MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Bliv frivillig aktivitetsleder for et motionshold

Vil du hjælpe andre mennesker med diabetes i dit nærområde med at få pulsen op i sportshallen eller ude i det fri? Din lokalforenings netværkshold har bl.a. fokus på fysisk aktivitet og motion, og du kan blive aktivitetsleder for netop det.

Hvad får du ud af at være aktivitetsleder?

Som aktivitetsleder for et motionshold får du:

  • Et gratis aktivitetslederkursus, som Diabetesforeningen står for. På kurset får du bl.a. redskaber til at varetage rollen som aktivitetsleder, samt overblik over dine samarbejdspartnere lokalt og hos Diabetesforeningen
  • Støtte og sparring fra din lokalforening
  • Et netværk af aktivitetsledere og andre mennesker med diabetes i dit område, som gerne vil gøre noget ved motionen
  • Frit valg på motionsformen. Det er op til dig, hvilke(n) motionsform(er), du vil være aktivitetsleder for – bare husk at man gerne skal kunne være med uanset form. Eksempler på motionshold inkluderer gåhold, cykelhold og forskellige boldsportshold.

Hvem kan blive aktivitetsleder?

Alle medlemmer af Diabetesforeningen kan blive aktivitetsledere, men du behøver ikke selv at have diabetes. Det er en fordel, hvis du ved, hvordan motion og sund livsstil kan have en positiv effekt på diabetes.

Du skal være den der går forrest som det gode eksempel, og du brænder for at motivere gruppen til en mere fysisk aktiv livsstil.

Vi forestiller os, at du

  • har tid, lyst og overskud til at være ansvarlig for et hold
  • har lyst til at være samlingspunkt og tovholder for holdet
  • har gåpåmod og lyst til at motivere deltagerne
  • er god til at samarbejde, da netværksholdene er et tilbud til medlemmerne under lokalforeningen

Hvordan bliver jeg aktivitetsleder?

Tag kontakt til bestyrelsen i din lokale Diabetesforening eller henvend dig til motionskonsulent, Claus Borup Skovsgaard på cbs@diabetes.dk for yderligere information.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes