FrivilligNyt marts 2021

TeamWalk logo
04. marts 2022

Du kan stadig nå at komme med på Team Walk

Team Walk byder på nærvær, et stærkt fællesskab og ikke mindst støtte til kampen for et godt liv med diabetes og en fremtid uden. Pengene fra TeamWalk går til både forskning og forebyggelse.

Det kulminerer i september, hvor TeamWalk tager afsted mod storslåede vandreoplevelser på den smukke vandrerute GR221 på Mallorca. 175 mennesker har allerede ansøgt om at deltage på TeamWalk – men bare rolig, du kan stadig nå at være med. Vi lukker for ansøgninger tirsdag den 15. marts, så skynd dig at sende os din ansøgning.

Vi ses på vandrestierne!

>> Ansøg til Team Walk

 

Velkommen til nye bestyrelser

I disse dage afvikles årets generalforsamlinger landet rundt. Mange nye poster er blevet besat og mange stole er heldigvis genbesatte. Nye bestyrelser inviteres til introkursus den 23. april, hvor de bliver klædt godt på til det nye arbejde i bestyrelsen. Nye bestyrelser vil inden længe modtage en invitation i indbakken.
 

Har du lyst til at læse mere om bestyrelsens opgaver, funktion og rolle, kan du læse meget mere på frivilligsiderne på foreningens hjemmeside.

 

>> Læs mere om bestyrelsens arbejde her

 

Diabetesforeningen indgår samarbejde med SDCO om frivillighed

Diabetesforeningen og Steno Diabetes Center Odense er gået sammen i et partnerskab, der skal støtte op om frivillige fællesskaber til mennesker med diabetes og deres pårørende i Region Syddanmark. Partnerskabet har fokus på tre indsatsområder; Mentorforløb til unge, voksne og pårørende med diabetes, cafémøder og netværk lokalt og udnævnelse og understøttelse af en ny brugerambassadør. 
 

>> Læs mere om samarbejdet her

 

Temadage for kommunale handicapråd


Er I en del af det kommunale handicapråd, så afholder Det Centrale Handicapråd temadage om det gode rådsarbejde. Her vil I lære meget mere om rådenes opgaver, samarbede og den politiske dialog. Temadagene henvender sig særligt til nye rådsmedlemmer, men også mere erfarne medlemmer kan få gavn af samarbejdet. Temadagene afholdes i Aalborg, Middelfart og Korsør. 

 

>> Læs meget mere og tilmeld jer her

 

Har du type 1-diabetes og vil du dele ud af dine erfaringer?


Diabetesforeningen søger netop nu frivillige, der ønsker at støtte andre i livet med diabetes. Vi søger   

  • Diabeteskammerater i Jylland, Hovedstaden og på Fyn (unge med diabetes i alderen 18-35 år). Læs mere 
  • Sparringspartnere på Sjælland og Fyn (forældre til børn og unge med diabetes). Læs mere
  • Aktivitetsledere på Sjælland (person med forståelse for diabetes). Læs mere

I mentorprogrammet bruger du din erfaring til at hjælpe andre unge eller forældre med at håndtere livet med type 1-diabetes. I mødes eller taler sammen typisk hver 14. dag i op til et halvt år. Næste introkursus finder sted den 26. marts i Middelfart. 

Har du spørgsmål? Skriv til mentor@diabetes.dk eller ring på 41 91 88 25.

 

Gør dine aktiviteter synlig for medlemmerne


Vil I gerne have flere deltagere til jeres arrangementer, så husk at uploade arrangementerne i den digitale arrangementskalender på www.diabetes.dk
Vil du også have dine aktiviteter synlige i den trykte kalender, så skal du huske at opdatere arrangementskalenderen inden deadline. Den trykte kalender sendes ud til de medlemmer, som har bestilt den via medlemsservice. 
 
Deadline for indtastning er den 6. maj 2022.
Næste medlemsblad udkommer den 7-10. juni 2022.

 

>> Find brugervejledningen til arrangementskalenderen her

 

Kalender

  • Regionsmøde Nordjylland - Aalborg - 5. marts
  • Gå-værtsaften - online - marts
  • Regionsmøde Syddanmark - Middelfart - 13. marts
  • Introkursus, mentorprogrammet - Fyn - 26. marts
  • Regionsmøde Hovedstaden - Glostrup - 26. marts
  • Online fællesmøde mentorordninger - online - april
  • Instruktørkursus, modul 1, motivationsgrupper - 2.-3. april
  • Regionsmøde Sjælland - Karrebæksminde - 3. april
  • Instruktørkursus, motivationsgrupper, modul 2 - Vest - april
  • Gå-værtsaften - online - april
  • Introkursus nye bestyrelser - Middelfart - 23. april
  • Erfamøde Type-1 netværk - Glostrup - maj
  • Erfamøde BFG og UG - online - maj
  • Instruktørkursus, motivationsgrupper, modul 2 - Øst - maj
  • Kasserkursus - Middelfart- 7. maj
  • Kasserkursus - Glostrup - 8. maj  
  • Introkursus, opfølgning, Mentorprogrammet - online - 15. maj
  • Delegeretmøde - Odense - 21. maj
  • Folkemøde - Bornholm - 16.-19. juni
  • Erfamøde Type-1 netværk - online - august
  • Erfamøde BFG og UG - online - september
  • Landsdelsmøder i regionerne - Øst og Vest - september
  • Instruktørkursus, modul 3, motivationsgruppe - oktober
  • Hyttetur for unge - oktober