Mand ser på tablet

Bliv online-vært

Som online-vært tager du ansvar for at organisere grupper, der mødes i et digitalt fællesskab for at udveksle erfaringer med diabetes.

Online fællesskab med ligesindede

Tiden med corona har skabt nye rutiner og nye måder at være sammen på online.

En frivillig online-vært organiserer et fællesskab, hvor I kan dele tanker, bekymringer, erfaringer – og i det hele taget lave aktiviteter sammen digitalt.

Er online-vært noget for mig?

Som online-vært skal du blandt andet:

  • Planlægge og indkalde til online-møder, f.eks. en gang om ugen eller efter behov
  • Invitere Diabetesforeningens rådgivere og andre fagpersoner (f.eks. socialrådgiver, diætist, motionskonsulent, psykolog, sexolog, forskere og andre) til at medvirke – f.eks. ved at give et oplæg og/eller svare på spørgsmål
  • Lytte, anerkende, inddrage og styre samtaler og aktiviteter.

Det er en fordel, hvis du er god til at tale med andre og kender eller har mod på at lære digitale værktøjer som for eksempel Microsoft Teams.

Unge eller voksne?

Som frivillig online-vært får du ansvaret for en gruppe, der er sat sammen ud fra alder og berøring med diabetes, så deltagerne har noget til fælles.

Hvis du er:

  • 18-30 år, kan du blive online-vært i en ungegruppe
  • 30 år eller derover, kan du blive online-vært i en voksengruppe.

Diabetesforeningen giver dig et gratis online-kursus og sparring efter behov.

Som frivillig online-vært får du:

  • Et fleksibelt frivilligjob, som du kan udføre hjemme fra din egen computer/tablet
  • Lært at skabe fællesskaber og lave aktiviteter sammen online
  • Mulighed for at videreudvikle Diabetesforeningens online-grupper, der er et nyt tiltag
  • Del i et stærkt fællesskab af frivillige, der alle gør en forskel for mennesker med diabetes tæt inde på livet.

Sådan kommer du i gang

Hvis du er interesseret i at være vært for en online-gruppe, med diabetes som omdrejningspunkt, så kontakt projektmedarbejder Line Egelund på leg@diabetes.dk eller telefon 63 12 90 59. Hun kan fortælle dig mere om at være frivillig vært i et online-fællesskab.

Anonym silhouet

Line Egelund

Tlf. 63 12 90 59

Mail leg@diabetes.dk

Nyhedsbrev2

FrivilligNyt

Bliv opdateret om seneste nyt, tilbud og kurser med nyhedsbrevet FrivilligNyt.

FrivilligNyt
Kalender

Gratis kurser

Deltag i gratis kurser kun for frivillige om relevante temaer. Kurserne varer typisk 2-3 timer.

Kurser
Fællesskaber

Frivilligpolitik

Få overblik over roller, ansvar og forpligtelser mellem frivillige og organisationen.

Frivilligpolitik
Værktøjskasse1

Værktøjer

Din nemme adgang til de vejledninger og skabeloner du skal bruge.

Værktøjskassen