FrivilligNyt februar 2022

Gåtur i skoven
11. februar 2022

Bliv en del af et lokalt vandrefællesskab


Diabetesforeningen søger frivillige til at deltage i det landsdækkende vandrefællesskab TeamWalk. Her bliver du en del af et lokalt vandrefællesskab, som i løbet af foråret og sommeren vandrer sammen og forbereder sig til endemålet: En vandretur på Mallorca til september.
Lokalt er der brug for frivillige til at være ansvarlig eller hjælpe med vandreaktiviteter, fundraising og kommunikation. 
Med din deltagelse er du med til at støtte kampen for et godt liv med diabetes og en fremtid uden. Alle hold samler nemlig penge ind til fordel for børn og voksne med diabetes og til forskning i diabetes.

 

>> Læs mere her og tilmeld dig

Ny medlemsportal erstatter medlemslisterne


Når en medlemsliste er sendt ud til de frivillige grupper, er den allerede forældet. Hver eneste dag, sker der ændringer i medlemslisterne, og det er der nu fundet en løsning på.

På medlemsportalen kan I, når I har brug for det, trække den aktuelle liste pr. dags dato. Portalen følger jeres lokale e-mail og alle har modtaget information om den nye portal på mailen. Har I spørgsmål til portalen, kan I kontakte frivillighedsadministrator Per Jensen på pj@diabetes.dk.

Kunne du tænke dig at gå i fællesskab med andre?


En gåtur kan så meget mere end at bringe os fra a til b. Når vi bevæger os, bliver vi gladere og stressniveauet falder. Vi kan pludselig opleve at have mere overskud i hverdagen. Til os selv og til andre. 
Derfor er vi i Diabetesforeningen i gang med at etablere gå-grupper i hele Danmark under navnet ’Gå med Diabetesforeningen’, og vi vil rigtig gerne hjælpe jer med starte flere lokale gå-grupper op. Derfor inviterer vi jer til online gå-værtsaften d. 15 februar fra kl. 17.00-18.30. Nysgerrig?

 

>> Læs mere eller tilmeld dig her 

 

Har du erfaring med type 1-diabetes?

Vi søger netop nu frivillige:

  • Diabeteskammerater i Jylland, Hovedstaden og på Fyn (unge med diabetes i alderen 18-35 år)
  • Sparringspartnere på Sjælland og Fyn (forældre til børn og unge med diabetes)
  • Aktivitetsleder på Sjælland (person med forståelse for diabetes

I mentorprogrammet bruger du din erfaring til at hjælpe andre unge eller forældre med at håndtere livet med type 1-diabetes. I mødes eller taler sammen typisk hver 14. dag i op til et halvt år.  
Næste introkursus finder sted den 26. marts i Middelfart. 

Har du spørgsmål? Skriv til mentor@diabetes.dk eller ring på 41 91 88 25.
 

>> Læs mere om mentorprogrammet her

 

Gør dine aktiviteter synlig for medlemmerne


Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk. 
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice. 
 
Deadline for indtastning er den 6. maj 2022.
Næste medlemsblad udkommer den 7.-10. juni 2022.
 

>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her

 

Kalender

  • Regionsmøde Nordjylland - 5. marts
  • Gå-værtsaften - online - marts
  • Regionsmøde Syddanmark - 13. marts
  • Introkursus, mentorprogrammet - Fyn - 26. marts
  • Regionsmøde Hovedstaden - Glostrup - 26. marts
  • Online fællesmøde mentorordninger - april
  • Instruktørkursus, modul 1, motivationsgrupper - 2.-3. april
  • Instruktørkursus, motivationsgrupper, modul 2 - Vest - april
  • Gå-værtsaften - online - april
  • Erfamøde Type-1 netværk - maj
  • Introkursus nye bestyrelser - 23. april
  • Erfamøde BFG og UG - maj
  • Instruktørkursus, motivationsgrupper, modul 2 - Øst - maj
  • Kasserkursus - vest- 7. maj
  • Kasserkursus - Glostrup - 8. maj  
  • Introkursus, opfølgning, Mentorprogrammet - online - 15. maj
  • Delegeretmøde - 21. maj
  • Folkemøde - Bornholm - 16.-19. juni
  • Erfamøde Type-1 netværk - online - august
  • Erfamøde BFG og UG - online - september
  • Landsdelsmøder i regionerne - Øst og Vest - september
  • Instruktørkursus, modul 3, motivationsgruppe - oktober
  • Hyttetur for unge - oktober