MIT DIABETESBLIV MEDLEM

Jeg får selv en masse ud af det

Som ungdomspædagog på Diabetesforeningens kurser lærer Mette Skau Madsen selv en masse om diabetes. Samtidig kvalificerer hun sig til sit fremtidige job som skolelærer.

Foto: Martin Dam Kristensen

I en lejrhytte på Djursland smider ni børn sig trætte på bænkene efter en dag med masser af leg og aktiviteter ved stranden.

Alle børn har type 1-diabetes, og det samme har de to ungdomspædagoger og diabetessygeplejersken, som er med. De er nået til et af de mere afdæmpede emner på dagens kursusprogram: En snak om følelser omkring det at have diabetes.

En dreng spørger tøvende:

"Hvad gør man, hvis man bliver fuld?"

Hele gruppen ser afventende på de tre voksne. 22-årige Mette Skau Madsen lægger ud:

– Alle kroppe er forskellige og reagerer forskelligt på alkohol. Derfor skal I lære jeres egen krop at kende. For mig fungerer det godt at tage mindre insulin, når jeg drikker alkohol, og at spise lidt på forhånd, hvis mit blodsukker er på vej til at blive for lavt.

Ingen er perfekte

Mette er fire dage i sommerferien ungdomspædagog på Diabetesforeningens kursus ’Kan selv 2’ for børn i 12-13-årsalderen med type 1-diabetes. På kurset øver børnene sig i selv at håndtere deres sygdom, uden at deres forældre er til stede, og de får samtidig mulighed for at snakke med hinanden og med unge som Mette, der selv har type 1-diabetes.

Som ungdomspædagog er Mette med på 3-4 af den slags kurser hvert år.

– Jeg prøver at lære dem, at man sagtens kan leve et godt liv, uden at diabetes behøver at fylde det hele. At de langt hen ad vejen kan gøre og spise, som de har lyst til, så længe de husker at måle blodsukker og tage insulin. Og at det er ok, hvis blodsukkeret ikke altid ligger lige omkring 5, for ingen er perfekte, fortæller Mette.

Kan jeg få børn? Kan jeg tage den uddannelse, jeg vil? Kan jeg rejse? Bekymringerne er mange blandt de 12-13-årige, som Mette taler med på kurset. Foto: Martin Dam Kristensen

Godt forberedt til arbejdslivet

Mette startede som ungdomspædagog for tre år siden, dengang som frivillig. Siden er tjansen blevet lønnet, men det er først og fremmest det lærerige samspil med børnene, der driver hende.

– Jeg føler, at jeg gør en forskel for børnene. Men jeg får også selv en masse ud af det. Jeg lærer at tage ansvar for andre og sørge for, at ingen føler sig udenfor.

De erfaringer regner Mette med vil komme hende til gode i fremtiden. Efter kurset blev afholdt, er Mette nemlig startet på en læreruddannelse.

– Jeg har fået rigtig mange gode erfaringer med, hvordan jeg kan være med til at sikre, at alle børnene på et hold har det godt. Det, tror jeg, vil komme mig til gavn på læreruddannelsen, siger Mette.

Men som ungdomspædagog lærer Mette også selv nyt. I pauserne mellem stikbold, mad og andre aktiviteter, kommer børnenes gadgets op af lommerne, og der bliver målt blodsukre og taget insulin.

– De har jo alverdens grej og holder mig opdateret på det sidste nye. På et tidligere kursus blev jeg for eksempel inspireret af et af børnene til at prøve Fiasp, som er en ny hurtigtvirkende insulin. Og det fungerede rigtig godt for mig til at tage toppen af de høje blodsukre. Så den har jeg brugt siden.

"Kan diabetes skade barnet?"

Tilbage ved snakken om følelser inden aftensmaden står børn og voksne på et tidspunkt omkring bordtennisbordet og skal hver især vælge et kort med et motiv, som viser deres tanker omkring fremtiden.

Mette vælger et kvindeansigt i mørke og grønlige nuancer med store, opspilede øjne.

– Jeg har valgt det billede, fordi kvinden er ret skræmmende at se på. Og sådan har jeg det nogle gange med fremtiden. For eksempel nu, hvor jeg skal starte nyt studie. Alt nyt er skræmmende. Men jeg prøver at sige til mig selv, at det nok skal gå, siger hun.

Mette giver ordet videre til børnene, og en af pigerne vælger et kort med et billede af en baby.

– Jeg har valgt det her, fordi jeg gerne vil have en familie en dag. Men jeg ved ikke, om diabetes kan skade barnet, når man er gravid?

Pigen bliver forsikret om, at gravide kvinder med type 1-diabetes kommer til ekstra mange kontroller på hospitalet under graviditeten for at støtte den gravide og for at sikre en god blodsukkerregulering. Det er nemlig afgørende for et velskabt barn og modsat for mange år tilbage plejer graviditeterne og fødslerne i dag at gå rigtig godt.

Flere af børnene har den samme tvivl omkring muligheden for at få børn, at rejse og tage den uddannelse, de gerne vil. Ungdomspædagogerne lytter og spørger, indtil alle børn har fået luftet deres bekymringer.

For Mette giver den form for netværk og fællesskab rigtig god mening, fordi man netop kan vende bekymringer med andre med diabetes – og næsten altid blive mere rolig for fremtiden. Og så forstår man umiddelbart hinandens bekymringer.

– Jeg har jo selv haft mange af de samme bekymringer, men det hjælper at tale med andre, som ved præcis, hvad man taler om. Og det gør det stadigvæk, selv om jeg er blevet ældre, siger Mette.

Type 1-diabetes og netværk

85 % kender andre med type 1-diabetes. 15 % gør ikke

45 % indgår i fællesskaber eller netværk om diabetes. Blandt dem får 69 % inspiration og gode råd til hverdagen med diabetes. 59 % øger deres viden og får gode råd om f.eks. rettigheder, kommunale tilbud og hjælpemidler. 19 % er blevet bedre til at passe på sig selv. 44 % lærer nogle at kende, som forstår en

30 % deltager i netværk eller fællesskaber gennem Diabetesforeningen

35 % er ikke med i netværk, fordi de synes, diabetes kommer til at fylde for meget

Kilde: Diabetesforeningens undersøgelse om netværk og diabetesfællesskaber, juni 2018

Artiklen er skrevet af Stine Mørkeberg, og er bragt i medlemsbladet september 2018.

Støt os

Hjælp os i vores arbejde med at forebygge diabetes, leve godt med diabetes og helbrede/forske i diabetes