MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Frivillig i børnefamiliegruppe

Diabetesforeningen har en børnefamiliegruppe i hver region. Grupperne består typisk af 5-10 personer, der arrangerer aktiviteter af forskellig art. Heriblandt sundhedsfremmende aktiviteter, oplysningsaktiviteter og sociale aktiviteter. Børnefamiliegruppernes aktiviteter henvender sig fortrinsvis til børn og unge under 18 år samt deres forældre.

I en børnefamiliegruppe er der brug for mennesker, der udfylder forskellige roller. Der er selvfølgelig de faste roller som formand og kasserer. Derudover bør der også være den omsorgfulde type, der sikrer, at gruppen fungerer, den praktisk orienterede, der står for alt praktikken i forbindelse med arrangementer, den kreative, der får idéer, den udadvendte, der kan sparke nogle døre ind hos samarbejdspartnere osv.

Alle vores børnefamiliegruppemedlemmer er valgt på et årligt medlemsmøde af medlemmerne i den region, gruppen dækker. I løbet af året kan gruppen vælge at supplere sig. Nye gruppemedlemmer kan enten selv ytre ønske om at være med i gruppen, eller man kan blive opfordret til det. De børnefamiliegruppemedlemmer, der kommer til efter et årsmøde, skal så vælges på det førstkommende møde.

Hvis du gerne vil være frivillig i en børnefamiliegruppe, kan du kontakte din regionale gruppeformand.

Kontakt din regionale børnefamiliegruppeformand

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes