Frivilligdag Web 2

Frivilligdag

Se programmet for dagen her

Velkommen til Frivilligdag 2024

Frivilligdagen er en dag for alle frivillige kræfter i Diabetesforeningen.

Dagen er en alletiders mulighed for at mødes og skabe bånd på tværs af geografi og arbejdsområder, udveksle erfaringer og få ny viden og nye værktøjer.

Hvad indeholder dagen?

Det bliver en frivilligdag med fokus på frivillighed og fællesskab. Dagen vil bestå af både plenumoplæg, workshopspor og god tid til at møde andre medfrivillige i foreningen.

Vi skal dykke ned i emner som frivilligfællesskabet og blive klogere på, hvad der motiverer os hver især som frivillige, hvordan vi passer på os selv i det frivillige arbejde, og værktøjer til at styrke samarbejdet i bestyrelser og grupper.

Med andre ord, der er noget for alle, der er frivillige i Diabetesforeningen, uanset om du er motivationsgruppeinstruktør, medlem af en bestyrelse eller ansvarlig for en gruppe eller et netværk.

Og du er velkommen! 

Hvor og hvornår?

Frivilligdagen afholdes både i øst og i vest, så vær opmærksom på at få tilmeldt dig den Frivilligdag, der passer dig bedst. 

  • Frivilligdagen Vest: Afholdes d. 26. oktober i Vejen Idrætscenter, Petersmindevej 1, 6600 Vejen
  • Frivilligdagen Øst: Afholdes d. 27. oktober i Idrættens Hus i Brøndby, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby

Programmet for de to dage er ens!

Sidste frist for tilmelding er den 13. oktober. 

Diabetesforeningen dækker dine transportudgifter. Vi opfordrer til fællestransport, hvis det er muligt. 

Program

Formiddag:

9.00
Dørene åbner 

9.00 – 9.30 
Ankomst og tjek ind - vi byder på morgenmad og kaffe. 

9.30 – 10:30   
Velkomst og oplæg
ved formand Jørgen Andersen

10:30 -10:40
Pause

10:40-12:30   
Frivillighed i udvikling - Oplæg og workshop ved Lasse F. Petersen fra Ingerfair
(Vi holder pauser undervejs)

 

12.30– 13.30
Frokost

 

Eftermiddag:

13.30 – 14.15
Brænd for sagen uden at brænde ud – Oplæg ved psykolog Charlotte Marquardt

14.15 – 14.30
Pause

14.30 – 16.00
Workshops - du vælger selv, hvilken du vil deltage på

16.00 – 16.10
Pause

16.10– 16.30
Tak for i dag

Læs mere om dagens program og de forskellige workshops du kan vælge

    Læs mere om dagens program og de forskellige workshops du kan vælge
  • Plenum formiddag - Frivillighed i udvikling - Oplæg og workshop

    + -

    I formiddagens plenumoplæg og workshop tager vi endnu et favntag med foreningensudviklingen i Diabetesforeningen og går sammen på opdagelse i, hvad man bliver motiveret af som frivillig og hvorfor man vælger at engagere sig i de ting, som man gør.

    Vi starter med et kort oplæg og herefter skal vi ’på gulvet’ og dele erfaringer og tanker om, hvad de forskellige typer af engagement og frivillighed betyder for jeres lokale arbejde, for jeres egen måde at være frivillig på og for fremtidens frivillighed i Diabetesforeningens.

    Oplægsholder og workshopleder: Lasse F. Petersen, konsulent i Ingerfair.

  • Plenum eftermiddag - Brænd for sagen uden at brænde ud

    + -

    Hvordan passer man på sig selv i det frivillige arbejde, når opgaverne er mange og man altid kunne gøre mere? Hvordan tackler man det, når man som frivillige er vidt forskellige i engagement og måde at gå til de fælles arbejdsopgaver?

    I dagens andet plenumoplæg vil psykolog Charlotte Marquardt tage os igennem motivationen for det frivillige arbejde, selvomsorg i arbejdet og tiltag, der skaber trivsel i frivilligt arbejde.

    Oplægsholder: Charlotte Marquardt, Psykolog

  • Workshop 1 : Brænd for sagen uden at brænde ud - fortsat

    + -

    Brænd for sagen uden at brænde ud - fortsat

    I denne workshop bliver der mulighed for at dykke mere ned i oplægget du netop har hørt i plenum.

    Workshoppen er for dig, der gerne vil omsætte temaerne fra oplægget til praktiske ting, du kan tage med hjem og anvende. I workshoppen kan du arbejde med selvomsorg, tackling af forskelligheder/uenigheder mellem frivillige og hvordan man understøtter trivsel i det frivillige arbejde.

    Workshoppen bliver en blanding af øvelser, casearbejde og drøftelser i smågrupper.


    Underviser: Psykolog Charlotte Marquardt (Agape)
    Vært: Anne Mette Diederichsen (Diabetesforeningen)

  • Workshop 2 : Walk and talk – Kom med ud og gå og få en god snak med andre frivillige

    + -

    Walk and talk – Kom med ud og gå og få en god snak med andre frivillige

    Workshoppen er til dig, der trænger til at strække benene med en gåtur ovenpå dagens oplæg, og som er nysgerrig på at høre mere om gågrupper i Diabetesforeningen.

    Inden vi stævner ud på gåturen, vil der være et kort oplæg om gågruppernes arbejde, og en frivillig gåvært vil dele sine erfaringer med at starte og drive en gågruppe. Undervejs på gåturen skal vi ’tippe en 13'er’ om livet med diabetes. Vi slutter af med en opsamling på tipskuponens spørgsmåls. 

    Turen er ca. 1 km-1,5 km. i fladt terræn.

    Kom med ud at gå og få en god snak med andre frivillige!

    Husk overtøj og evt. en regnjakke. Hvis vejret er meget dårligt rykker vi gåturen indenfor.


    Undervisere: Claus Borups Skovsgaard (Diabetesforeningen) Susanne Andersen (Gåvært i Nyborg)
    Vært: Claus Borups Skovsgaard (Diabetesforeningen)

  • Workshop 3 : Kost og diabetes

    + -

    Kost og diabetes

    Workshoppen er for dig, der gerne vil vide mere om kost og kulhydrater. Hvad siger forskningen om kost ved diabetes? Hvad og hvordan skal vi spise? Og er der egentlig forskel på kulhydrater? Alt dette og meget mere dykker vi ned i, når vi går på opdagelse i kost og kulhydrater sammen med Diabetesforeningens diætister.

    Workshoppen vil være en blanding af korte oplæg og praktiske øvelser med fokus på kulhydrater og blodsukkerstigning.


    Undervisere: Lisa Witt og Cecilie Sandvad (Diætister i Diabetesforeningen)
    Vært: Anders Lund Rasmussen (Diabetesforeningen)

  • Workshop 4 : Samarbejde i bestyrelsen

    + -

    Samarbejde i bestyrelsen

    Workshoppen er for dig, der gerne vil se nærmere på samarbejdet og strukturen i jeres bestyrelse eller gruppe.

    Workshoppen introducerer en række spørgsmål, som er gode at tage stilling til, når man skal arbejde sammen om en sag. Workshoppen indeholder et kort oplæg om samarbejde, og efterfølgende tager vi fat i konkrete værktøjer, som I kan støtte jer op ad i det daglige arbejde og samarbejde.

    På workshoppen skal vi både arbejde konkret med strukturen og samarbejdet i en gruppe og dele erfaringer med hinanden. Workshoppen handler om struktur og samarbejde generelt og har ikke særligt fokus på konflikthåndtering.

    Bemærk: Workshoppen er den samme, som tidligere blevet afholdt på frivilligdagene 2023 og på introduktionskursus for nye bestyrelsesmedlemmer forår 2024.


    Underviser og vært: Anne Kaehne (Foreningskonsulent i Diabetesforeningen)

Tilmelding til Frivilligdag i Vest

Tilmeldingen er lukket. 

Har du spørgsmål til Frivilligdagen, er du velkommen til at skrive til os på frivillig@diabetes.dk

Tilmelding til Frivilligdag i Øst

Tilmeldingen er lukket. 

Har du spørgsmål til Frivilligdagen, er du velkommen til at skrive til os på frivillig@diabetes.dk