ved for eksempel at udvikle værktøjer og facilitere udvikling og samarbejde særligt i koblingen til civilsamfundet. Blandt andet ser vi meget gerne, at der oprettes et nationalt videncenter for diabetes. Et center, som kan bidrage til at udbrede den bedste viden og de bedste erfaringer fra både hospitaler, kommuner, almen praksis og civilsamfund til hele landet og alle behandlingssteder.

Patientuddannelse

Men det er ikke nok, at sundhedsvæsenet løftes og løfter. Vi ved fra studier, at peer support har en væsentlig gavnlig effekt på flere udfordringer (7), der følger med kronisk sygdom. Peer support kan blandt andet bidrage til at modvirke ensomhed og andre psykiske følgevirkninger. I dag udvikler næsten halvdelen af alle med diabetes såkaldt diabetesstress.

Patientuddannelse er et selvstændigt element i oplægget til den nye nationale handleplan. De mange gode erfaringer rundt om i landet med gode rehabiliteringsforløb for diabetespatienter skal samles som inspiration, og det er Diabetesforeningens ønske, at hele området for patientuddannelse styrkes.

Hele det psykosociale område er i det hele taget afgørende for, at den enkelte patient er i stand til at stå for den egenomsorg, som er afgørende i dagligdagen. Foreningen har med flere end 1.200 frivillige mange års erfaring med peer support og udvikler kontinuerligt nye indsatser via projekter inden for blandt andet patientuddannelse, lokale aktiviteter og netværk, motivationsgrupper med videre.

Den individualiserede omsorg, der kan leveres hos egen læge, er med til at forebygge følgesygdomme ikke mindst hos ressourcesvage mennesker. Derfor mener vi, at den praktiserende læge også skal have tid og mulighed for at tilrettelægge den bedste behandling, samarbejde og henvise til andre tilbud, for eksempel i kommunerne, som kan hjælpe til i den psykosociale indsats over for de diabetikere, som har behov for det.

Diabetesforeningen samarbejder allerede i dag med Københavns Kommune om at udvikle en model for en bæredygtig frivillig indsats rettet mod de psykosociale aspekter ved diabetes og udvikler i samarbejde med Københavns Universitet en mentorordning for særligt udsatte grupper.

Der er altså grund til optimisme og masser af grøde på tværs af hele sundhedsvæsenet og civilsamfundet. Der findes allerede masser af viden, løsninger og erfaringer, som kan deles og gøre gavn – hvis vi samarbejder.

REFERENCER

1. Statens Serum Institut: Tal på diabetes 1996-2012. 2013
2. Edward G, Xiaohui Z, Yiling c et al: Trends in lifetime risk and years of life lost due to diabetes in the USA, 1985-2011: a modelling study. Lancet Diabetes Endocrinology. 2014. doi:http://dx.doi.org/10.1016/s2213- 8587(14)70161-5
3. Sortsø C, Green A, Jensen PM, Emneus M: Societal cost of diabetes mellitus in Denmark. Diabetic Medicine. 2016;33:877-85
4. Herman WH, Ye W, Griffin SJ et al.: Early detection and treatment of type 2 diabetes reduce cardiovacular morbidity and mortality. Diabetes Care. 2015;38:1449-55
5. Gray LJ, Taub NA, Kunti K et al.: The Leicester Risk Assesment score for detecting undiagnosed type 2 diabetes and impaired glucose regulation for use in a multiethnic UK setting. Diabetic Medicine. 2010;27:887-95
6. Simmons RK, Carlsen AH, Griffin SJ et al.: Variation in prescribing of lipid-lowering medication in primary care is associated with incidence of cardiovascular disease and all-cause mortality in people with screendetected diabetes: findings from the ADDITION-Denmark trial. Diabetic Medicine. 2014;31:1577-85
7. Global Evidence for Peer Support: Humanizing.

Health Care.Peers for Progress. 2014.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes